Antalya: Etiopien har bragt en af verdens største træplantningsindsatser til COP31 og præsenterer sit Green Legacy-initiativ — mere end 56 milliarder kimplanter plantet siden 2019 — som en fungerende model for det globale mål om at standse og vende skovrydning inden 2030.
Premierminister Abiy Ahmed fremhævede programmet ved COP31’s ledertopmøde i Antalya den 11. november, og Etiopiens minister for national strategi, Bereket Fesehatsion, præsenterede det igen ved ledermødet om skove og klimaindsats den 12. november. Begge understregede, at skove er centrale for klimaresiliens, biodiversitet, levebrød og grønne job — og at Etiopien, som skal være vært for COP32 i Addis Ababa i november 2027, ønsker, at træplantning forbliver højt på klimaagendaen.
En national bevægelse bygget på kimplanter
Green Legacy-initiativet blev lanceret i 2019 som en landsdækkende kampagne for at genoprette ødelagt land og udvide skovdækket. Ifølge etiopiske embedsmænd er der plantet mere end 56 milliarder kimplanter i løbet af de seneste otte år, og hvert år deltager millioner af etiopiere i koordinerede plantedage over hele landet.
Etiopiens skovdække steg fra 17,2 procent i 2019 til 23,6 procent i 2023, ifølge tal rapporteret af etiopiske statsmedier under COP31 — en fremgang, som embedsmænd direkte forbinder med plantekampagnen. Initiativet har også spredt sig ud over Etiopiens grænser, hvor kimplanter og erfaringer med genopretning deles med nabolande.
Fra Addis Ababa til Antalya: COP31-scenen
Ved COP31 viser Etiopien initiativet frem fra sin nationale pavillon i Antalya Expo Center, som åbnede den 9. november og er vært for 63 arrangementer under konferencen om klimafinansiering, tilpasning, energiomstilling, fødevaresystemer, unge og køn.
Etiopiens budskab i Antalya er, at træplantning ikke kun er en miljøhandling, men også en økonomisk handling. Premierminister Abiy fortalte lederne, at udgifter til klimarelaterede skader tager penge fra vigtige offentlige ydelser, og at genopretning af land og skove er en del af landets økonomiske politik. Vicepremierminister Temesgen Truneh beskrev grøn udvikling som en national strategi for økonomisk transformation og velstand for kommende generationer.
Den etiopiske delegation har også brugt COP31 til at opbygge partnerskaber omkring initiativet. Finansminister og COP32-chefforhandler Fitsum Assefa holdt møder med Norges klima- og miljøminister, Sigrun Gjerløw Aasland, om samarbejde, herunder skovrejsning under Green Legacy.
Hvad tallene betyder — og hvad de endnu ikke beviser
Plantningens omfang er slående, men tallene kommer fra den etiopiske regering og er ikke uafhængigt revideret i COP31-rapporteringen. Tallet på 56 milliarder tæller plantede kimplanter, ikke træer, der har overlevet til modenhed — og overlevelsesrater for masseplantningskampagner offentliggøres sjældent fuldt ud. Det, der er uafhængigt dokumenteret, er retningen: skovdækket er vokset, ødelagt land genoprettes, og programmet har mobiliseret lokalsamfund over hele landet.
Den forskel har betydning for den bredere debat ved COP31. Delegaterne i Antalya drøfter en skovkøreplan, der sætter oprindelige folks landrettigheder, nationale handlingsplaner og klimafinansiering i centrum for 2030-målet for skovrydning — og køreplanen understreger selv, at beskyttelse af eksisterende skove er mindst lige så vigtig som at plante nye, fordi århundredgamle skove leverer økologiske funktioner, som unge træer ikke umiddelbart kan erstatte.
Hvorfor skove er i centrum ved COP31
Etiopiens præsentation kommer i en uge, hvor skovfinansieringen bevæger sig. Ved COP31’s skovtopmøde lovede Nederlandene op til 500 millioner dollar til Tropical Forest Forever Facility, hvilket løfter de samlede tilsagn til 7,8 milliarder dollar mod et mål på 10 milliarder dollar. Verdensbankgruppen annoncerede støtte til genopretning af 150 millioner hektar skov inden 2035, og Norge forlængede sit internationale klima- og skovinitiativ til 2035.
Skove modtager i dag under én procent af den globale klimafinansiering, selv om de rummer omkring en femtedel af verdens omkostningseffektive potentiale for klimareduktion, ifølge rapportering fra COP31’s skovtopmøde. Etiopiens argument er, at hullet kan lukkes ikke kun med finansiering, men også med den form for folkelig mobilisering, som Green Legacy-kampagnen demonstrerer — millioner af mennesker, der planter sammen, år efter år.
Som næste COP-vært vil Etiopien tage det argument med til COP32 i Addis Ababa. For nu står landets 56 milliarder kimplanter som COP31’s mest konkrete eksempel på, hvordan et land kan omsætte et plantetilsagn til en national vane. Læs vores tidligere rapport om COP31’s skovtopmøde her: COP31-skovtopmøde: Nederlandsk løfte på 500 mio. dollar løfter skovfonden til 7,8 mia. dollar.
FAKTA
- Green Legacy-initiativet: lanceret i Etiopien i 2019; mere end 56 milliarder kimplanter plantet over otte år, ifølge etiopiske embedsmænd.
- Skovdække: steg fra 17,2 procent i 2019 til 23,6 procent i 2023, ifølge tal rapporteret af etiopiske statsmedier.
- COP31-præsentationer: Premierminister Abiy Ahmed ved ledertopmødet den 11. november; minister Bereket Fesehatsion ved ledermødet om skove og klimaindsats den 12. november i Antalya.
- COP32: Etiopien er vært for den næste klimakonference i Addis Ababa i november 2027.
- Globalt mål: standse og vende skovrydning inden 2030; skove modtager under én procent af den globale klimafinansiering.
