På COP31 i Antalya har den tyrkiske glasproducent Şişecam sat en helt almindelig del af vores hjem — vinduet — i centrum for klimadebatten. Ny forskning, der blev præsenteret på topmødet den 10. november 2026, viser, at højtydende coated glas i boliger i hele Istanbul kan forhindre 13,1 millioner ton kuldioxid i 2050 til en pris på helt ned til 11 euro pr. ton undgået CO2.
Panelet på COP31
Şişecam, der er Climate Supporter ved COP31, var vært for panelet “The Strategic Role of Glass in Climate-Resilient Cities” den 10. november på topmødet i Antalya. Sessionen blev modereret af Şişecams administrerende direktør Can Yücel.
Det Internationale Energiagenturs (IEA) administrerende direktør Fatih Birol deltog som æresgæst. Blandt de øvrige talere var Claire O’Neill, tidligere britisk minister for energi og klimaforandringer; Atila Erenler, vicedirektør for professionelle tjenester i Tyrkiets ministerium for miljø, byplanlægning og klimaforandringer; İdil Gürsel, vicechef for Tyrkiets infrastruktur i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling; og professor dr. İpek Gürsel Dino fra Mellemøstens Tekniske Universitets (METU) arkitekturafdeling.
Panelet undersøgte, hvordan byer kan håndtere stigende energibehov og klimarisici, hvordan energiforbruget i bygninger kan reduceres, og hvad højtydende glas kan bidrage med. Det dækkede også klimakompatible byggeløsninger, datadrevet renovering og hvordan løsninger kan skaleres gennem standarder, finansieringsmodeller og offentlig politik.
FAKTA: Tallene fra Istanbul
- 13,1 millioner ton kuldioxid kan forhindres i 2050, hvis højtydende glas bliver udbredt i boliger i Istanbul, ifølge forskningen fra Şişecam og METU-GUNAM.
- 11 euro pr. ton — prisen for den undgåede CO2 kan falde til helt ned til dette med den rette prioritering, sagde Şişecams administrerende direktør Can Yücel.
- 231.000 husstande — besparelsen svarer til kuldioxidudledningen fra ca. 231.000 husstande over 25 år.
- 2,8 millioner biler — besparelsen svarer også til den årlige kuldioxidudledning fra ca. 2,8 millioner personbiler.
- 60 % til 75 % — den forventede stigning i energibehovet til køling i Istanbul i 2050, efterhånden som klimaet bliver varmere.
- Resultaterne blev delt med COP31-deltagere og offentligheden for første gang ved panelet den 10. november.
Hvorfor vinduer betyder noget i hverdagen
Vinduer afgør, hvor meget varme der slipper ud af et hjem om vinteren, og hvor meget der strømmer ind om sommeren. Bedre glas betyder mindre opvarmning og køling, lavere energiregninger og mere komfortable rum — og på tværs af en hel by langt lavere udledninger.
Det bliver vigtigere, efterhånden som klimaet bliver varmere. Ifølge METU-GUNAM-forskningen ventes energibehovet til køling i Istanbul at stige med 60 % til 75 % i 2050. Energieffektivitet i bygninger handler derfor ikke kun om at reducere udledninger, men også om at gøre byer modstandsdygtige over for stigende temperaturer.
“Disse data viser tydeligt, at glas er en strategisk løsningskomponent i byernes proces med at reducere CO2-udledninger og opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer,” sagde Yücel ved panelet. “At omsætte dette potentiale til virkelighed er kun muligt gennem stærkt samarbejde mellem den offentlige sektor, den private sektor og den akademiske verden. Takket være ydelsesorienterede renoveringsprogrammer, veldesignede finansieringsmodeller og målrettede incitamentsordninger kan vi nå vores klimamål hurtigere og til en lavere pris.”
Bygninger: en tredjedel af verdens energi
Tallene fra Istanbul lander midt i en bredere COP31-debat om bygninger. En ny særrapport fra Det Internationale Energiagentur om bygningers energieffektivitet, offentliggjort den 5. november 2026 på anmodning fra Tyrkiet og Australien under COP31-formandskabets partnerskab med IEA, viser, at energi brugt i bygninger tegner sig for ca. 30 % af det samlede endelige energiforbrug, halvdelen af al elektricitet og 2,8 gigaton direkte CO2-udledninger.
Rapporten undersøger COP31-formandskabets foreslåede mål om at forbedre bygningers energiintensitet med mindst 25 % i 2035. Den peger på fire greb: bedre bygningsklimaskærme — vægge, tage og vinduer, der adskiller inde fra ude — elektrificering af slutforbrug, bedre udstyrseffektivitet og udvidet adgang til ren madlavning. Med de nuværende politikker vil bygningers energiintensitet kun falde med 7 % i 2035, siger IEA, og målet kræver, at de årlige investeringer stiger til næsten 1,2 billioner amerikanske dollar i 2035.
Omfanget understreges af FN’s miljøprogram og Global Alliance for Buildings and Construction: bygningers driftsudledninger nåede 9,9 gigaton CO2 i 2024, en stigning på 6,5 % siden 2015.
COP31’s grønne zone har allerede vist, hvordan bæredygtig levevis fungerer i praksis — fra energibesparende boliger til hverdagsvaner.
Hvad sker der nu?
Şişecam præsenterer sine energieffektive glasløsninger og solcelleglas i området for klimaresiliente byer under hele COP31, der varer til den 20. november. Virksomheden, som producerer i 13 lande på fire kontinenter og når ud til mere end 150 lande, siger, at den er klar til at bidrage til omstillingen — men panelets budskab var, at materialer alene ikke er nok. Renoveringsprogrammer, finansieringsmodeller og incitamenter skal følge med, så glasset i millioner af hjem kan gøre sin del for klimaet.
For husstande er budskabet fra Antalya enkelt: valgene om vinduer og isolering ved den næste renovering er klimavalg — og i en by, der bliver varmere, er de også valg om komfort og regninger.
