Antalya: Årbogen for global klimahandling 2026, der blev lanceret på åbningsdagen for COP31 i Antalya, rapporterer, at klimahandling fra byer, regioner, virksomheder og civilsamfund nu giver målbare resultater — med fremskridt på 44 globale indikatorer, der er afstemt med den første globale statusopgørelse under Parisaftalen.
Årbogen er udarbejdet af FN’s Klimakonvention sammen med klimachampionerne på højt niveau, og den tiende udgave markerer ti år med Marrakech-partnerskabet for global klimahandling. Den kommer, mens COP31 sætter implementering i centrum og følger, hvordan løfter fra forhandlingerne bliver til forandring i den virkelige økonomi.
Vigtige fakta
- Årbogen for global klimahandling 2026 blev lanceret den 9. november 2026, på åbningsdagen for COP31 i Antalya, Tyrkiet.
- Den præsenterer de nyeste data for 96 globale socioøkonomiske indikatorer; der blev registreret fremskridt på 44 af dem.
- Rekordmange 83 kooperative klima initiativer rapporterede mere end 200 handlinger via FN’s platform NAZCA (Non-State Actor Zone for Climate Action).
- 84 procent af planerne for at fremskynde løsninger (Plans to Accelerate Solutions) rapporterede fremskridt efter et års implementering.
- Kapaciteten for vedvarende energi voksede med 17 procent mellem 2024 og 2025 og nåede 5.149 gigawatt — og vedvarende energi overhalede kul i elproduktionen for første gang.
Hvad årbogen fandt
Årbogen følger strukturen i COP31’s handlingsdagsorden og dens seks tematiske prioriteter: energi og transport, skove og biodiversitet, landbrug og fødevaresystemer, byer og infrastruktur, menneskelig udvikling samt den finansiering og teknologi, der skal til for at levere klimaløsninger.
På tværs af de seks akser finder rapporten fremgang på flere områder — stigende kapacitet for vedvarende energi, aftagende skovrydning og voksende tilpasningstiltag — men advarer samtidig om, at der fortsat er mangler, herunder metanemissioner fra olie og gas samt madspild. Fraværet af globale indikatorer på nogle vigtige områder er i sig selv en begrænsning, bemærker årbogen, fordi det gør fremskridt sværere at følge og sammenligne.
”Denne årbog viser, hvordan virksomheder, byer, lokalsamfund og andre omsætter globale forpligtelser til forandringer, som folk ser, mærker og drager fordel af,” sagde FN’s klimachef Simon Stiell ved lanceringen. ”Men vi kan og skal gå meget længere og meget hurtigere. COP31 skal hjælpe med at opskalere løsninger, mobilisere finansiering og bringe fordelene ved klimahandling ud til mange flere mennesker.”
Energi og skove: fremgang med mangler
Inden for energi er tallene markante. Ifølge årbogen steg kapaciteten for vedvarende energi med 17 procent mellem 2024 og 2025 og nåede 5.149 gigawatt globalt. Vedvarende energikilder overhalede også kul i elproduktionen for første gang i 2025 og leverede 33,8 procent af den globale elektricitet mod kullets 33 procent.
Skovene viser et blandet billede. Den globale skovrydning faldt med næsten 14 procent i 2025 sammenlignet med året før, og arealet under aktiv økosystemgenopretning steg til 11,8 millioner hektar fra 10,6 millioner hektar i 2024. Men skovforringelse er fortsat en stor bekymring: det berørte areal steg fra 63 millioner hektar i 2022 til 65,4 millioner hektar i 2024. Skove modtager desuden mindre end én procent af den globale klimafinansiering, hvilket efterlader et anslået årligt finansieringsgab på 66,8 milliarder amerikanske dollar.
Fødevarer, job og finansiering
Inden for landbrug peger årbogen på fremskridt i at reducere emissionsintensiteten fra husdyrs fordøjelse og risdyrkning samt forbedringer i den globale fødevaresikkerhed. Andelen af mennesker, der oplever underernæring, faldt fra 9,1 procent i 2023 til 7,8 procent i 2025.
Beskæftigelsen inden for vedvarende energi nåede 16,6 millioner job i 2024 mod 16,2 millioner året før, hvilket viser, at energiomstillingen også er en jobhistorie. Den globale klimafinansiering oversteg 2 billioner amerikanske dollar i 2024 med vækst i både offentlige og private investeringer.
Tilpasningsfinansieringen bevægede sig imidlertid i den forkerte retning: den faldt fra 81,5 milliarder amerikanske dollar i 2022 til 64,1 milliarder i 2024, hvilket understreger, hvor svært det er at kanalisere tilstrækkelige ressourcer til at beskytte lokalsamfund og økonomier mod klimapåvirkninger.
Hvem er klimachampionerne?
Da regeringerne vedtog Parisaftalen i 2015, udnævnte de også to championer på højt niveau til at opskalere klimahandling fra aktører uden for regeringerne — byer, regioner, virksomheder, investorer og civilsamfund — og styrke samarbejdet med regeringerne. Championerne leder Marrakech-partnerskabet for global klimahandling, der blev lanceret første gang i 2016, samt dets to kampagner, Race to Zero og Race to Resilience.
De nuværende championer er Samed Ağırbaş, COP31’s klimachampion på højt niveau og formand for Tyrkiets Zero Waste Foundation, og Dan Ioschpe, COP30’s champion. Deres mandat blev fornyet ved COP29 indtil 2030, og en femårig vision for 2026–2030 blev lanceret ved COP30. Sally Higgins er COP31-formandskabets ungdomsklimachampion og bringer unges stemmer ind i forhandlingerne.
Watan News har tidligere rapporteret om championernes globale klimahandlingsprogram for COP31, herunder åbningsarrangementet i Antalya og det mandaterede arrangement på højt niveau den 19. november: COP31’s klimachampioner åbner globalt klimahandlingsprogram i Antalya.
Hvad sker der nu ved COP31?
I modsætning til tidligere udgaver er årbogen for 2026 lanceret i et nyt onlineformat, og FN’s Klimakonvention oplyser, at den vil blive opdateret, så den afspejler de vigtigste resultater om global klimahandling, der kommer ud af COP31. Dermed er den et levende dokument over topmødet, ikke kun et øjebliksbillede af året indtil nu.
Championernes globale klimahandlingsprogram fortsætter under konferencen med et mandateret arrangement på højt niveau den 19. november i plenarsalen. Testen er, som årbogen selv gør klart, om de fremskridt, den dokumenterer, nu kan opskaleres — og om manglerne, fra metan til tilpasningsfinansiering, kan lukkes, før den næste udgave skrives.
