COP31-formandskabet lancerede formelt Antalya AI-pledge i Antalya mandag den 16. november 2026 som led i en bredere pakke om ansvarlig kunstig intelligens (AI), grøn industrialisering og klimateknologier, med ti store teknologivirksomheder blandt de første tilhængere.
Amazon, Arup, Ericsson, Google, Intel, Microsoft, OpenAI, Oracle, Salesforce og Schneider Electric blev af formandskabet udpeget som tidlige tilhængere af pledgen, som beder regeringer, virksomheder og andre organisationer om at bruge AI til klimaindsats, samtidig med at de styrer dets energi-, vand- og ressourceaftryk.
Pakken omfatter også AI-Enabled Cleantech Initiative, ny vejledning om landeplatforme for grøn industri og en opfordring til handling om at bruge AI og digitale værktøjer til klimaindsats i byerne.

Fakta
- Hvad blev lanceret: Antalya AI-pledge blev formelt lanceret ved COP31 den 16. november 2026, efter at den blev annonceret den 21. september 2026 under Climate Week i New York.
- Tidlige tilhængere: Amazon, Arup, Ericsson, Google, Intel, Microsoft, OpenAI, Oracle, Salesforce og Schneider Electric.
- Fire indsatsområder: ren strøm til AI og datacentre; ansvarlig håndtering af AI gennem hele dens livscyklus, herunder e-affald; måling og rapportering af AI’s miljøpåvirkning; samt adgang til finansiering, kompetencer og computerkapacitet for udviklingslande.
- Udfordringens omfang: Elforbruget fra AI-fokuserede datacentre steg med 50 procent i 2025, ifølge data fra Det Internationale Energiagentur, som citeres i pledgen.
- Industriens andel: Industrien står for omkring en fjerdedel af de globale udledninger, ifølge COP31-formandskabet.
- Frivillig: Pledgen skaber ingen nye forpligtelser; fremskridt vil blive gennemgået ved hver COP frem til 2030, begyndende med COP32 i Addis Abeba, Etiopien.
Antalya AI-pledge lanceres formelt
Antalya AI-pledge er udviklet af COP31-formandskabet i samarbejde med Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU). Den fastlægger, hvordan AI skal designes, indkøbes, forsynes med strøm, udrulles, måles og forvaltes til støtte for klima- og bæredygtighedsmål.
Under dens fire indsatsområder forpligter underskriverne sig til at forsyne AI- og datacenterinfrastruktur med nul- og lavemissionsenergi, med effektiv køling og energi- og vandeffektivitet indbygget; til at håndtere AI ansvarligt gennem hele dens livscyklus, herunder ansvarlig reduktion og håndtering af e-affald; til at vurdere og rapportere AI’s miljøpåvirkning; og til at mobilisere finansiering, teknisk støtte og adgang til computerkapacitet for udviklingslande.
Pledgen er frivillig og ikke-bindende. Dens tekst fastslår, at dens mål ikke skaber nye forpligtelser og skal gennemføres i overensstemmelse med nationale forhold. ITU’s Green Digital Action-initiativ vil støtte tilhængerne gennem praktiske partnerskaber, fremskridtsgennemgang og videndeling.
COP31-præsident Murat Kurum sagde: “Industri og teknologi skal være en del af klimaløsningen. Vi skal elektrificere industrien, tilpasset hvert lands udgangspunkt og strategiske valg. Samtidig skal vi sikre, at AI’s hurtige vækst drives og udrulles ansvarligt og bruges til gavn for klimaindsatsen.”
Doreen Bogdan-Martin, generalsekretær for ITU, sagde: “AI ændrer den måde, vi tænker på klimaudfordringen. Det er en kraftfuld accelerator for klimaløsninger… Antalya AI-pledge sætter menneskeheden i centrum for denne indsats.”
AI-Enabled Cleantech Initiative bringer pilotprojekter i større skala
Formandskabet lancerede også AI-Enabled Cleantech Initiative, udviklet med FN’s Organisation for Industriel Udvikling (UNIDO), Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), Det Internationale Energiagentur (IEA) og partnere. Initiativet sigter mod at bringe AI-aktiverede rene teknologier fra pilotprojekter til bredere anvendelse og forbinde dem med industrien og investorer.
Initiativet dækker områder som smart energi og grøn industri. Et særligt arrangement om initiativet finder sted ved COP31 mandag den 16. november fra kl. 16.30 til 17.30 i Blue Zone.
