Demokraterne har vundet en historisk sejr ved det amerikanske midterms-valg den 3. november 2026. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) har partiet vundet både Repræsentanternes Hus og Senatet, og præsident Donald Trump står nu over for en delt regering i de sidste to år af sin embedsperiode. Resultatet kom efter en valgkamp, hvor leveomkostningerne og krigen mod Iran dominerede vælgernes bekymringer.
FAKTA
- Valgdag: Tirsdag den 3. november 2026.
- Repræsentanternes Hus: Demokraterne har vundet 250 pladser og fører i 11 kredse. Republikanerne har vundet 160 pladser og fører i 14. Der skal 218 pladser til et flertal.
- Senatet: Demokraterne har vundet mindst syv pladser fra Republikanerne og dermed flertallet. 35 af de 100 pladser var på valg.
- Guvernører: Demokraterne vandt fem nye delstater, herunder Texas og Georgia. Republikanerne vandt ingen nye delstater.
- Ny kongres: Den nye kongres tiltræder i januar 2027.
Et historisk nederlag for Republikanerne
Demokraternes sejr var større, end de fleste meningsmålinger havde forudsagt. I Repræsentanternes Hus, hvor alle 435 pladser var på valg, vandt Demokraterne ifølge AP mindst 25 pladser fra Republikanerne. I Senatet vandt partiet mindst syv pladser, selvom kun fire var nødvendige for at overtage flertallet.
Flere af sejrene kom i delstater, der i årevis har været republikanske bastioner. I Texas vandt demokraten James Talarico senatspladsen over republikaneren Ken Paxton og blev dermed den første demokratiske senator fra Texas i 38 år. I Maine besejrede demokraten Troy Jackson den siddende senator Susan Collins, der har siddet i Senatet siden 1997. I Michigan vandt demokraten Abdul El-Sayed over republikaneren Mike Rogers og bliver dermed den første muslimske senator i USA’s historie.
Demokraterne vandt også senatsvalgene i South Carolina, hvor Annie Andrews besejrede Darline Graham, i Ohio, hvor Sherrod Brown vandt, i Kansas, hvor Adam Hamilton vandt – den første demokratiske senator fra Kansas siden 1932 – og i Iowa, hvor Josh Turek vandt. To senatsvalg, i Mississippi og Alaska, var endnu ikke afgjort fredag den 6. november, men de demokratiske kandidater førte i begge.
Ved guvernørvalgene, der blev afholdt i 36 delstater, vandt Demokraterne fem nye guvernørposter: Nevada, Texas, Iowa, Ohio og Georgia. I Texas besejrede demokraten Gina Hinojosa guvernør Greg Abbott, og i Georgia vandt Keisha Lance Bottoms. Republikanerne vandt ingen nye delstater.
| Kammer | Før valget | Efter valget (ifølge AP) |
|---|---|---|
| Repræsentanternes Hus (435 pladser) | Republikanerne 219, Demokraterne 215 | Demokraterne 250 vundet (+11 fører), Republikanerne 160 (+14 fører) |
| Senatet (100 pladser) | Republikanerne 53, Demokraterne 47 | Demokraterne har vundet flertallet – mindst syv pladser vundet |
Trumps svar: »Mr. Veto«
Præsident Donald Trump har accepteret valgresultatet. I et interview med The New York Times på valgdagen sagde han, at han var »fuldstændig villig til at acceptere resultaterne«, og at han ser frem til at samarbejde med Demokraterne. Samtidig gjorde han det klart, at han vil bruge sin vetoret flittigt.
