Antalya — På COP31 i Antalya har verden taget det første koordinerede skridt for at stoppe kunstig intelligens i at forplumre klimadebatten. Fredag den 13. november lancerede det Globale Initiativ for Informationsintegritet om Klimaændringer sine Prioriteter for Handling om AI og Klimainformationens Integritet — nye globale retningslinjer, der beder AI-virksomheder, regeringer, annoncører og journalister om at sikre, at den klimainformation, folk får fra AI, kan stoles på.
Initiativet ledes i fællesskab af FN, dets videnskabelige agentur UNESCO og Brasilien. Det svarer direkte på et problem, som enhver redaktion nu står over for: Flere og flere mennesker vender sig mod AI-chatbots og søgeværktøjer for at få svar om klimaændringer, men de svar, systemerne giver, er ikke altid pålidelige.
Hvad de nye prioriteter kræver
Retningslinjerne er bygget op om to spørgsmål: Kan folk stole på den klimainformation, som AI producerer, og kan de stole på det, de får at vide om AI’s eget miljøaftryk?
AI-virksomheder bedes vurdere, hvordan deres systemer påvirker klimainformationens integritet, offentliggøre deres resultater og oplyse deres energiforbrug samt deres CO2-, vand- og arealaftryk. Regeringer opfordres til at skrive informationsintegritet ind i nationale AI-strategier og klimaplaner.
“Spørgsmålet er ikke blot, om AI er godt eller skidt for klimaet. Det er, om folk kan stole på det, de får at vide af AI og om AI,” sagde Charlotte Scaddan, seniorrådgiver for informationsintegritet i FN’s Department of Global Communications.
Advarslen bag retningslinjerne er skarp. FN’s Uafhængige Internationale Videnskabelige Panel om AI har advaret om, at “det er lettere at producere flydende tekst end faktuel tekst”. Under klimakatastrofer kan AI-genererede billeder og videoer sprede sig hurtigere end officielle advarsler, bemærker FN, mens offentligheden bedes acceptere påstande om AI’s eget klimaaftryk uden data til at vurdere dem.
Prioriteterne er retningslinjer, ikke regulering. De er forankret i menneskerettighederne og bygger på Belém-erklæringen om Informationsintegritet om Klimaændringer, der blev vedtaget på COP30 i Brasilien i november 2025, og FN’s Globale Principper for Informationsintegritet.

Et charter tager fat på reklamer
Samme dag lancerede Conscious Advertising Network og Climate Action Against Disinformation Charteret for Klimainformationens Integritet i Reklamer med støtte fra det Globale Initiativ.
Charteret retter sig mod “monetarisering af desinformation og benægtelse”, sagde Jake Dubbins, medstifter af Conscious Advertising Network. Dets fire tiltag kræver gennemsigtighed i hele reklameforsyningskæden, så brands kan se, hvor deres penge går hen, obligatorisk verifikation af annoncører på digitale platforme, tiltag mod greenwashing og offentliggørelse af forretningsforbindelser mellem reklamebranchens aktører og fossile brændstofselskaber.
Penge og momentum bag initiativet
Tyskland har forpligtet sig til 2 millioner euro — mere end 2,2 millioner dollar ifølge UN News — til den Globale Fond for Informationsintegritet om Klimaændringer, der administreres af UNESCO, til forskning, kommunikationsstrategier og oplysningskampagner.
Ifølge UN News har 29 lande og Den Europæiske Union underskrevet Belém-erklæringen og er begyndt at føre dens bestemmelser ud i livet. Erklæringen er fortsat åben for yderligere tilslutninger. Informationsintegritet kom med i en COP-afgørelse for første gang på COP30, og selve initiativet blev lanceret på G20-topmødet i november 2024.
Hvorfor det betyder noget for journalistikken
Indsatsen for redaktionerne ses tydeligt i tallene. Media and Climate Change Observatory ved University of Colorado Boulder, der følger 131 avis-, radio- og tv-kilder i 59 lande, fandt, at den globale mediedækning af klimaændringer faldt med 14 procent i 2025 sammenlignet med 2024 — og lå 38 procent under sit højdepunkt i 2021. I de første otte måneder af 2026 fortsatte faldet, og dækningen var 25 procent lavere end i samme periode i 2025.
En undersøgelse fra Climate Action Against Disinformation, citeret af London School of Economics, viste, at mens mere end 80 procent af befolkningen i Storbritannien tror på menneskeskabte klimaændringer, troede 60 procent på mindst én falsk påstand om årsagen til strømafbrydelsen på Den Iberiske Halvø i 2025.
På selve COP31 er 3.645 journalister registreret til at dække forhandlingerne — det næststørste pressekorps i COP-historien. Advarslen om desinformation er også blevet rejst inde på topmødet, og journalisterne ved COP31 arbejder under barske vilkår for at bringe nyhederne ud til verden.
Hvad sker der nu
COP31 fører arbejdet videre i en session under den Globale Klimahandlingsagenda, “Informationsintegritet om Klimaændringer: Fra Ord til Handling”, som vil vise nationale meddelelser under Belém-erklæringen, tre produkter udviklet af partnere i 2026 om forskning, politik og juridiske rammer samt erfaringer fra lokalt arbejde med informationsintegritet.
COP31 varer til fredag den 20. november. Testen af de nye prioriteter bliver, om AI-virksomhederne offentliggør deres vurderinger, om regeringerne skriver retningslinjerne ind i nationale planer — og om den information, der når offentligheden, bliver mere pålidelig som følge heraf.
Vigtige fakta
- Lanceret: Fredag den 13. november 2026 på COP31 i Antalya, Türkiye
- Udstedt af: det Globale Initiativ for Informationsintegritet om Klimaændringer, ledet i fællesskab af FN, UNESCO og Brasilien
- Krævet af AI-virksomheder: at vurdere og offentliggøre, hvordan deres systemer påvirker klimainformationens integritet, og oplyse energiforbrug samt CO2-, vand- og arealaftryk
- Reklamecharter: lanceret samme dag af Conscious Advertising Network og Climate Action Against Disinformation
- Finansiering: Tyskland har forpligtet sig til 2 millioner euro til den UNESCO-administrerede Globale Fond for Informationsintegritet om Klimaændringer
- Underskrivere: 29 lande og Den Europæiske Union har underskrevet Belém-erklæringen, ifølge UN News