Pledgen og initiativet bygger på COP31-formandskabets 35-by-35 Global Electrification Pledge, som sigter mod at øge elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, op fra godt 20 procent i dag.
Grøn industri: Compacten og landeplatformene
I centrum af pakken står Antalya Green Industrialisation Compact, som formandskabet præsenterede som et initiativ på lederniveau for at drive investeringer, gennemførelse og praktiske resultater for næsten nul- og lavemissionsindustri. Compacten var blandt resultaterne fra ledertopmødet i COP31’s første uge, som Watan News dækkede i sin rapport om topmødets første dag.
Sammen med Compacten udsendte formandskabet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Climate Club vejledning om landeplatforme for industriel omstilling. Vejledningen blev præsenteret den 16. november ved COP31 under ministerrundbordet om grøn industrialisering.
Landeplatforme er landestyrede mekanismer, der samler regeringer, udviklingspartnere og private investorer omkring en fælles industristrategi. Vejledningen fastlægger principper på fem områder: strategiske grundlag og styring; national parathed og gunstige investeringsvilkår; udvikling af projektpipelines; mobilisering af finansiering og skalering af investeringer; samt overvågning, ansvarlighed og læring.
OECD-analysen bag vejledningen anslår, at investeringsbehovet for næsten nulemissionsteknologier i sektorer som stål og cement vil nå mindst 500 milliarder amerikanske dollar i løbet af det næste årti, hvoraf mere end to tredjedele skal investeres i vækst- og udviklingsøkonomier. Kun få landeplatforme for industriel omstilling findes indtil videre, herunder Brasiliens platform for klima- og økologisk omstilling og Tyrkiets platform for industriel dekarbonisering (TIDIP).
Byer: AI, digitale tvillinger og tingenes internet
Formandskabet udsendte sammen med ITU, UN-Habitat og UNFCCC også en opfordring til handling om at bruge AI, digitale tvillinger og tingenes internet til klimaindsats i byerne. Målet er at hjælpe byer med at bruge digitale værktøjer til at skære i udledningerne, styre energi og vand og forberede sig på klimapåvirkninger.
Opfordringen hænger sammen med den bredere elektrificeringsdagsorden: Efterhånden som elektricitet får en større andel af energiforbruget i transport, bygninger og industri, er byerne det sted, hvor meget af denne omstilling vil finde sted. Watan News har rapporteret om elektrificeringsindsatsen i skibsfarten, hvor COP31 satte et mål om, at elektricitet skal dække 20 procent af skibsfartens energi i 2035.
Hvad det betyder for de mindst udviklede lande
Pakken omfatter også Least Developed Countries Green Industrialisation Facilitation Mechanism (LDC-GIF), som blev præsenteret den 12. november. Den samler projektudvikling, teknologimatchning og -overførsel, institutionel kapacitet og forbindelser til finansiering, med FN’s Teknologibank for de mindst udviklede lande som sekretariat.
Deirdre Mueller, generaldirektør for FN’s Teknologibank for de mindst udviklede lande, sagde, at mekanismen “vil spille en vigtig rolle for de mindst udviklede lande i at fremskynde inklusiv og bæredygtig industrialisering, som en integreret tilgang, der samler teknologiløsninger, projektudvikling, kapacitetsopbygning og den finansiering, der gør dem virkelige.”
Hvad sker der nu
Formandskabet vil også lancere Earth Information Days for COP31, som bringer den nyeste videnskab ind i forhandlingerne. Chris Bowen, COP31’s forhandlingspræsident, sagde: “Videnskaben skal forblive i centrum for COP31-forhandlingerne. Den nyeste videnskab fortæller os, at vi er i det kritiske årti for handling, og det er også klart, at der er behov for hurtig og akut emissionsreduktion for at holde 1,5°C i live.”
Klimaanalytikere har bemærket, at AI-pledgne frivillige karakter er både dens styrke og dens grænse: Den samler regeringer og store teknologivirksomheder i samme ramme, men den fastsætter ingen bindende mål, og hver underskriver udfylder selv sine forpligtelser og tidsfrister. Den første fælles gennemgang af fremskridt er planlagt til COP32 i Addis Abeba, Etiopien, med yderligere gennemgange frem til 2030.























