Etiopien Green Legacy træplantning har nu passeret 47 milliarder frøplanter siden 2019 og nærmer sig målet om 50 milliarder frøplanter inden 2030. Ny omtale af kampagnen i oktober 2026 har igen sat fokus på det afgørende spørgsmål: At plante milliarder af frøplanter er én præstation, men at holde dem i live længe nok til, at de bliver til skov, er en anden.
Kampagnen, der kaldes Green Legacy Initiative, blev lanceret i 2019 og har mobiliseret millioner af etiopiere, herunder landmænd, offentligt ansatte, skolebørn og religiøse organisationer, med gratis frøplanter over hele landet. I august 2026 plantede 26,6 millioner mennesker ifølge regeringens tal 800 millioner frøplanter på en enkelt dag, hvilket slog det foregående års 714,7 millioner.
En kampagne bygget på et århundredes skovtab
Etiopiens skove dækkede anslået 35 til 40 procent af landet i begyndelsen af det 20. århundrede. Efterhånden som land blev ryddet til landbrug, græsning, brændsel og byggeri, faldt dækningen til under 3 procent i 1989, og højlandet mistede omkring 1 milliard tons muldjord hvert år.
Efter tørkerne og hungersnødene i 1970’erne og 1980’erne investerede regeringen og internationale donorer kraftigt i jord- og vandbevarelse, terrasser og træplantning. Green Legacy Initiative satte fart på arbejdet i 2019. I 2024 oprettede regeringen Green Legacy and Landscape Restoration Special Fund, som afsætter 0,5 til 1 procent af det årlige føderale budget, cirka 73 til 145 millioner dollar, til genopretning af landskaber.
Jordforringelse koster stadig Etiopien anslået 4,3 milliarder dollar om året i mindre høst og tabt indkomst for landmænd, og mere end 100 millioner etiopiere lever af landbruget.
Etiopien Green Legacy træplantning viser tidlige tegn på bedring
Regeringen oplyser, at den nationale skovdækning steg fra 17,2 procent i 2019 til 23,6 procent i 2023, mens undersøgelser af genoprettede områder har fundet betydelige reduktioner i jorderosion. Mellem 2013 og 2023 faldt den årlige afskovningsrate fra mere end 350 kvadratmiles til omkring 100 kvadratmiles.
Dyrelivet vender tilbage, hvor genopretningen har bidt sig fast. I Abijata-Shalla Nationalpark hjalp genplantning, terrasser og konturbunde mere vand med at sive ned i jorden, søernes vandstand begyndte at stige, og fisk, skarver, afrikanske slangehalsfugle, Grants gazeller og vilde hunde bredte sig til områder, hvor de havde været sjældne, ifølge direktøren for den etiopiske naturbeskyttelsesmyndighed.
For landmændene er forandringen personlig. Niku Argane, en 32-årig landmand i Gurage-zonen, hvis skråning var skåret op af kløfter, har siden 2019 plantet græs, foder og træer langs sine marker. Hans byghost er steget fra cirka 1.800 pund pr. acre til cirka 3.200 pund pr. acre. “At genoprette forringet land handler ikke kun om at beskytte miljøet,” sagde han. “Det handler også om at gøre livet bedre for min familie og mit lokalsamfund.”
At plante er ikke det samme som en skov
Forskere advarer mod at stirre sig blind på de store tal. En undersøgelse fra 2022 af 176 genplantningsprojekter i Asien fandt, at omkring halvdelen af de plantede træer ikke overlevede fem år. Træer alene skaber ikke en skov: Græsser og anden vegetation skal vende tilbage, jord og vand skal bevares, og lokalsamfund skal forvalte jorden.
“Genplantning af skov er noget af det sværeste, man kan forestille sig,” sagde Aad Kessler, forsker ved Wageningen Universitet i Nederlandene. “Det mislykkes næsten altid, men det her er så stort, at selv hvis 30 procent af træerne overlever, er det stadig enormt.”
Nogle etiopiske forskere mener, at kampagnens omfang er vokset hurtigere end de systemer, der skal pleje frøplanterne i marken. Andre i programmet afviser det og siger, at regeringens skov- og landbrugseksperter besøger gårde for at rådgive småbønder om plantedybde, jordbevarende strukturer som bunde og om at beskytte træer i stedet for at fælde dem.
En undersøgelse fra 2026 af mere end 44.500 frøplanter plantet i det sydlige Etiopien i 2023 fandt, at omkring 80 procent havde overlevet, med højere overlevelse blandt ældre frøplanter, plantninger i regntiden og frøplanter plantet af folk, der havde fået oplæring i plantning. I distrikterne Humbo og Boloso Sore er træplantning kombineret med dæmninger over kløfter og halvmåneformede grøfter, der fanger vand og lader det sive ned i jorden.
FAKTA
- Mere end 47 milliarder frøplanter er plantet i Etiopien siden 2019 mod et mål på 50 milliarder inden 2030.
- I august 2026 plantede 26,6 millioner mennesker 800 millioner frøplanter på en enkelt dag ifølge regeringens tal.
- Regeringens tal sætter skovdækningen til 23,6 procent i 2023 mod 17,2 procent i 2019.
- En undersøgelse fra 2026 af mere end 44.500 frøplanter fandt cirka 80 procent overlevelse, højere ved oplæring og plantning i regntiden.
- Jordforringelse koster Etiopien anslået 4,3 milliarder dollar om året.
Et klima i forandring hæver barren
Selv mens Etiopien genopbygger sine skove og jorder, ændrer klimaforandringerne de forhold, landskaberne skal holde til. FN’s Klimapanel forventer hyppigere og kraftigere nedbør i Østafrika, efterhånden som de globale temperaturer stiger. I juli 2024 udløste usædvanligt kraftig regn to jordskred i Geze Gofa-distriktet, som kostede mindst 257 mennesker livet.
Forsinket regn har allerede forstyrret plantningen i dele af landet. Belayneh Mamo, en 65-årig landmand i den tørkeplagede Amhara-region, kunne ikke plante nogen afgrøde før i august, da sæsonens første regn kom. I de tørre Afar- og Somali-regioner fokuserer initiativet på tørketålende arter, men det er uklart, om de træer, der plantes i dag, kan klare de forhold, de møder om årtier.
Etiopiens erfaring rummer en lektion for enhver stor plantningskampagne, herunder de træplantningskampagner, der er rapporteret fra Afrika og Asien i år: Plantetal giver overskrifter, men oplæring, vand, jordpleje og opfølgning afgør, om en frøplante bliver til en skov. Læs om en anden plantningskampagne her: Kenyas træplantningskampagne i Kiambu.
Konklusion
Etiopiens Green Legacy Initiative har allerede forandret landets landskaber og livet for landmænd som Niku Argane. Den endelige prøve bliver ikke talt op på en enkelt plantningsdag, men i frøplanternes overlevelse gennem tørke, skybrud og årtierne fremover.
