ANTALYA — COP31 gik ind i sin sidste uge i Antalya mandag den 16. november 2026, da ministre fra næsten 200 lande ankom for at overtage forhandlingerne og omsætte en uge med udkast og uenigheder til en aftale. Konferencen lukker fredag den 20. november, og forhandlingerne står nu over for deres sværeste prøve: om regeringerne overhovedet kan blive enige om en afsluttende coverbeslutning, og om første uges løfter overlever i den endelige tekst.
Forhandlerne modtog sent fredag deres første udkast til en mekanisme for retfærdig omstilling og til tilpasningsfinansiering, som sætter betingelserne for anden uges kamp. COP31-formandskabet har også offentliggjort et resumé af parternes synspunkter om sin foreslåede coverbeslutning og forventer at fremlægge et første udkast tidligt i denne uge. FN’s klimachef Simon Stiell opfordrede ved halvvejsmærket delegaterne til at “gå hurtigt til de sværeste spørgsmål og undgå taktiske forsinkelser” og tilføjede: “Der er ingen kollektiv succes uden kompromis fra hver eneste part.”

COP31-præsident Murat Kurum modtager hammeren fra COP30-præsident André Corrêa do Lago ved konferencens åbning i Antalya. Foto: IISD/ENB – Mike Muzurakis
Udkast sætter betingelserne for kampen
Udkastet til retfærdig omstilling opretter en mekanisme i to niveauer, hvis vigtigste resultater vil være et videnscenter, offentliggjorte rapporter, et årligt møde og hjælp til at matche nationale anmodninger med støtte, der allerede findes. Det skaber ingen ny finansiering i sig selv. Chris Bowen, Australiens klimaminister, som leder de formelle forhandlinger, mens Tyrkiet har formandskabet, beskrev teksten som omfattende.
Kampagnefolk var skarpt uenige. Amiera Sawas fra Fossil Fuel Treaty Initiative beskrev den som en mekanisme “kun i navnet”, og Climate Action Network sagde i sin COP31-bulletin, at teksten “bryder løftet fra Belém” og bør sendes tilbage til omskrivning. De mindst udviklede lande ønsker politisk vejledning holdt adskilt fra praktisk levering, mens fortalere argumenterer for, at enhver mekanisme bør ledes af regeringer og finansieres gennem tilskud, så den ikke øger de fattigere landes gæld.
Et særskilt udkast om det globale mål for tilpasning vil tredoble finansieringen til tilpasning til mindst 120 milliarder dollar om året i 2035. En anden mulighed i samme tekst vil i stedet åbne en gennemgang af målets udgangspunkt, størrelse og omfang, med resultater rapporteret til et senere topmøde. Afrikanske delegationer forventes at modsætte sig den mulighed, og Climate Action Network opfordrede forhandlerne til ikke at udskyde målet yderligere.
Striden drejer sig om udgangspunktet. Rige lande lovede i Glasgow at fordoble tilpasningsfinansieringen til omkring 40 milliarder dollar om året i 2025, og en tredobling af det tal giver 120 milliarder dollar. Men COP30-aftalen i Belém fastsatte intet udgangspunkt, og FN’s miljøprogram anslår, at udviklingslandene har brug for mindst 305 milliarder dollar om året. En erklæring fra formanden for FN’s Generalforsamling satte den nuværende tilpasningsfinansiering til udviklingslandene til kun 26 milliarder dollar om året.
Afrikanske forhandlere lykkedes heller ikke med at sikre et selvstændigt dagsordenspunkt om tredobling af tilpasningsfinansieringen. Dr. Antwi Amoah fra Ghana, som er formand for Den Afrikanske Gruppe af Forhandlere, bekræftede, at forslaget ikke blev vedtaget, da udviklede lande foretrækker at håndtere spørgsmålet gennem et bredere arbejdsprogram for klimafinansiering. Formandskabet har sagt, at emnet stadig kan rejses under andre dagsordenspunkter, så sagen er ikke lukket, men den har ingen dedikeret plads. Watan News rapporterede om Afrikas kamp for at tredoble tilpasningsfinansieringen og udkastet, der tilbød en gennemgang i stedet for et løfte.