I et interview med Fox News den 1. november sagde Trump, at hvis Demokraterne vandt valget, ville hans nye kælenavn blive »Mr. Veto«. Torsdag den 5. november lagde han en rød kasket med teksten »VETO« på sit skrivebord i Det Ovale Værelse, mens han underskrev bekendtgørelser. I et opslag på sit sociale medie Truth Social skrev han tirsdag: »Jeg var ikke på stemmesedlen, og hvis jeg havde været det, ville vi have vundet med en kæmpe sejr!«
Vicepræsident JD Vance skrev onsdag den 4. november på X, at krigen var årsagen til nederlaget: »Grunden til, at vi tabte, er krigen. Præsidenten sagde det selv i aftes.« Trump sagde dagen efter, at det i høj grad var sandt, fordi krigen mod Iran på kort sigt havde drevet benzinpriserne op.
Aktiemarkedet faldt kraftigt
Torsdag den 5. november faldt det amerikanske aktiemarked kraftigt. Dow Jones-indekset faldt med 1.833 point, svarende til 3,44 procent, Nasdaq faldt med 5,52 procent, og S&P 500 faldt med 4,36 procent. Samlet mistede selskaberne i S&P 500 og Nasdaq 5,4 billioner dollar i markedsværdi på én dag – det største fald nogensinde målt på en enkelt dag.
Trump gav Demokraternes valgsejr skylden for faldet og skrev på Truth Social, at markedet var faldet, »fordi demokraterne havde en stor tirsdag«. Markedsanalytikere pegede dog på en anden forklaring: Investorerne frygter, at Demokraternes flertal kan føre til indgreb mod investeringer i kunstig intelligens og datacentre, som mange af de nyvalgte kandidater har lovet at bremse.
Dagen efter valget var aktierne ellers steget kraftigt, da investorerne håbede, at en delt regering ville være godt for økonomien. Dow Jones steg med mere end 1.500 point onsdag den 4. november.
Valgdagsmålinger viste, at økonomien var afgørende for vælgerne. Næsten ni ud af ti vælgere sagde, at leveomkostningerne var en afgørende eller vigtig faktor for deres stemme, og næsten to tredjedele gav Trump skylden for de høje priser. Tre fjerdedele sagde, at de var vrede eller utilfredse med landets retning.
Hvad betyder resultatet for Ukraine og verden?
Valgresultatet får også betydning uden for USA’s grænser. I Moskva sagde Kremls talsmand Dmitrij Peskov fredag den 6. november, at Trump fortsat udøver sine præsidentbeføjelser og fører sin udenrigspolitik, og at Rusland håber, at han »fortsætter sin fredsindsats«.
Den 10.-11. november mødes delegationer fra Ukraine og Rusland i Abu Dhabi til trepartsforhandlinger med USA som mægler. Det meddelte USA’s særlige udsending Steve Witkoff den 2. november. Forhandlingerne skal handle om sikkerhedsaftaler efter krigen, deeskalering, humanitære tiltag og at afslutte krigen. Witkoff og Jared Kushner ventes at lede den amerikanske delegation, mens Ruslands delegation ledes af præsident Vladimir Putins rådgiver Vladimir Medinskij. Det er de første USA-mæglede forhandlinger siden februar.
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har sagt, at Kyiv ønsker en energivåbenhvile, en våbenhvile i Sortehavet, fangeudvekslinger og sikkerhedsgarantier på bordet. Kreml har samtidig meddelt, at det trepartsformat ikke giver mulighed for europæisk deltagelse, mens USA’s forhandlere i denne uge mødes i Bruxelles med repræsentanter fra Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO om sikkerhedsgarantier for Ukraine.
Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, sagde onsdag den 4. november, at Washingtons fjendtlighed over for Teheran ikke vil ændre sig som følge af partipolitiske skift i USA, og at de, der tror andet, »tager grueligt fejl«.
Konklusion
Midterms-valget 2026 har ændret det politiske landskab i USA markant. Demokraterne kontrollerer nu begge kamre i Kongressen, og Trump har signaleret, at han vil bruge sin vetoret til at blokere lovgivning, han er uenig i. Samtidig venter verden på, om valgresultatet påvirker USA’s udenrigspolitik – ikke mindst forhandlingerne om Ukraine i Abu Dhabi i næste uge og beslutningen om den videre kurs over for Iran.
