ANTALYA: COP31 gik fra løfter til handling torsdag, da værtslandet Tyrkiet underskrev en rekordstor klimaaftale på 1,6 mia. dollar med Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB), og lederne bakkede op om Antalya-kompakten for grøn industrialisering.
De to meddelelser, på fjerdedagen af FN’s klimakonference i Antalya, viste topmødets tema om “implementering” tage form i penge, politik og industrielle planer — med en yderligere aftale om vedvarende energi på 15 mia. dollar mellem Kina og Tyrkiet, underskrevet i kulissen.
En rekordaftale for værtslandet
AIIB godkendte finansieringspakken på 1,6 mia. dollar til at støtte en række politiske reformer i Tyrkiet, der skal tiltrække de investeringer, landet har brug for til at nå sine klimamål, oplyste banken. Det er den største klimapolitiske finansieringspakke, AIIB hidtil har aftalt.
Tyrkiet, der er stiftende medlem af banken, får brug for anslået 68 mia. dollar i yderligere klimainvesteringer frem mod 2030, hvoraf omkring halvdelen skal komme fra private kilder, fremgik det af bankens erklæring torsdag.
Aftalen dækker finanspolitik, finansiel regulering og sektorplanlægning og støtter gennemførelsen af Tyrkiets klimalov og landets plan for at nedbringe de drivhusgasudledninger, der varmer planeten op — med et delmål for 2035 og et mål om netto-nul i 2053.
“Denne finansiering er AIIB’s hidtil største klimapolitiske finansieringspakke, og vi ser frem til at bidrage til, at Tyrkiet leverer på sine klimaambitioner,” sagde AIIB’s investeringsdirektør Konstantin Limitovskiy. AIIB’s samlede klimafinansiering i 2025 var rekordhøje 7,47 mia. dollar.
CO2-handel, ren strøm og landbrug
En del af støtten skal hjælpe Tyrkiet med at udbygge sin nye emissionshandelsordning, hvor virksomheder i sektorer med høje udledninger får tildelt og kan handle med kvoter. En national CO2-pris kan hjælpe tyrkiske eksportører til EU i sektorer som stål og cement, fordi CO2-omkostninger betalt i Tyrkiet kan tages i betragtning under EU’s CO2-grænsetold.
Programmet fastsætter konkrete mål: Mindst 180 anlæg skal rapportere deres basisudledninger under ordningen inden april 2027, og der skal sikres produktionstilladelser til 1.800 megawatt vind- og solenergi inden begyndelsen af 2027.
Det sigter også mod at hjælpe 225.000 landmænd i vandpressede områder med at skifte til mindre vandkrævende afgrøder inden 2028, og at 50.000 hektar udpeges som kulstofdræn — land, der optager klimaskadeligt kulstof — inden 2028.
Reformerne kommer, mens Tyrkiet står over for stigende pres fra vandmangel, tørke, ekstrem varme, skovbrande og oversvømmelser i byerne, og planen skal også styrke planlægning og risikostyring for vand, økosystemer og sundhed i landet med 86 millioner indbyggere.
Industrien i centrum: Kompakten for grøn industrialisering
Aftalen kom dagen efter den første dag af COP31’s ledertopmøde, hvor mere end 100 nationale ledere og FN’s generalsekretær António Guterres samledes i Antalya for at skabe politisk momentum om elektrificering, grøn industri og affald.
På topmødet var COP31-formandskabet vært for et arrangement på lederniveau om at fremme grøn industrialisering og opbygge politisk støtte til Antalya-kompakten for grøn industrialisering. Industrien står for omkring en fjerdedel af de direkte globale CO2-udledninger, og kompakten skal fremskynde investeringer i og skabe markeder for næsten-nul- og lavemissionsindustriproduktion.
Stål, cement og kemikalier står tilsammen for omkring 70 procent af industriens udledninger, fremgår det af kompaktens officielle tekst, som bemærker, at de globale samlede investeringer i næsten-nul-emissionsstål og -cement skal overstige 500 mia. dollar i perioden 2026–2035.