Uenigheden om det bredere finansieringsprogram har i sig selv bremset den indholdsmæssige drøftelse. To forhandlingsrunder har fundet sted under arbejdsprogrammet for klimafinansiering under artikel 9.1 i Parisaftalen, som fastlægger udviklede landes pligt til at yde finansiering til udviklingslande, men programmets omfang, regler og varighed er stadig uafklarede. Et udkast på 104 afsnit, der blev rundsendt den 14. november, peger på et andet og sidste år i 2027. Gruppen af 77 og Kina, der taler for 134 udviklingslande, opfordrede til enighed om omfang og arbejdsmetoder, før de indholdsmæssige forhandlinger begyndte, mens EU, Storbritannien, Canada, Norge og Schweiz argumenterer for, at ordningerne allerede blev fastlagt i Belém-beslutningen.
Coverbeslutningen: ugens største spørgsmål
Formandskabet har offentliggjort et resumé af parternes synspunkter om den formandskabsinitierede beslutning. Resuméet afspejler drøftelserne indtil nu og skal vejlede det videre engagement; det er ikke en forhandlingstekst. Formandskabet forventer at fremlægge et første udkast tidligt i denne uge for at støtte næste fase af drøftelserne.
Ifølge Financial Times lover Australien, som fører tilsyn med forhandlingerne, et første udkast til en mulig aftale tidligt i denne uge, med ministerielle konsultationer kort efter. Flere forhandlere siger, at de forventer dokumentet allerede mandag, men embedsmænd beskriver en proces, der stadig er dybt omstridt.
Den skarpeste uenighed drejer sig om, hvorvidt en endelig aftale, kendt som en covertekst, overhovedet skal gennemføres. Australien og de tyrkiske værter forsøger at overtale lande som Indien og Saudi-Arabien til at støtte behovet for en covertekst, mens nogle europæiske forhandlere signalerer, at de kan tilbageholde støtten, hvis sproget bliver for udvandet. Embedsmænd involveret i forhandlingerne siger, at udfaldet sandsynligvis afgøres i sidste øjeblik.
Resuméet af muligheder omfatter at fremme overgangen væk fra fossile brændstoffer samt metan, elektrificering, tab og skader og Brasiliens køreplaner for omstillingen væk fra fossile brændstoffer og for skovrydning. Kampagnefolk har afvist dokumentet som en ønskeliste, og ingen af dets indhold er aftalt. Flere store udviklingslande har gennem hele ugen modsat sig en coverbeslutning og sektor-mål.
COP31-præsident Murat Kurum sagde: “Vi vil intensivere vores konsultationer på ministerniveau og arbejde hårdt for at omsætte de spørgsmål, landene overvejer, til fælles beslutninger.” Bowen tilføjede, at “drøftelserne i denne uge vil hjælpe med at forme udkastet i den kommende uge”, og at processen er “åben, inklusiv og partsledet”.
Elektrificering: konsensuskandidaten
Da fossile brændstoffer er særligt splittende, presser Tyrkiet elektrificering som et mere opnåeligt fokus for konsensus. Forslaget, kendt som “35 inden 35”, opfordrer til, at elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug stiger fra omkring 23% i dag til 35% i 2035. COP31-præsident Murat Kurum sagde lørdag, at mere end 30 lande, herunder Storbritannien, Tyskland og Finland, indtil videre har støttet det.
Løftet har også fået erhvervslivets støtte: 180 virksomheder med en samlet årlig omsætning på 1,69 billioner dollar støtter elektrificering, og Det Internationale Handelskammer, som repræsenterer 45 millioner virksomheder, støtter 35-by-35 Global Electrification Pledge. En alliance af forsyningsselskaber har hævet sine samlede investeringsplaner til mindst 156 milliarder dollar om året, hvilket betyder, at medlemmerne vil mobilisere mere end 1 billion dollar i energiomstillingen inden 2030.
Delegationerne er dog stadig uenige om, hvorvidt løftet skal skrives ind i den endelige forhandlede aftale, et skridt der vil give det større politisk vægt. EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra, som er blandt dem, der ankommer mandag, siger, at han er parat til at droppe den europæiske præference for et rent elektrificeringsmål, hvis det hjælper med at udvide støtten. Bowen har signaleret, at den forhandlede aftale næppe vil gentage løftets ordlyd direkte. Climate Action Network pressede i mellemtiden på for, at vind og sol skal levere mindst 75% af verdens elektricitet i 2035 og betragte formandskabets elektrificeringsmål som et gulv snarere end et loft.
