Den Europæiske Union genanvendte 42,4 procent af sit plastemballageaffald i 2024 — en lille forbedring i forhold til året før, men affaldsproduktionen vokser stadig hurtigere end genanvendelsen. Tallene, offentliggjort af Eurostat den 22. oktober 2026, viser omfanget af den nul-affaldsudfordring, som Europas cirkulære økonomi står over for.
I gennemsnit producerede hver person i EU 35,9 kilo plastemballageaffald i 2024, hvoraf 15,3 kilo blev genanvendt. Begge tal steg med 0,6 kilo i forhold til 2023. Genanvendelsesgraden steg fra 41,6 procent i 2023 til 42,4 procent i 2024.
Dataene dækker alt emballageaffald i hele økonomien — husholdninger, virksomheder og det offentlige — fra Eurostats emballageaffaldsdatasæt (env_waspac).
Affaldet vokser hurtigere end genanvendelsen
Den længere tendens er mindre opmuntrende. Mellem 2014 og 2024 steg mængden af plastemballageaffald pr. person med 6,1 kilo, mens mængden, der blev genanvendt, kun voksede med 3,4 kilo. Produktionen overhaler genanvendelsen, selv om genanvendelsesvolumenerne stiger i absolutte tal.
Det samlede emballageaffald på tværs af alle materialer nåede 81,5 millioner ton i 2024, svarende til 181,0 kilo pr. indbygger — en stigning på 3,2 kilo i forhold til 2023 og 19,6 kilo mere end i 2014. Papir og pap udgjorde den største andel med 40,8 procent, efterfulgt af plast med 19,9 procent, glas med 18,1 procent, træ med 16,2 procent og metal med 4,8 procent.
EU’s plastemballageaffald: ledere og efternølere i genbrug
EU-gennemsnittet skjuler store nationale forskelle. Letland registrerede den højeste genanvendelsesgrad for plastemballage med 71,0 procent, efterfulgt af Belgien med 58,2 procent, Polen med 56,0 procent og Tjekkiet med 53,7 procent.
I den anden ende registrerede Danmark den laveste grad med 22,5 procent, efterfulgt af Finland med 26,9 procent og Frankrig med 27,4 procent. Cypern med 27,8 procent var den fjerde laveste. Forskellen peger på forskelle i indsamlingssystemer: Lande med stærke pantsystemer, avanceret sorteringsteknologi og kampagner for borgerdeltagelse fører ranglisten.
Tallene kommer i samme uge, som store drikkevarevirksomheder forpligtede sig til klarere genbrugsbudskaber på EU-plastikflasker efter dialog med Europa-Kommissionen — en påmindelse om, at ærlig mærkning og reelle genanvendelsesgrader er to sider af samme udfordring.
For den relaterede udvikling, se den tidligere Watan News-rapport om EU-plastikflaskers genbrugsbudskaber.
Hvad det betyder for nul affald
En højere genanvendelsesgrad alene betyder ikke mindre affald. Den måler andelen af kasseret emballage, der genanvendes, ikke mængden, der produceres — og produktionen pr. person stiger stadig. Nul-affaldsstrategier har derfor brug for begge dele: bedre indsamling og genanvendelse samt mindre emballage på markedet fra starten.
COP31-formandskabet har også sat affald på klimadagsordenen med et 2035-mål om at halvere den forventede vækst i den globale affaldsproduktion. Eurostat-tallene viser, hvor langt selv en velreguleret region som EU stadig har igen.
Vigtigste fakta
- EU’s genanvendelsesgrad for plastemballage 2024: 42,4 %, op fra 41,6 % i 2023 (Eurostat, offentliggjort 22. oktober 2026).
- Pr. person: 35,9 kg plastemballageaffald produceret, 15,3 kg genanvendt — begge op 0,6 kg i forhold til 2023.
- 2014–2024: Plastemballageaffald produceret op 6,1 kg pr. person; genanvendt kun op 3,4 kg.
- Samlet emballageaffald 2024: 81,5 millioner ton, 181,0 kg pr. indbygger.
- Højeste grader: Letland 71,0 %, Belgien 58,2 %, Polen 56,0 %, Tjekkiet 53,7 %. Laveste: Danmark 22,5 %, Finland 26,9 %, Frankrig 27,4 %.
Konklusion
Europa genanvendte en lidt større andel af sin plastemballage i 2024 — men producerede også mere af den. Indtil selve affaldsproduktionen bøjer nedad, vil genanvendelsesgevinster blive ved med at løbe for at stå stille. De næste Eurostat-offentliggørelser vil vise, om forbedringen fortsætter, og om flere medlemslande bevæger sig mod en grad på 50 procent.
