Mere end hver fjerde dansker er i risiko for at udvikle stress eller depression. Det viser Falcks Sundhedsbarometer 2026, der netop er offentliggjort i forbindelse med Verdensdagen for Mental Sundhed. Særligt kvinder i 30’erne, småbørnsmødre og singler skiller sig ud — og samtidig viser barometeret en ny tendens: Flere og flere danskere bruger kunstig intelligens som samtalepartner, når deres mentale sundhed presser.
FAKTA
- 27 procent af danskerne er i risiko eller stor risiko for at udvikle stress eller depression
- Blandt singlekvinder i 30’erne er hele 54 procent i risiko — mod 27 procent i befolkningen som helhed
- Kvinder med små børn: 43 procent i risiko — mod 15 procent af mændene i samme livssituation
- Barometeret bygger på en repræsentativ undersøgelse blandt 3.000 danskere over 18 år (WHO-5-trivselsindekset)
- Udgives for fjerde år i træk og udkom i forbindelse med Verdensdagen for Mental Sundhed den 10. oktober
Mistrivsel bider sig fast i Danmark
Danskernes mentale sundhed er fortsat en stor udfordring. Årets Sundhedsbarometer fra Falck tegner et billede, der ligger på niveau med de seneste års målinger: 27 procent af befolkningen befinder sig i risiko eller stor risiko for at udvikle stress eller depression. Dermed har den stigende opmærksomhed om mental sundhed endnu ikke ændret nævneværdigt på, hvor mange der er i farezonen.
Rapporten kortlægger trivslen ved hjælp af WHO-5-trivselsindekset, der bygger på fem spørgsmål om, hvor ofte man inden for de seneste to uger har oplevet glæde, ro, energi, overskud og interesse i hverdagen.
Kvinder i 30’erne er hårdest ramt
Risikoen er langt fra jævnt fordelt. Kvinder er mere udsatte end mænd i alle aldersgrupper, og særligt kvinder i 30’erne skiller sig ud: Her er 46 procent i risiko eller stor risiko for stress eller depression, mens det blandt singlekvinder i 30’erne gælder hele 54 procent.
Ser man på tværs af alle aldre, er 42 procent af alle singlekvinder i risikogruppen mod 26 procent af singlemændene. Falcks chefpsykolog, Jacob Vindbjerg Nissen, peger på, at kvinder i 30’erne ofte befinder sig i en livsfase med mange og høje krav — i arbejdslivet, i familien og i det hele taget — og at presset kan vokse, når man samtidig gør sig overvejelser om at stifte familie.
Store kønsforskelle blandt småbørnsforældre
En af de tydeligste forskelle i barometeret ses blandt forældre til små børn. Her er 43 procent af kvinderne i risiko for stress eller depression, mens det samme kun gælder 15 procent af mændene. To forældre kan altså dele hverdag og ansvar, men alligevel stå meget forskelligt, når det kommer til mental trivsel.
Også indkomst spiller en rolle: Blandt danskere med en indkomst under 300.000 kroner er 35 procent i risiko for at udvikle stress eller depression.
Singler mod parforhold
Barometeret viser markante forskelle mellem singler og danskere i parforhold:
| Livssituation | Mænd i risiko | Kvinder i risiko |
|---|---|---|
| Singler | 26 procent | 41 procent |
| I parforhold | 18 procent | 30 procent |
| Kvinder i 30’erne | – | 46 procent |
| Singlekvinder i 30’erne | – | 54 procent |
| Kvinder med små børn | – | 43 procent |
| Mænd med små børn | 15 procent | – |
Paradokset: De mest udsatte gør mest
Sundhedsbarometeret afslører samtidig et interessant paradoks. De unge kvinder, der er mest udsatte, er også dem, der gør allermest for at passe på deres mentale sundhed. Blandt kvinder under 40 år er 69 procent helt enige i, at det er vigtigt at arbejde med den mentale sundhed, mod 53 procent af mændene i samme aldersgruppe.
Kvinderne handler også mere aktivt: Blandt kvinder under 40 år plejer 67 procent venskaber og familierelationer, mens det gælder 46 procent af mændene. Kvinderne er desuden mere tilbøjelige til at holde styr på privatøkonomien, sige fra over for aftaler i fritiden og søge hjælp hos en professionel.
Hverdagsvaner, kunstig intelligens og mental sundhed
Undersøgelsen peger desuden på, at risikoen for stress og depression hænger tæt sammen med hverdagsvaner som søvn, fysisk aktivitet og socialt samvær. Den mentale sundhed handler altså ikke kun om store livsbegivenheder, men også om de små valg og rammer i hverdagen.
Samtidig peger årets barometer på en ny tendens: Flere og flere danskere bruger kunstig intelligens som samtalepartner, når de har brug for at tale om deres mentale trivsel. Det er et nyt fænomen, der afspejler både danskernes søgen efter hjælp og teknologiens voksende rolle i hverdagen.
Konklusion
Falcks Sundhedsbarometer 2026 tegner et klart billede: Danskerne er blevet mere bevidste om mental sundhed, men det har endnu ikke ændret nævneværdigt på, hvor mange der er i risiko. Særligt kvinder, småbørnsmødre og singler skiller sig ud som udsatte grupper — og undersøgelsen peger derfor på et fortsat behov for at styrke trivslen, både i hjemmet, i hverdagen og på arbejdspladsen.
Læs også vores dækning af behandlingsgarantien for unge og WHO’s nye sundhedsvurderinger.
