Søndag er “A Breath in Antalya” — COP31’s kulturdag. Forhandlingerne holder pause i Blue Zone, mens Green Zone holder åbent fra kl. 12.00 til 22.00, og dens syv tematiske centre er i fokus med fire sessioner på hver scene mellem kl. 13.00 og 17.30. Det er den rette dag at spørge, hvad et klimatopmøde har at gøre med et helt almindeligt hjem. Ved COP31 i Antalya er svaret: næsten alt. Maden på bordet, energien i huset og affaldet i spanden er alle på dagsordenen. Dette er en oplysende artikel — ikke breaking news — om, hvad forhandlingerne i Antalya betyder for en bæredygtig hverdag.
Vigtige fakta
- 1,05 milliarder ton mad blev spildt på verdensplan i 2022 — 19 % af den mad, der var tilgængelig for forbrugerne, ifølge UNEP’s Food Waste Index 2024.
- Husholdninger står for 60 % af den spildte mad — 631 millioner ton, ifølge UNEP.
- Bygninger er ansvarlige for næsten 40 % af de energirelaterede CO2-udledninger og energiforbruget, ifølge UNEP’s Global Status Report on Buildings and Construction 2025–2026.
- Antalya-kompaktet sigter mod at reducere den globale bygningsmasses driftsenergiintensitet med 25 % inden 2035 i forhold til 2020.
- COP31’s globale erklæring om solceller på tage sigter mod at fordoble antallet af hjem med solceller på taget fra omkring 150 millioner i dag til 300 millioner inden 2030.
Mad: hvad vi spiser, og hvad vi smider ud
Fødevaresystemer står for omkring en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger, ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Madspild og madtab alene står for 8–10 % af de globale udledninger, ifølge UNEP — og det meste af spildet sker, efter maden er nået hjem og butikker, ikke på markerne.
COP31 har sat dette hverdagsproblem i centrum af sin dagsorden. #One Billion Challenge, der blev lanceret ved COP31 den 10. november af COP31’s højtstående klimachampion Samed Ağırbaş, opfordrer husholdninger, virksomheder og byer til at halvere madspildet inden 2030 — med udgangspunkt i den ene milliard måltider, der spildes hver dag. Dagen efter, den 14. november, lancerede UNEP, UNIDO og partnere Critical Middle-koalitionen i Antalya for at styrke den del af fødevarekæden, som de fleste aldrig ser: den lagring, forarbejdning, emballering, transport og distribution, der forbinder landbrug med forbrugere. Watan News rapporterede om koalitionens lancering ved COP31.
Lektionen vises frem i selve Green Zone. I dens Zero Waste-køkken laver fem restauranter mad af ingredienser, der ellers ville blive smidt ud — grøntsagsskræller, frø og saft bliver til nye retter, og 23 produkter lavet af genanvendte ingredienser tilbydes besøgende, ifølge Tyrkiets nyhedsbureau DHA. Budskabet til ethvert køkken er enkelt: planlæg måltider, opbevar maden korrekt og brug rester, for den største del af verdens spildte mad kommer fra husholdninger.
Boliger: de bygninger, vi bor i
Den anden del af en bæredygtig hverdag er selve hjemmet. Bygninger bruger næsten 40 % af verdens energi og producerer næsten 40 % af de energirelaterede CO2-udledninger, ifølge UNEP. Derfor har COP31 givet boliger en central plads i sit program.
Antalya-kompaktet for energieffektive bygninger, der blev lanceret af COP31-formandskabet sammen med den UNEP-værtede Globale Alliance for Bygninger og Byggeri, er en frivillig ramme, der sigter mod at reducere verdens bygningers energiintensitet med 25 % inden 2035 og fremskynde effektiv elektrificering til støtte for formandskabets 35-by-35-mål — at øge elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 % inden 2035. Watan News rapporterede om Green Zones genåbning for offentligheden.
Den globale erklæring om solceller på tage, som Australien, Bangladesh, Kenya, Nigeria og Vanuatu har tilsluttet sig ved COP31, sætter et frivilligt mål om at fordoble antallet af hjem med solceller på taget fra omkring 150 millioner i dag til mindst 300 millioner inden 2030. For husholdninger er de praktiske skridt velkendte: bedre isolering, effektiv opvarmning og køling og solceller på taget, hvor det er muligt — ændringer, der reducerer udledningerne og over tid også energiregningen.
Hverdagsvaner: reparation, genbrug, mindre plastik
Den tredje del er de mindste daglige valg. Tyrkiets eget eksempel viser, hvor meget de kan betyde: landets genanvendelsesgrad steg fra 13 % i 2017 til omkring 40 % ved udgangen af 2025, og 90 millioner ton materiale blev genvundet, ifølge Associated Press. COP31-formandskabet har sat to mål for 2035: at halvere væksten i affaldsmængden og at øge brugen af cirkulære materialer til mindst 15 % fra 6,9 % i dag, ifølge Circularity Gap Report 2025.
På konferencestedet er disse vaner bygget ind i hverdagen: vandpåfyldningsstationer, Tyrkiets pantsystem for flasker og dåser og genanvendelige pavilloner. COP31-området er organiseret efter ISO 20121-standarden for bæredygtige events med lavemissions transport, nul affald samt vand- og energieffektivitet, ifølge det tyrkiske miljøministeriums meddelelse af 6. november. At reparere i stedet for at udskifte, at genopfylde i stedet for at købe nyt og at sige nej til engangsplastik er de samme vaner derhjemme.
Hvad besøgende ser i Antalya i dag
Dagens Green Zone-program viser bæredygtig livsstil som kultur, ikke kun som politik. De Syv Regioners Syv Hjem Zero Waste-køkken og Zero Waste-museet ligger side om side med Den Anatolske Have, der præsenterer regionens arv med at leve i harmoni med naturen, og en skildpaddepavillon bygget af zero waste-materialer. Gennem konceptet “Syv regioner, syv køkkener” kan besøgende smage Anatoliens madkultur og dens lokale, sæsonbestemte smagsoplevelser.
COP31’s beslutninger forhandles i Blue Zone, men de leves i køkkener og stuer. Den mad, vi spilder, den energi, vores hjem bruger, og de ting, vi smider ud, er dér, hvor klimaforhandlingerne møder hverdagen — og hvor enhver husholdning allerede kan handle.
