ANTALYA: En erklæring, der blev lanceret ved COP31, opfordrer regeringer til at behandle spildt mad som et klimaproblem — og til at skrive reduktion af madspild og fødevaretab ind i deres nationale klimaplaner, metanstrategier og fødevaresikkerhedspolitikker, mens konferencen går ind i sin sidste uge.
COP31-erklæringen om reduktion af madspild og fødevaretab for klimaindsats, fødevaresikkerhed og modstandsdygtige fødevaresystemer er åben for tilslutning fra nationale regeringer og ikke-statslige organisationer. Den blev åbnet for tilslutning den 6. november af Global Action Drive, en koalition af organisationer, der arbejder med madspild og fødevaretab, og der er kontakt til regeringer i gang, mens tilslutninger offentliggøres, efterhånden som de bekræftes.

Hvad erklæringen beder om
Regeringer, der tilslutter sig erklæringen, forpligter sig til at fremme reduktion af madspild og fødevaretab som en klima- og fødevaresystemløsning under hensyntagen til nationale forhold. Forpligtelserne omfatter at fastsætte reduktionsmål, hvor det er relevant, at udpege de aktører, der gennemfører reduktion af madspild og fødevaretab i hele fødevareværdikæden, og at holde mad ude af affalds- og bortskaffelsesstrømme — herunder åben afbrænding — for at reducere metanudledninger.
Tilsluttede regeringer vil også rapportere de undgåede udledninger gennem Parisaftalens transparensramme i deres toårige transparensrapporter og åbne klimafinansiering for fødevarebanker og andre aktører, der udfører arbejdet, både til modvirkning og tilpasning. Fremskridtene skal gennemgås i fællesskab ved COP32 og frem mod 2030 i samarbejde med Global Action Drive.
“Kontakten til regeringer er i gang, og tilslutninger vil blive offentliggjort, efterhånden som de bekræftes,” sagde Ana Catalina Suárez Peña, seniordirektør for strategi og innovation i Global FoodBanking Network, til Nutrition Insight. Erklæringen støttes af Academy of Global Food Economics and Policy, Ambition Loop, GAIA, Rethink Food Waste Through Economics and Data, Resilum, Global FoodBanking Network, World Resources Institute, Waste and Resources Action Programme og WWF.
Global Action Drive opfordrer regeringer til at inkludere reduktion af madspild og fødevaretab i alle deres klimahandlingsplaner — nationale klimaplaner, implementeringsplaner, langsigtede strategier, nationale tilpasningsplaner og strategier til modvirkning af metan. “Når landene går fra deres seneste klimaplaner til implementering, ligger den umiddelbare mulighed i de implementeringsplaner og metanstrategier, der omsætter disse forpligtelser til handling, og i den næste runde af klimaplaner,” sagde Suárez Peña.
Hvorfor spildt mad er et klimaproblem
Madspild og fødevaretab står for 8 til 10 procent af de globale drivhusgasudledninger, og mere end én milliard ton mad går tabt eller spildes hvert år, ifølge FN’s miljøprogram. Madspild alene står for op til 14 procent af de globale metanudledninger, og kommunalt affald og spildevand tilsammen genererer næsten 20 procent af den menneskeskabte metan, ifølge Climate and Clean Air Coalition.
Erklæringen minder selv om, at metan bidrager med omkring 0,5 °C til den nuværende opvarmning, og at den globale fødevareproduktion kan falde med op til 14 procent i 2050 uden effektiv tilpasning. Den henviser til rapporter fra FN’s miljøprogram, der viser, at hastende reduktioner af metan, herunder gennem billige reduktioner af madspild og fødevaretab, kan sænke toppen af opvarmningen betydeligt — og at integreret klima- og renluftindsats giver omkring 15 dollar i fordele for hver investeret dollar.
Erklæringen er formet omkring 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder mål 12.3 om at halvere madspildet i 2030, og den bygger på tidligere initiativer: COP26’s globale metanløfte, COP28’s UAE-erklæring om bæredygtigt landbrug, modstandsdygtige fødevaresystemer og klimaindsats, COP29-erklæringen om reduktion af metan fra organisk affald og erklæringen om deling og omfordeling af overskudsmad, som Irland står bag.
Lande, der allerede er i gang
Flere lande er allerede begyndt at skrive madspild og fødevaretab ind i deres klimaplaner. “Paraguay blev det første land, der adresserede sult og klimaforandringer sammen gennem forebyggelse af madspild og fødevaretab og genvinding af mad i sin klimaplan, med kvantificerede metanreduktionsmål og den nationale fødevarebank udpeget som officiel dataleverandør,” sagde Suárez Peña.
