COP31: 480 millioner dollar til at skære metan og andre superforurenende stoffer

Antalya, Türkiye — Lederne ved klimatopmødet COP31 har lovet mere end 480 millioner dollar i ny finansiering til at skære metan og andre hurtigtvirkende drivhusgasser — en af de største klima-handlingsmeldinger i konferencens første uge.

Pengene blev annonceret den 12. november ved Leaders’ Level Methane and Other Non-CO₂ Greenhouse Gases Summit, som Brasilien, Kina og Storbritannien var værter for sammen med COP31-formandskabet. De skal støtte reduktioner inden for energi, landbrug og affald samt indsatser mod black carbon, ren madlavning, transport og køling.

FN’s klimachef, eksekutivsekretær Simon Stiell, beskrev metanreduktion som en af de hurtigste, billigste og mest effektive måder at begrænse den globale opvarmning på kort sigt, samtidig med at den giver økonomiske, landbrugsmæssige og sundhedsmæssige fordele.

Topmødet i Antalya

Topmødet blev ledet af Storbritanniens minister for energisikkerhed og nettonul, Ed Miliband, og åbnet af Barbados’ premierminister Mia Amor Mottley. Regeringsledere, ministre, internationale organisationer og filantropiske partnere mødtes for at drøfte, hvordan løfter om metanreduktion kan omsættes til målbar handling.

Mottley opfordrede til stærkere handling mod metan fra fossile brændstoffer, landbrug og affald og sagde, at omstillingen også giver store økonomiske muligheder. Men hun advarede om, at landmænd ikke må efterlades alene med omkostningerne ved at skære landbrugets emissioner.

“Ingen kan med rimelighed forvente, at landmændene bærer omkostningerne ved tilpasningen for metanemissioner, hverken i kvægdrift eller i risdyrkning,” sagde hun og opfordrede til finansiering fra regeringer, det internationale samfund og filantroper — og til, at landene bevæger sig fra frivillige løfter til stærkere samarbejde og regulering.

COP31-præsident Murat Kurum og Australiens minister for klimaforandringer og energi, Chris Bowen, der leder forhandlingerne, sagde, at opsamling af metan, der ellers ville gå til spilde, giver økonomiske muligheder, og understregede bedre måling af emissioner og internationalt samarbejde.

COP31-metanløftet: Hvor pengene går hen

Den nye filantropiske finansiering bygger på 300 millioner dollar, der blev lovet, da Global Methane Pledge blev lanceret i 2021. Siden da har filantropiske partnere ydet mere end 530 millioner dollar til gennemførelsen.

“Dette nye løfte vil fremskynde praktiske løsninger inden for energi, landbrug, affald, ren luft og køling,” sagde Christie Ulman, præsident for Sequoia Climate Foundation. “Filantropi kan hjælpe med at katalysere handling, men regeringsledelse og private investeringer er afgørende for at skabe forandring i stor skala,” tilføjede hun.

Landbruget er centralt for finansieringen, fordi det er en af de største kilder til metan — fra husdyr og fra oversvømmede rismarker. Verdensbanken pegede på et risprogram på 1 milliard dollar i Indien, der støtter mere end 300.000 landmænd, og et program i Brasilien, hvor små familiedrevne mælkebedrifter øgede mælkeudbyttet med 10 procent, mens de skar emissionerne med 6 procent på et enkelt år.

Fjorten lande slutter sig til acceleratoren

Sammen med hovedfinansieringen annoncerede Storbritannien yderligere 25 millioner dollar til Climate and Clean Air Coalitions Super Pollutant Country Action Accelerator, som nu udvides til syv nye lande: Elfenbenskysten, Etiopien, Fiji, Marokko, Pakistan, Filippinerne og Usbekistan.

De syv slutter sig til Brasilien, Cambodja, Indonesien, Kasakhstan, Mexico, Nigeria og Sydafrika, som blev udvalgt, da programmet blev lanceret ved COP30. Med den nye finansiering har acceleratoren nu 50 millioner dollar i annonceret finansiering og sigter mod at støtte 30 udviklingslande inden 2030.

Programmet placerer dedikerede nationale hold i regeringerne, yder teknisk bistand og hjælper landene med at udvikle investeringsklare projekter til at skære metan og andre superforurenende stoffer. Stiell pegede på acceleratoren som et eksempel på, hvordan klimaløfter kan omsættes til praktisk handling på stedet.