Fossile brændstoffer og handel deler stadig
Lande, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer, modsætter sig fortsat sprog om at bevæge sig væk fra kul, olie og gas. I topmødets første uge flyttede drøftelsen af udfasning af fossile brændstoffer i stedet til den frivillige handlingsdagsorden på sidelinjen, hvor ministre fra flere lande, herunder mindst to europæiske lande, forventes at fremlægge nye omstillingskøreplaner i denne uge.
Brasilien, som var vært for COP30, ønsker, at dets frivillige køreplan for at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer afspejles i resultatet, og udkastet indeholder et forslag om at byde den køreplan velkommen. Den Arabiske Gruppe modsatte sig henvisninger til køreplanerne ved topmødets åbning.
Europa står også over for fornyet pres over sin CO2-grænsejusteringsmekanisme, som pålægger CO2-priser på visse importvarer til EU. Indien, Kina, Indonesien og andre store eksportører argumenterer for, at foranstaltningen skader deres økonomier, mens talspersoner fra det franske miljøministerium beskriver indvendingerne som et taktisk forsøg på at få mere tilpasningsfinansiering.
Videnskaben er også på dagsordenen i denne uge. Professor Johan Rockström fremlagde mandag forskning om overskridelse af Parisaftalens temperaturgrænser, og Bowen sagde: “Videnskaben skal forblive i centrum for COP31-forhandlingerne.”
Hvad man skal holde øje med i denne uge
Det højniveau-segment åbner tirsdag den 17. november, hvor ministerielle konsultationer overtager de mest splittende spørgsmål i de sidste dage, før topmødet lukker fredag. Næsten 200 lande arbejder med mere end 100 dagsordenspunkter og omkring 60 væsentlige mandater, hvor tilpasning, finansiering, retfærdig omstilling, modvirkning, videnskab, gennemsigtighed og gennemførelse er blandt de centrale emner.
Uden for konferencecentret marcherede tusindvis af mennesker gennem Antalya i regnen lørdag for at kræve klimaretfærdighed, da topmødet nåede sit halvvejsmærke. Politiet satte folkemængden til mere end 7.000, mens arrangørerne satte den til mere end 10.000. USA har i mellemtiden sprunget forhandlingerne over for andet år i træk, selvom en gruppe på 19 demokratiske medlemmer af Kongressen deltager.
Mandag er også videnskabs-, industri- og teknologidag ved COP31, hvor formandskabet lancerer en pakke af foranstaltninger om ansvarlig kunstig intelligens og grøn industrialisering. Watan News rapporterede om hvordan den første uge sluttede med klar fremdrift for konkret handling, og om de første uges resultater, som formandskabet nu vil forsøge at omsætte til varige beslutninger.
Om tallet på 120 milliarder dollar til tilpasning overlever, om sproget om fossile brændstoffer holder, og om mekanismen for retfærdig omstilling får sin egen finansiering, vil vise, hvor meget af uge ét der overlever i den endelige tekst.
Vigtigste fakta
- Konference: COP31, Antalya, Tyrkiet, 9.–20. november 2026; sidste uge fra mandag den 16. november; lukker fredag den 20. november.
- Omfang: Næsten 200 lande; mere end 100 dagsordenspunkter og omkring 60 væsentlige mandater under forhandling; mere end 100.000 deltagere registreret.
- Udkast om tilpasningsfinansiering: Tredobling til mindst 120 milliarder dollar om året i 2035, eller i stedet åbne en gennemgang; udviklingslande har brug for mindst 305 milliarder dollar om året (UNEP); nuværende finansiering kun 26 milliarder dollar om året.
- Elektrificeringsløftet: Elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug fra omkring 23% i dag til 35% i 2035; støttet af mere end 30 lande indtil videre.
- Coverbeslutning: Formandskabets resumé af synspunkter offentliggjort; første udkast forventes tidligt i denne uge; om en coverbeslutning overhovedet er nødvendig, er stadig omstridt.























