Autonome våben er på dagsordenen i Genève, hvor 128 stater er samlet for at afgøre, om verden skal forhandle bindende regler for våben, der selv kan vælge og ramme et mål uden et menneskes beslutning. Konferencen åbnede mandag den 16. november 2026, men den første dag gik i stå over en proceduredebat, før forhandlingerne om selve reglerne overhovedet begyndte.
FAKTA
- Syvende revisionskonference under konventionen om visse konventionelle våben (CCW) i Palais des Nations i Genève, 16.–20. november 2026.
- 128 stater er parter i konventionen. Formand er Schweiz’ ambassadør Julien Thöni.
- FN’s generalsekretær António Guterres opfordrede i en videobesked til forhandlinger om et juridisk bindende instrument med klare forbud og begrænsninger.
- Syv lande – Østrig, Belgien, Brasilien, Irland, Mexico, New Zealand og Panama – foreslog i oktober at indlede forhandlinger om en bindende aftale.
- USA foreslog i et arbejdsdokument den 4. november fem års yderligere ekspertarbejde frem mod et ikke-bindende instrument.
- FN’s Generalforsamlings første komité vedtog den 29. oktober en resolution om dræbende autonome våben med 163 stemmer mod 5 og 9, der undlod at stemme.
Åbningen gik i stå over procedure
Konferencen nåede knap at begynde, før den gik i stå. Rusland protesterede mod den hidtidige praksis med at lade observatører – herunder EU og civilsamfundsgrupper – tale under møderne og krævede, at de kun måtte kommentere til sidst. Ingen anden delegation støttede indvendingen, men formanden fandt ingen enighed og suspenderede åbningssessionen. Uformelle konsultationer om våbnene skulle begynde tirsdag, med observatører til stede.
Den amerikanske delegation talte imod Ruslands indvending på netop dette punkt, selv om USA og Rusland er uenige om selve indholdet af de fremtidige regler.
Tre veje til regler – eller ingen
Konferencens centrale spørgsmål er, om staterne skal indlede formelle forhandlinger om et nyt instrument. Tre forslag ligger på bordet, og de peger i meget forskellige retninger.
| Forslag | Mandat | Mål | Bindende? |
|---|---|---|---|
| Syv lande: Østrig, Belgien, Brasilien, Irland, Mexico, New Zealand og Panama | 25 forhandlingsdage i 2027 | Udkast til protokol i 2027 | Ja |
| Formandens udkast (Perus ambassadør Elmer Schialer) | 15 dage i 2027 og 15 dage i 2028 | Udkast til protokol i 2028 | Ja |
| USA’s arbejdsdokument af 4. november | Fem år med ekspertarbejde | Første version af et ikke-bindende instrument i 2029 | Nej |
Formanden for konferencen har foreslået et toårigt mandat til at forhandle en bindende tekst. Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) ønsker et mandat til at forhandle et juridisk bindende instrument i 2027.

Hvad er dræbende autonome våben?
FN definerer autonome våbensystemer – også kaldet dræbende autonome våbensystemer – som systemer, der kan identificere, vælge og ramme mål uden menneskelig indgriben. I den offentlige debat kaldes de ofte “dræberrobotter”, men det er et uformelt udtryk, ikke en teknisk betegnelse.
En ekspertgruppe under konventionen, nedsat i 2016, vedtog den 4. september 2026 sin afsluttende rapport ved konsensus. Rapporten indeholder elementer til et muligt instrument, men tager ikke stilling til, om det skal være bindende – netop det spørgsmål, konferencen nu skal afgøre.
Hvorfor beslutningen haster
FN’s generalsekretær har sat en frist i år for at indlede forhandlinger, og både han og ICRC’s præsident Mirjana Spoljaric har i 2026 fornyet deres fælles opfordring til et juridisk bindende instrument. ICRC’s præsident sagde fredag før konferencen: “Staterne må handle for at sikre, at krigsførelsens fremtid ikke overlades til maskiner.” FN’s menneskerettighedschef, Volker Türk, opfordrede mandag staterne til “hurtigst muligt” at blive enige om bindende regler.
Advokatgruppen Stop Killer Robots oplyser, at 130 lande støtter nye internationale regler for våbensystemerne. Pave Leo XIV har ligeledes opfordret regeringerne til at handle og har sagt, at det ikke er tilladt at overlade beslutninger om liv og død til fjernstyrede AI-systemer.
Konferencen skal senest fredag den 20. november afgøre, om forhandlingerne indledes. Da konventionen arbejder ved konsensus, kan selv få modstandere blokere en beslutning. Revisionskonferencen holdes kun hvert femte år, så et nej i denne uge vil udskyde spørgsmålet i årevis.
Konklusion
Genève-konferencen er det hidtil vigtigste testpunkt for, om verden kan sætte grænser for våben, der dræber uden menneskelig beslutning. Svaret ventes senest fredag den 20. november.



























