Canberra — Lokale politikere i hele Australien undervurderer markant, hvor stærkt befolkningen ønsker klimahandling, viser ny forskning fra University of Queensland, der er offentliggjort i denne uge — en opfattelseskløft, som forfatterne advarer om kan bremse klimapolitikken få uger før klimatopmødet COP31 åbner i Antalya, Tyrkiet.
Studiet, der er publiceret i Journal of Environmental Psychology, viser, at byrådsmedlemmerne vurderede, at 61 procent af australierne ønsker stærkere statslig klimahandling. Det reelle tal, målt i to store repræsentative befolkningsundersøgelser, er 83 procent.
Sådan blev studiet lavet
Forskere ved universitetets psykologiske institut adspurgte 211 lokalpolitikere i alle australske delstater og Northern Territory. Hver politiker skulle vurdere befolkningens holdning til fire spørgsmål: støtte til stærkere statslig klimahandling, vilje til at bruge mindre fossil energi, villighed til at bidrage økonomisk til klimahandling samt bekymring for klimaets konsekvenser.
Forskerne sammenlignede derefter vurderingerne med svarene fra mere end 1.000 australiere i hver af to store befolkningsundersøgelser.
Kløften i tallene
Forskellene var slående:
- Stærkere statslig handling: politikerne gættede på 61 procents opbakning; det reelle tal er 83 procent.
- Økonomisk bidrag: politikerne gættede på, at 32 procent ville være åbne for at betale for klimahandling; det reelle tal er 56 procent.
- Mindre fossil energi: 66 procent af australierne ønsker, at landet fremover skal være mindre afhængigt af fossile brændstoffer. Venstreorienterede byrådsmedlemmer overvurderede dette til 78 procent, mens højreorienterede undervurderede det til 56 procent.
- Bekymring for konsekvenserne: politikerne fejlbedømte også, hvor bekymrede australierne er for klimaforandringernes konsekvenser.
Hvorfor misforståelsen betyder noget
Hovedforfatter Annabelle Wilkinson siger, at de lokale beslutningstagere “fejlvurderede, hvor australierne står i klimaspørgsmålet, herunder kravene om stærkere statslig handling og hvor bekymrede de er for konsekvenserne”.
Seniorforfatter dr. Christoph Klebl tilføjer: “Politikere er der for at gennemføre det, befolkningen ønsker, men hvis de misforstår disse synspunkter, skader de ikke kun sig selv, men repræsenterer heller ikke deres vælgere korrekt.”
Timingen er væsentlig. Med klimatopmødet COP31, der åbner i Antalya i november, mener forskerne, at det haster med at rette sådanne misforståelser: “Australien risikerer ikke at nå sine klimamål, og potentielle misforståelser om vigtige emner som dette betyder noget, fordi den offentlige mening er en central drivkraft for gennemførelsen af politik,” siger Wilkinson.
Kommunerne står i frontlinjen for en stor del af klimapolitikken — affald, arealanvendelse, transport og lokal energi — hvilket gør politikernes læsning af befolkningen særlig betydningsfuld. Læs mere om international klimapolitik i Watan News’ klimasektion.
FAKTA
- 211 lokalpolitikere adspurgt i hele Australien
- 83 % af australierne ønsker stærkere statslig klimahandling (politikerne gættede 61 %)
- 56 % er åbne for at bidrage økonomisk til klimahandling (politikerne gættede 32 %)
- 66 % ønsker mindre afhængighed af fossile brændstoffer
- Studiet er publiceret i Journal of Environmental Psychology den 8. oktober 2026
Hvad forskerne anbefaler
Forfatterne mener, at beslutningstagere bør sætte spørgsmålstegn ved deres antagelser om, hvad vælgerne ønsker på klimaområdet — og at borgerne kan hjælpe med at lukke kløften ved at presse kandidaterne på deres klimasynspunkter under valgkampe.
Bevidsthedskløften går, viser det sig, i en uventet retning: Når det gælder klimahandling, er befolkningen foran politikerne.
