COP31’s tekniske forhandlinger sluttede lørdag aften i Antalya med et forsinket statusmøde, en lang liste af uløste spørgsmål og en klar besked fra FN’s klimachef: Det sværeste arbejde overgår nu til ministrene, som skal handle hurtigt og undgå taktiske forsinkelser.
Afslutningsmødet for de underordnede organer — SBI 65 og SBSTA 65 — skulle være begyndt kl. 17, blev udsat til kl. 18 og begyndte først kl. 20, ifølge Carbon Brief, som fulgte forhandlingerne hele ugen. Da det endelig åbnede, redegjorde formændene for, hvad der var aftalt, og for den langt længere liste af punkter, hvor der fortsat er uenighed. Nogle emner udskydes til næste år; andre, herunder mekanismen for retfærdig omstilling, fortsætter ind i anden uge.
Stiell: Gå hurtigt til de sværeste spørgsmål
FN’s klimachef, eksekutivsekretær Simon Stiell, sagde på et pressemøde lørdag, at næsten 200 lande arbejdede med 165 forhandlingsmandater, og at fremskridtene indtil videre havde været “konstruktive”. Han opfordrede regeringerne til at tage fat på de vanskeligste spørgsmål, når konferencen gik ind i sin anden uge.
“Når vi går ind i anden uge, opfordrer jeg parterne til hurtigt at gå til de sværeste spørgsmål og undgå taktiske forsinkelser,” sagde Stiell ifølge Reuters, som rapporterede fra topmødet. “Der er ingen kollektiv succes uden kompromis fra hver eneste part.”
Den første uge havde allerede givet udkast til tekster på de fleste forhandlingsspor, som Watan News rapporterede i sin gennemgang af åbningsugen, men de mest omstridte spørgsmål — frem for alt pengene — forblev uløste. Carbon Brief noterede, at observatører i korridorerne beskrev dette års midtvejs-dødvande som værre end normalt.
Tilpasningsfinansiering: En tredobling til 120 milliarder dollar på bordet
Tilpasning bliver et af anden uges vigtigste slagmarker. Et udkast til tekst om det globale mål for tilpasning foreslår at tredoble tilpasningsfinansieringen til “mindst 120 milliarder dollar om året i 2035”, ifølge Climate Home News’ bulletin fra dag 6, mens en anden mulighed er at starte en proces til at gennemgå elementer af finansieringsmålet.
FN’s generalsekretær António Guterres advarede om, at selv en tredobling af tilpasningsfinansieringen stadig ville dække under 30 procent af de faktiske behov i de lande, der er mest sårbare over for klimaeffekter, rapporterede UN News. De udviklede lande forventes at lede bestræbelserne på at mobilisere mindst 300 milliarder dollar om året til udviklingslandene i 2035, mens en vurdering fremlagt på COP31 viste, at den årlige klimafinansiering kunne komme op til 840 milliarder dollar under det større mål.
Finanskløften løber gennem næsten alle spor. Carbon Briefs analyse viste, at den offentlige klimafinansiering, som de udviklede lande har lovet i de kommende år, er omkring 70 procent lavere end i 2025 efter omfattende nedskæringer i bistanden — en advarsel, som Barbados’ premierminister Mia Mottley bragte ind i ledertopmødet.
Cover-beslutningen og kløften om fossile brændstoffer
Om COP31 får en overordnet “cover-beslutning” — en enkelt politisk tekst, der samler topmødets resultater — er stadig uafklaret. Præsidentskabets initiativ mødte proceduremæssig modstand, og nogle store udviklingslande har sat spørgsmålstegn ved, om den overhovedet er nødvendig. Australiens forhandlingspræsident, Chris Bowen, sagde, at han forventede et første udkast til en aftaletekst tidligt næste uge.
Carbon Brief rapporterede, at australske og tyrkiske håb om at få “35 gange 35”-målet for elektrificering — 35 procent af den globale endelige energi fra elektricitet i 2035 — med i cover-teksten ser ud til at svinde. Målet er fortsat en præsidentskabsprioritet med mere end 50 lande som underskrivere eller støtter.
