Verdens største årlige klimamøde åbner på mandag. COP31, den 31. FN-klimakonference, finder sted fra 9. til 20. november 2026 i Antalya Expo Center i Tyrkiet, og repræsentanter fra mere end 190 lande ventes at deltage. Topmødet kommer i et år, hvor katastrofale oversvømmelser, dødbringende hedebølger og langvarig tørke har gjort klimakrisen umulig at ignorere — og hvor forskere har bekræftet, at verden er på vej til at overskride Paris-aftalens grænse på 1,5 °C opvarmning.
Tyrkiet er vært for og leder konferencen, mens Australien leder forhandlingerne i tæt samarbejde med Stillehavsøerne. Et verdensledertopmøde samler stats- og regeringschefer i Antalya den 11. og 12. november.
Vigtigste fakta
- Hvad: COP31 — den 31. session i partskonferencen under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), med Kyoto-protokollen (CMP 21) og Paris-aftalen (CMA 8) ved siden af.
- Hvornår: 9.–20. november 2026; verdensledertopmøde den 11.–12. november.
- Hvor: Antalya Expo Center, Antalya, Tyrkiet.
- Hvem: Repræsentanter fra mere end 190 lande samt virksomheder, forskere, oprindelige folk, unge og civilsamfundet.
- Ledelse: Murat Kurum fra Tyrkiet som COP31-præsident; Chris Bowen fra Australien som præsident for forhandlingerne.
- Milepæl: 2026 markerer ti år siden Paris-aftalen trådte i kraft den 4. november 2016.
Hvad er COP31, og hvorfor betyder den noget nu?
COP står for Conference of the Parties — de lande, der er parter i FN’s rammekonvention om klimaændringer, traktaten fra 1992, som er grundlaget for Paris-aftalen fra 2015. Ved Paris-forhandlingerne forpligtede landene sig til at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 °C og arbejde for at begrænse den til 1,5 °C over førindustrielt niveau.
Disse årlige møder giver regeringerne mulighed for at vurdere fremskridt og forhandle om, hvordan man tackler en udfordring, som intet land kan løse alene. Men COP-møderne rækker nu langt ud over regeringsforhandlingerne. Virksomheder, forskere, oprindelige folk, unge og civilsamfundet deltager i stigende grad, hvilket afspejler udfordringens omfang.
“Der er nu en klar erkendelse af, at det kræver alle kræfter at tackle klimakrisen,” sagde Selwin Hart, FN’s særlige rådgiver for klimaindsats og retfærdig omstilling, til UN News før topmødet.
Indsatsen er høj. Forskere advarer om, at verden er på vej til midlertidigt at overskride grænsen på 1,5 °C — en situation, der kaldes overshoot — og en kraftig El Niño ventes at forstærke klimaeffekterne yderligere. Men hvor meget temperaturen stiger, og hvor længe, afhænger stadig af de valg, som regeringer, virksomheder og samfund træffer i dag.
Fire emner på bordet i Antalya
Bag det diplomatiske sprog gemmer sig beslutninger, der kan påvirke millioner af menneskers liv. Fire emner dominerer forhandlingerne:
- Klimafinansiering: Udviklingslandene ønsker, at rigere lande opfylder deres finansielle forpligtelser under Paris-aftalen, mens der fortsat er uenighed om finansieringsansvar, adgang til finansiering og om, hvordan globale finansielle strømme kan rettes mod klimaindsatsen.
- Retfærdig omstilling: Landene blev sidste år enige om at oprette en mekanisme til at støtte overgangen til renere økonomier — men de skal stadig beslutte, hvordan den skal fungere.
- Tilpasning: Forhandlerne fortsætter arbejdet med at måle fremskridt, mens udviklingslandene presser på for større finansiel støtte.
- Emissionsreduktioner: Regeringerne er fortsat uenige om, hvordan man styrker klimaindsatsen og leverer på eksisterende forpligtelser.
