Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag er under massivt pres fra USA: Trump-administrationen har indført sanktioner mod mindst 11 af domstolens dommere og anklagere, herunder chefanklageren, og truer med en kampagne for at “afmontere” domstolen. Samtidig sætter DR fokus på karrieremulighederne i EU-systemet – med en test, der skal afgøre, om du har den viden, der kræves for et EU-job i Bruxelles.
Sanktionerne er et modsvar på ICC’s efterforskninger af amerikanske handlinger i Afghanistan og på domstolens arrestordrer mod israelske ledere i forbindelse med Gaza-krigen. Mens de sanktionerede dommere oplever, at deres kreditkort bliver spærret og deres digitale liv lukket ned, står EU klar til at forsvare domstolen – udenrigschef Kaja Kallas siger, at EU har “værktøjerne i værktøjskassen”, hvis presset bliver alvorligt.
Læs denne historie på watannews.dk.
FAKTA
- Hvad: USA har indført sanktioner mod mindst 11 embedsmænd ved ICC i Haag, herunder chefanklageren. Sanktionerne omfatter rejseforbud og indefrysning af aktiver.
- Hvorfor: Sanktionerne er gengældelse for ICC’s efterforskning af mulige amerikanske krigsforbrydelser i Afghanistan og for domstolens arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og andre israelske ledere (2024) i forbindelse med Gaza-krigen.
- Konsekvenser: De sanktionerede mister deres kreditkort – uanset udstedelsesland – mister adgang til banktjenester og oplever, at amerikanske digitale tjenester som Amazon og Google lukker ned for dem. Tre dommere har sagsøgt Trump-administrationen og kalder sanktionerne “den finansielle dødsstraf”.
- EU’s svar: EU’s udenrigschef Kaja Kallas lover, at EU vil forsvare domstolen. Belgien og Slovenien har opfordret EU til at aktivere blokaderingsforordningen fra 1996, der kan forbyde europæiske virksomheder at efterleve amerikanske sanktioner.
- EU-job-testen: DR har lanceret en test, der vurderer læsernes viden om EU’s institutioner og arbejdsgange – som en indikator for, om man er klar til et job i EU-systemet i Bruxelles.
Nye amerikanske sanktioner mod ICC
Trump-administrationen har indført sanktioner mod mindst 11 embedsmænd ved Den Internationale Straffedomstol, herunder chefanklageren. Det er en eskalering af en konflikt, der begyndte, da Trump i sin første embedsperiode underskrev en bekendtgørelse om sanktioner mod domstolen – og som er skærpet kraftigt i hans anden embedsperiode.
Baggrunden er to af domstolens mest politisk sprængfarlige sager: efterforskningen af mulige krigsforbrydelser i Afghanistan, hvor også amerikanske styrkers handlinger var under luppen, og arrestordrerne fra 2024 mod israelske ledere, herunder premierminister Benjamin Netanyahu, for påståede krigsforbrydelser i forbindelse med Gaza-krigen.
I juli 2026 lancerede udenrigsminister Marco Rubio desuden en diplomatisk kampagne for at “afmontere ICC – mursten for mursten, om nødvendigt”. Ifølge kampagnen skal domstolens 125 medlemslande presses til at forlade institutionen, og organisationer, der samarbejder med domstolen, skal kunne sanktioneres.
Sanktionerne rammer de dømte i hverdagen
For de sanktionerede dommere og anklagere er konsekvenserne øjeblikkelige og gennemgribende. Den canadiske dommer Kimberly Prost har beskrevet, hvordan alle hendes kreditkort blev spærret med det samme – uanset om de var udstedt i Holland eller Canada. Dertil kommer, at amerikanske tjenester lukker ned for dem: Amazon-bestillinger stopper, og smarte højtalere som Alexa holder op med at virke.
I juni 2026 sagsøgte tre af de sanktionerede dommere – Kimberly Prost fra Canada, Solomy Balungi Bossa fra Uganda og Reine Adelaide Sophie Alapini-Gansou fra Benin – Trump-administrationen ved en domstol i New York. I søgsmålet kalder de sanktionerne “draconiske” og “den finansielle dødsstraf”, fordi de er afskåret fra kreditkort, banktjenester og onlineplatforme som Amazon og Google.
ICC’s hovedkvarter i Haag. Mindst 11 af domstolens embedsmænd – herunder chefanklageren – er ramt af amerikanske sanktioner.
EU’s modtræk: blokaderingsforordningen fra 1996
EU har slået fast, at man ikke vil acceptere amerikansk pres mod domstolen. EU’s udenrigschef Kaja Kallas har sagt, at EU har “værktøjerne i værktøjskassen”, når det bliver rigtig alvorligt med at forsvare ICC, og at EU arbejder på at samle landene bag domstolens arbejde.
Et af de mest omtalte værktøjer er blokaderingsforordningen fra 1996 – en EU-lov, der kan forbyde europæiske virksomheder at efterleve sanktioner fra tredjelande. Belgien og Slovenien har i fællesskab opfordret EU til at aktivere forordningen til forsvar for ICC, og også Spanien og Frankrig har bakket op om idéen.
Skulle EU gå den vej, ville europæiske virksomheder stå i et juridisk dilemma: at efterleve amerikanske sanktioner kunne blive ulovligt efter EU-ret, mens manglende efterlevelse af de amerikanske sanktioner kan udløse amerikanske strafforanstaltninger mod virksomhederne.
Test din viden: Er du klar til et EU-job i Bruxelles?
Mens det internationale pres på ICC vokser, sætter DR samtidig fokus på den anden side af det europæiske maskineri: karrieremulighederne i EU-systemet. DR har lanceret en test, der vurderer læsernes viden om EU’s institutioner, lovgivningsprocesser og aktuelle politiske udfordringer.
Testen fungerer som en indikator for, om man har den indsigt, der kræves for at arbejde i EU-administrationen i Bruxelles – fra Kommissionen og Rådet til Parlamentet. For mange danskere er EU-job forbundet med EPSO’s udvælgelsesprøver, hvor EU-viden, sprogkundskaber og analytiske færdigheder testes grundigt.
Interessen for EU-karrierer kommer på et tidspunkt, hvor EU’s institutioner står over for store udfordringer – fra sikkerhedspolitik og handelskonflikter til spørgsmålet om, hvordan Europa skal forsvare den regelbaserede internationale orden.