“Mexicos klimaplan 3.0 indeholder foranstaltninger mod madspild og fødevaretab i både landbrugs- og affaldssektoren, herunder genvinding og distribution af mad gennem fødevarebanker. Colombias klimaplan 3.0 indeholder en fødevarebankforanstaltning til modvirkning, der koordineres af sammenslutningen af fødevarebanker i Colombia,” sagde hun. Colombias fødevarebankforanstaltning fremgår nu af landets anden toårige transparensrapport, der blev indsendt i august 2026.
Chiles klimaplan 3.0 forpligtede sig til at udvikle en national strategi til forebyggelse og reduktion af madspild og fødevaretab inden 2026, mens Sydafrikas klimaplan 3.0 udpeger madspild og fødevaretab som et væsentligt problem med henvisning til dets miljømæssige og fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser. I Elfenbenskysten har miljøministeriet anerkendt, at den nationale fødevarebanks arbejde er i overensstemmelse med landets klimaplan 3.0, og er på vej til formelt at anerkende den som et initiativ, der bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.
Måling af de undgåede udledninger
Fremskridt kan følges gennem Parisaftalens transparensramme, hvor regeringer kan rapportere, hvor mange udledninger der er undgået, ved hjælp af data fra de aktører, der gennemfører foranstaltningerne. Global FoodBanking Networks FRAME-metode kvantificerer de metanudledninger, der undgås ved at genvinde mad, og måler bidraget til fire af FN’s verdensmål: Ingen sult, Anstændige jobs og økonomisk vækst, Ansvarligt forbrug og produktion samt Klimaindsats.
Men mål kan kun lykkes med finansiering. “Erklæringen beder regeringer om at give aktiviteter til reduktion af madspild og fødevaretab og de aktører, der gennemfører dem, adgang til klimafinansiering til både modvirkning og tilpasning og at opfordre finansielle institutioner, udviklingsbanker, klimafonde, filantropi og den private sektor til at finansiere og opskalere målbare reduktioner,” sagde Suárez Peña.
De første eksempler er ved at vise sig. I Ecuador anerkendte miljøministeriet Quito Food Bank som et officielt klimainitiativ og som en betinget modvirkningsforanstaltning, en del af det nationale modvirkningsmål i landets anden klimaplan — og fødevarebanken sikrede sig derefter UNIDO-finansiering til at opgradere sin kølekæde. FoodForward SA blev den første fødevarebank, der blev optaget på Sydafrikas platform for finansiering af retfærdig energiomstilling, mens Thailand under sit nationale frivillige program for emissionsreduktion godkendte en metode for doneret overskudsmad til menneskeligt forbrug, hvilket åbner en vej ind i kulstofmarkederne.
En del af COP31’s zero waste-indsats
Erklæringen passer til COP31-formandskabets beslutning om at gøre zero waste og metanreduktion til et af sine hovedtemaer. Formandskabet har foreslået at halvere væksten i den globale affaldsproduktion i 2035 og at øge den globale cirkulære materialeudnyttelse fra 6,9 procent til mindst 15 procent i 2035.
Den følger også lanceringen den 10. november af #OneBillion Challenge, som COP31’s klimachampion på højt niveau, Samed Ağırbaş, står bag. Udfordringen skal omsætte den ene milliard måltider, der spildes dagligt, til en global opfordring til handling og halvere madspildet i 2030. Udfordringens fire prioriteter er at forebygge madspild, omfordele overskudsmad, måle det, der spildes, og genvinde det, der er tilbage.
Konferencen slutter fredag den 20. november, og erklæringens støtter ønsker, at madspild og fødevaretab også skrives ind i de forhandlede resultater — så de billigste og hurtigste metanreduktioner, der findes, ikke længere holdes ude af de klimaplaner, der skal levere dem. Læs, hvordan zero waste-tilgange kan undgå 149 milliarder ton udledninger i 2050.
FAKTA
- Erklæring: COP31-erklæringen om reduktion af madspild og fødevaretab for klimaindsats, fødevaresikkerhed og modstandsdygtige fødevaresystemer.
- Åbnet for tilslutning: 6. november 2026 af Global Action Drive-koalitionen.
- Madspild og fødevaretab: 8 til 10 procent af de globale drivhusgasudledninger; mere end én milliard ton om året.
- Metan: madspild står for op til 14 procent af de globale metanudledninger; metan bidrager med omkring 0,5 °C til den nuværende opvarmning.
- Globalt mål: at halvere madspildet i 2030 under verdensmål 12.3.