COP31 lancerer også den anden globale statusopgørelse, Paris-aftalens formelle proces til vurdering af de fælles fremskridt mod dens langsigtede mål.
Presset for gennemførelse
COP31-formandskabet har præsenteret topmødet som en gennemførelses-COP under mottoet “Driving Implementation Through Cooperation and Collective Action”. Prioriteterne omfatter at øge el-andelen af det endelige energiforbrug til 35 % i 2035 under 35-by-35-elektrificeringsløftet, at bremse væksten i affaldsproduktionen, at gøre byer og bygninger mere modstandsdygtige og at gøre industrien grønnere.
Topmødets temadage løber fra fødevarer, landbrug og sundhed den 9. november over Zero Waste-ledertopmødet den 11. november, modstandsdygtige byer den 12. november, børn, unge, uddannelse og kompetencer den 14. november til de afsluttende forhandlinger den 20. november. Sideløbende med forhandlingerne samler arrangementer som COP31 Global Sustainable Insurance Summit forsikringsselskaber, virksomheder og beslutningstagere om klimamodstandsdygtighed.
“Jeg fører en personlig kampagne for at omdøbe handlingsdagsordenen til gennemførelsesdagsordenen,” sagde hr. Hart og understregede behovet for at bevæge sig fra løfter til praktiske løsninger.
Grunde til håb — og en advarsel om finansiering
Trods advarslen om overshoot ser FN’s klimarådgiver grunde til optimisme. De teknologier, der er nødvendige for at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, udvikler sig i et ekstraordinært tempo. For ti år siden var færre end én ud af 100 nye biler solgt på verdensplan elektriske. I 2025 var det én ud af fire, og andelen ventes at nå 28 procent i 2026.
Solenergi fortæller en lignende historie: Verden tilføjede mere end 600 gigawatt solkapacitet i 2025, hvilket udgjorde over tre fjerdedele af den nye kapacitet for vedvarende energi. Den globale batterilagringskapacitet er nu 11 gange højere end i 2021, med 108 gigawatt tilføjet alene i 2025.
“Overshoot er ikke overgivelse. Overshoot bør virkelig føre til en langt større grad af hastværk,” sagde hr. Hart.
Alligevel er fordelene ujævnt fordelt. Udviklings- og vækstøkonomier uden for Kina — hjemsted for næsten to tredjedele af verdens befolkning — modtog kun 18 procent af de globale investeringer i ren energi i 2025. I Afrika mangler omkring 600 millioner mennesker stadig adgang til elektricitet, trods kontinentets enorme potentiale for vedvarende energi. Finansiering af vedvarende energi i udviklingslande kan koste flere gange mere end i rigere lande, selv når teknologien er den samme.
“Vi har brug for finansieringsløsninger, der ikke øger gælden,” understregede hr. Hart og pegede på den tunge gældsbyrde, der efterlader mange lande med begrænsede ressourcer til investeringer i sundhed, uddannelse og klimabeskyttelse.
Hvad sker der nu?
COP31 løser ikke klimakrisen på to uger. Men topmødet kan hjælpe med at fjerne nogle af de barrierer, der står mellem de løsninger, der allerede findes, og de mennesker, der har mest brug for dem. De første dage sætter tonen: Den første temadag om fødevarer, landbrug og sundhed, efterfulgt af verdensledertopmødet den 11. og 12. november, vil vise, om regeringerne er klar til at omsætte forpligtelser til finansierbare projekter og finansiering, der når de lande, der er mest udsatte.
For de millioner, der lever med konsekvenserne af en varmere planet, er det dét, der vil betyde noget, længe efter topmødet er slut. Watan News følger forhandlingerne fra Antalya gennem de to uger. For baggrund om topmødets dag-for-dag-program, se vores tidligere reportage om COP31-temaprogrammet i Antalya, og den seneste klimadækning i vores klimasektion.
