Undersøgende klima-journalistik har afsløret dybe interessekonflikter i hjertet af FN’s klimapanel IPCC. En granskning, som The Guardian har gennemført sammen med et internationalt hold af journalister, viser, at mindst et dusin ledende forfattere på panelets kommende syvende hovedrapport er ansat i eller har tætte bånd til olie- og gasindustrien.
Granskningen, der blev offentliggjort den 21. september 2026, er udført af journalisterne Damian Carrington, Eoghan Gilmartin, Silvia Lazzaris, Rita Cruz, Simon Guichard og David Haas i samarbejde med Journalismfund Europe. Den rejser alvorlige spørgsmål om troværdigheden af de rapporter, der ligger til grund for verdens klimaforhandlinger.
FAKTA
- The Guardians granskning, offentliggjort 21. september 2026, er lavet i samarbejde med internationale journalister og Journalismfund Europe.
- Mindst et dusin ledende IPCC-forfattere er ansat i eller knyttet til Saudi Aramco, saudiske institutioner eller andre olie- og gasinteresser.
- Dr. Mustafa Babiker, der har arbejdet 20 år for Aramco, er koordinerende hovedforfatter på IPCC’s syvende hovedrapport.
- Arbejdsgruppe III har 223 ledende forfattere; granskningen fandt 20 tilfælde med væsentlige interessekonflikter – over halvdelen med saudiske forbindelser.
- IPCC’s eget udvalg for interessekonflikter meldte i marts 2026, at man ikke havde fundet nogen konflikter blandt de udvalgte forfattere.
- En næstformand i IPCC repræsenterer samtidig Saudi-Arabien ved de globale klimaforhandlinger som regeringsansat.
Klima-journalistik afslører interessekonflikter i IPCC
Granskningen fokuserer på arbejdsgruppe III i IPCC’s kommende syvende hovedrapport – den del, der vurderer metoder til at nedbringe udledningerne og klimapolitikker med direkte relevans for fossilindustriens interesser. Blandt gruppens 223 ledende forfattere identificerede journalisterne 20 tilfælde, der rejser væsentlige bekymringer om interessekonflikter.
Det mest opsigtsvækkende eksempel er dr. Mustafa Babiker, der har arbejdet for Saudi Aramco i 20 år og er udpeget som koordinerende hovedforfatter. Et andet tilfælde er dr. Diego Armando Moya Pinta, der også er ansat hos Aramco, men hvis tilknytning kun er opgivet som Imperial College London. Fem forfattere kommer desuden fra King Abdullah Petroleum Studies and Research Center (KAPSARC), en saudisk statsfinansieret forskningsinstitution, hvis bestyrelse ledes af landets energiminister.
»Jeg arbejder for Saudi Aramco«
Historien begyndte ved et morgenmadsbord. Professor Julia Steinberger fra Lausanne Universitet, der er ekspertforfatter på IPCC-rapporterne, satte sig ved et fremmed bord på sin første dag og præsenterede sig. Manden overfor svarede: »Jeg er Mustafa Babiker. Jeg arbejder for Saudi Aramco.«
Aramco, Saudi-Arabiens statslige olieselskab, står ifølge The Guardian bag flere af de kulstofudledninger, der driver klimakrisen, end noget andet selskab i historien, og kongeriget har længe været en bremseklods for klimaindsatsen. Da Steinberger spurgte, om det ikke var en interessekonflikt, svarede Babiker, at han havde oplyst forholdet på IPCC’s formular for interessekonflikter.
Det er netop den formularbaserede selverklæring, som kritikere peger på som utilstrækkelig. IPCC’s udvalg for interessekonflikter meldte i marts 2026, at man ikke havde fundet nogen konflikter blandt de udvalgte forfattere – uden offentlig gennemsigtighed om, hvordan vurderingen blev foretaget.
Kritik af panelets kontrol
Efter offentliggørelsen har klimaeksperter og uafhængige iagttagere kritiseret IPCC’s interne kontrolmekanismer og beskrevet organisationens politik for interessekonflikter som mangelfuld. En talsperson for IPCC har forsvaret panelets flerlagede gennemgangsprocesser.
Sagen viser ifølge granskningen, hvor afgørende uafhængig, undersøgende klima-journalistik er for at holde selv de mest respekterede videnskabelige institutioner ansvarlige. Uden journalisternes arbejde ville olieindustriens tilstedeværelse i rapporternes maskinrum være forblevet usynlig for offentligheden.
Læs mere om klimanyheder på Watan News’ danske forside.
Konklusion
Afsløringen af olieindustriens folk i IPCC’s forfattergrupper sætter spørgsmålstegn ved, om verdens vigtigste klimarapporter er så uafhængige, som de bør være. For klimaforhandlingerne – herunder COP31 i Antalya – er troværdigheden af videnskaben selve fundamentet. Journalistikkens rolle som vagthund har sjældent været tydeligere.