Hvorfor metanreduktion betyder noget nu

Metan er en kraftig drivhusgas, der fanger langt mere varme end kuldioxid på kort sigt, men den forlader atmosfæren meget hurtigere. At skære den er derfor en af de hurtigste måder at bremse opvarmningen i de kommende år — og at begrænse, hvor langt temperaturerne overskrider 1,5°C-målet.

Det Internationale Energiagenturs administrerende direktør, Fatih Birol, sagde på topmødet, at mindst 75 procent af metanemissionerne fra fossile brændstoffer kan fjernes med teknologi, der allerede findes — og at mere end 60 procent af disse reduktioner kan opnås uden nettoomkostninger.

Med henvisning til resultater fra FN’s miljøprogram og Climate and Clean Air Coalition sagde Stiell, at hver dollar investeret i centrale løsninger mod superforurenende stoffer kan give 15 dollar i økonomiske fordele. Han pegede også på omfanget af spildt gas: 167 milliarder kubikmeter gas afbrændes globalt hvert år, hvilket svarer til en anslået energiværdi på 54 milliarder dollar, der går tabt.

Brasiliens COP30-direktør, Ana Toni, sagde, at metanreduktion er blevet en permanent prioritet i COP-processen og er afgørende for at begrænse størrelsen og varigheden af den globale temperatuoverskridelse. Hun beskrev metanreduktion som en “nødbremse, der køber os tid” — men understregede, at den skal supplere, ikke erstatte, dybe nedskæringer i kuldioxid.

Hvad landene lovede

• Kina: Metan og andre non-CO₂-gasser indgår i landets samlede emissionskontrolmål for 2035, med 30 millioner ton CO₂-ækvivalent reduktionskapacitet, der skal etableres inden 2030.
• Brasilien: Opfordrede til metanreduktioner på mindst 25 procent inden 2035 og 40 procent inden 2040 som led i landets nationale klimaplan.
• Australien: Tilsluttede sig den britisk ledede erklæring om drastisk at reducere metanemissioner fra den globale fossile brændstofsektor.
• Tyskland: Lancerede et globalt SF₆-løfte ved COP31 for at tackle svovlhexafluorid, en yderst kraftig drivhusgas, der bruges i eludstyr, med støtte fra Storbritannien og Europa-Kommissionen.
• Verdensbanken: Metanreduktionsprogrammer er udvidet fra 15 lande ved COP28 til 45 lande og forventes at skære 11 millioner ton metan og gavne mere end 160 millioner mennesker.

Topmødet bygger på lignende møder på højt niveau ved COP28, COP29 og COP30. Deltagerne understregede, at finansiering alene ikke er nok: stærkere politikker, bedre måling og institutionel kapacitet er nødvendig for at skalere teknologi, der allerede findes.

Meldingerne kom, da COP31 — som formandskabet kalder en “implementerings-COP” — nåede sin midte i Antalya. Midtvejsstatus fra forhandlingerne og Climate Implementation Bridge, med Pakistan blandt de første pilotlande, er del af den samme indsats for at omsætte løfter til projekter. Konferencen afsluttes efter planen fredag den 20. november.

Vigtige fakta

• Mere end 480 millioner dollar i ny filantropisk finansiering til metan og andre non-CO₂-gasser, annonceret ved COP31 i Antalya den 12. november 2026.
• Yderligere 25 millioner dollar til Super Pollutant Country Action Accelerator, som nu har 50 millioner dollar i annonceret finansiering og 14 lande, med et mål om 30 inden 2030.
• Mindst 75 procent af metanemissionerne fra fossile brændstoffer kan skæres med eksisterende teknologi, og mere end 60 procent af disse reduktioner uden nettoomkostninger, ifølge Det Internationale Energiagentur.
• Hver dollar investeret i centrale løsninger mod superforurenende stoffer kan give 15 dollar i økonomiske fordele, ifølge FN’s miljøprogram og Climate and Clean Air Coalition.
• Omkring 167 milliarder kubikmeter gas afbrændes globalt hvert år, til en anslået energiværdi på 54 milliarder dollar.
• Verdensbankens metanprogrammer kører nu i 45 lande og sigter mod at skære 11 millioner ton metan og gavne mere end 160 millioner mennesker.