Landene er også uenige om, hvorvidt den endelige aftale skal sætte mere eksplicitte mål for at bevæge sig væk fra olie, gas og kul. Store producenter og forbrugere af fossile brændstoffer modsætter sig en aftale, der fastsætter faste nye mål eller et skifte væk fra fossile brændstoffer, rapporterede Reuters — en udfordring for værterne, som forsøger at lande en ambitiøs aftale. USA har ikke sendt nogen officiel delegation for andet år i træk.
Videnskabskampen: overskridelse og IPCC’s tidsplan
Videnskaben blev selv en forhandlingsfront i den første uge. Forskerne bag FN’s Miljøprograms rapport Limiting Overshoot, udgivet i september, forsvarede dens troværdighed, efter at Saudi-Arabien og andre store udviklingslande satte spørgsmålstegn ved dens videnskabelige legitimitet og søgte at holde den ude af den vigtigste politiske beslutning fra COP31, rapporterede Climate Home News. Rapporten undersøger, hvordan en næsten sikker overskridelse af 1,5-gradersgrænsen kan minimeres, og hvordan temperaturerne kan bringes ned igen.
EU, Storbritannien, de mindst udviklede lande og små østater er blandt dem, der presser på for, at COP31 gør svaret på en overskridelse af 1,5 grader til en af topmødets prioriteter. En parallel strid om tidsplanen for Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer’s næste vurdering — dusinvis af lande vil have den udgivet i tide til det globale statusopgør i 2028, mens Saudi-Arabien, Kina og Indien presser på for 2029 — kan også blive adresseret i den endelige tekst. Guterres roste IPCC’s “bemærkelsesværdige” arbejde og sagde, at han håbede, at dets næste rapport ville blive udgivet “ideelt set før det næste statusopgør”.
Uden for mødecentret marcherede kampagnefolk gennem regnfulde gader i Antalya lørdag og råbte “no more blah blah blah – climate justice now!” og opfordrede regeringerne til at levere på deres løfter, mens People’s Summit for Climate samlede lokale grupper og eksperter i weekenden.
FAKTA
- COP31 løber fra 9. til 20. november 2026 i Antalya, Türkiye, med forhandlere fra næsten 200 lande, der arbejder med 165 mandater.
- Den tekniske fase sluttede lørdag den 14. november med afslutningsmødet for SBI 65 og SBSTA 65, udsat fra kl. 17 til kl. 20; mange spor er fortsat fulde af parenteser.
- Et udkast om det globale mål for tilpasning foreslår at tredoble tilpasningsfinansieringen til mindst 120 milliarder dollar om året i 2035.
- Selv en tredobling af tilpasningsfinansieringen ville dække under 30 procent af de sårbare landes behov, ifølge FN’s generalsekretær António Guterres.
- Et første udkast til cover-beslutningen ventes tidligt i anden uge; håbet om at få 35-procents-målet for elektrificering med ser ud til at svinde.
- Det andet globale statusopgør begynder ved COP31 og løber til 2028 og informerer den næste runde af nationale klimaplaner.
Hvad sker der nu
Forhandlingerne genoptages mandag den 16. november, dagen for videnskab, industri og teknologi. En højniveau-dialog om videnskab og politik samler ministre med professor Johan Rockström, direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research, modereret af Hindou Ibrahim og ledet af den tyrkiske industri- og teknologiminister Mehmet Fatih Kacir. Et ministerrundbord om Mission to 1.5 og præsidentskabets arrangement om Action for Climate Empowerment er også planlagt, ligesom Den Interparlamentariske Unions parlamentariske møde.
Det høje niveau-segment begynder tirsdag den 17. november, hvor ministrene i par overtager de mest omstridte sager, herunder finansiering, tilpasning, cover-beslutningen og spørgsmålet om fossile brændstoffer. Konferencen er planlagt til at lukke den 20. november, men med så meget uløst undgår præsidentskabet enhver forudsigelse om, hvornår COP31 slutter.