Kompakten støtter COP31-formandskabets mål om elektrificering og cirkularitet — at øge elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent i 2035 og hæve den cirkulære materialeudnyttelsesgrad til mindst 15 procent — hvor elektrificering af industrielle processer og øget brug af cirkulære materialer er de centrale mekanismer til at dekarbonisere industrien. Den bygger på Belém-erklæringen om global grøn industrialisering, og en global dagsorden for grøn industrialisering skal lanceres på COP31.
COP31-præsident Murat Kurum sagde: “Der er meget fælles grund mellem klimahandling og den nationale interesse. At bruge energi mere effektivt gør energiforsyningen mere sikker. At investere i vand styrker fødevaresikkerheden. Rene teknologier skaber muligheder for industri og beskæftigelse. Modstandsdygtige byer styrker vores økonomier. Veldesignet klimahandling er en investering i velstand, sikkerhed og konkurrenceevne.”
Præsident Recep Tayyip Erdoğan sagde til lederne: “Respekt for naturen ligger i hjertet af vores civilisation. Jorden er en hellig tillid, der skal beskyttes og plejes… vi arbejder på at blive en del af løsningen snarere end problemet.” Tyrkiet offentliggjorde sin egen nationale energiplan tidligere på måneden med dekarbonisering på tværs af energi, industri, transport og landbrug.
Flere aftaler i kulissen
Kina og Tyrkiet underskrev torsdag en foreløbig aftale om, at Kina skal investere omkring 15 mia. dollar i at bygge sol- og vindkraftværker med en samlet kapacitet på 7.000 megawatt i Tyrkiet, oplyste den tyrkiske energiminister Alparslan Bayraktar. Aftalememorandummet mellem de to landes nationale energiforvaltninger blev underskrevet i kulissen af COP31 i Antalya og sigter også mod at udvikle nye energilagringssystemer og 4.000 megawatt eltransmissionsinfrastruktur.
Lederudtalelserne på topmødet fortsætter torsdag, ifølge Climate Change News, mens konferencen bevæger sig fra topmødets ceremonielle del til de detaljerede forhandlinger. De penge og aftaler, der er annonceret indtil nu, bygger videre på det finansielle fremstød, COP31 allerede har set: Den 11. november lovede en finanskoalition og elselskaber 156 mia. dollar om året til elektrificering.
Hvor presserende handlingsdagsordenen er, blev understreget af Verdens Meteorologiske Organisations opdatering om klimaets tilstand til COP31, som viste, at den globale gennemsnitstemperatur mellem januar og september 2026 lå omkring 1,47 °C over det førindustrielle niveau.
Nøglefakta
- AIIB godkendte den 12. november en rekordstor klimapolitisk finansieringspakke på 1,6 mia. dollar med Tyrkiet — bankens hidtil største klimapolitiske finansiering.
- Tyrkiet har brug for anslået 68 mia. dollar i yderligere klimainvesteringer frem mod 2030, hvoraf omkring halvdelen skal komme fra private kilder; landets klimalov sigter mod netto-nul i 2053 med et delmål for 2035.
- Programmets mål: Mindst 180 anlæg skal rapportere basisudledninger under emissionshandelsordningen inden april 2027; tilladelser til 1.800 megawatt vind- og solenergi inden begyndelsen af 2027; 225.000 landmænd skal skifte til mindre vandkrævende afgrøder inden 2028; 50.000 hektar udpeges som kulstofdræn inden 2028.
- Industrien står for omkring en fjerdedel af de direkte globale CO2-udledninger; stål, cement og kemikalier står tilsammen for omkring 70 procent af industriens udledninger.
- Mere end 500 mia. dollar i samlede investeringer i næsten-nul-emissionsstål og -cement vil være nødvendige i perioden 2026–2035, fremgår det af Antalya-kompakten for grøn industrialisering.
- Kina og Tyrkiet underskrev en foreløbig aftale på 15 mia. dollar om 7.000 megawatt sol- og vindenergi samt energilagring og 4.000 megawatt transmissionsinfrastruktur.
- COP31-formandskabets mål: Elektricitet skal udgøre 35 procent af det globale endelige energiforbrug i 2035, og den cirkulære materialeudnyttelsesgrad skal nå mindst 15 procent.
