ANTALYA: Indonesien har gjort sine skove til omdrejningspunktet for sit COP31-diplomati med lanceringen af et provinsielt skovkulstofhandelsprogram over 38,6 millioner hektar, en betaling på 100 millioner dollars fra Norge for allerede opnåede emissionsreduktioner og et løfte om at udvide skovbrandstyrken fra 8.000 til 70.000 skovfogeder og brandfolk.
Meddelelserne, der kom ved Indonesien-pavillonen og COP31’s ledertopmøde i Antalya den 11. og 12. november, gør Indonesien — hjemsted for nogle af verdens største tropiske skove — til et af de mest fulgte skovlande i konferencens anden uge.
Hvad Indonesien lancerede ved COP31
Onsdag den 11. november lancerede Indonesien et jurisdiktionelt REDD+-program under Architecture for REDD+ Transactions’ (ART) TREES-standard, der dækker ni provinser og omkring 38,6 millioner hektar skov — cirka 40 procent af landets samlede skovareal.
Programmets TREES Concept-dokument er blevet accepteret af ART og offentliggjort i ART-registret, det første skridt mod registrering af de ni provinsprogrammer under standarden. Indonesien vil anvende den nyeste version af standarden, TREES 3.0.
I modsætning til tidligere skovkulstofprojekter, der dækkede enkeltområder, dækker et jurisdiktionelt program en hel provins, så kreditter kun optjenes, når skovrydningen falder i hele området. Med Indonesiens tiltrædelse har ART nu 37 deltagende jurisdiktioner, der dækker mere end 500 millioner hektar skov — over en fjerdedel af verdens tropiske skove.
To veje til kreditter
De ni provinser vil følge to forskellige krediteringsmetoder afhængigt af skovenes tilstand. Riau, Jambi, Øst-Kalimantan og Central-Sulawesi vil optjene kreditter ved at reducere emissioner fra skovrydning og skovforringelse. Nord-Maluku, Papua, Vest-Papua, Sydvest-Papua og Højlands-Papua deltager under High Forest, Low Deforestation-metoden, som belønner provinser, der har bevaret det meste af deres skov intakt.
Vice-skovbrugsminister Rohmat Marzuki sagde, at Indonesien sigter mod at opbygge et troværdigt og inkluderende skovkulstofmarked, der støtter nationale prioriteter og fælles klimamål. Generaldirektøren for bæredygtig skovforvaltning i Skovbrugsministeriet, Laksmi Wijayanti, understregede, at tallene fra lanceringen var foreløbige og vil blive præciseret gennem registreringsdokumenterne og uafhængig verifikation.
»Tallene, jeg har delt i dag, er foreløbige. De vil blive præciseret i vores TREES-registreringsdokumenter og uafhængigt verificeret. Kreditter vil kun blive udstedt for reelle, verificerede resultater,« sagde hun.
Indonesien lancerede også CarbonNex, en platform der forbinder indenlandske kulstofprojektudviklere med internationale købere, ved Indonesien-pavillonen tidligere på ugen. Under præsidentiel forordning 110/2025 kræver internationale overførsler af kulstofenheder national godkendelse med tilsvarende justeringer, hvor det er relevant, mens skovbrugsministeriets forordning 6/2026 udgør den operationelle ramme.
FN’s Miljøprogram roste programmet som en model for andre skovlande. Martin Krause, direktør for UNEP’s klimaafdeling, sagde, at Indonesien var med til at definere integritetsstandarder for det globale kulstofmarked i stor skala. »Indonesien venter ikke på, at det globale kulstofmarked definerer, hvad integritet er. Indonesien er med til at definere det i stor skala,« sagde han ved lanceringen.
Norge betaler 100 millioner dollars for allerede leverede resultater
Dagen efter lanceringen annoncerede Norge et resultatbaseret bidrag på 100 millioner dollars til Indonesien som anerkendelse af landets indsats for at reducere kulstofemissioner fra skovrydning og skovforringelse i perioden 2021–2023. Meddelelsen kom fra Norges klima- og miljøminister Sigrun Aasland ved Indonesien-pavillonen torsdag den 12. november.
»Som anerkendelse af Indonesiens resultater mellem 2021 og 2023 vil Norge yde et bidrag på 100 millioner dollars til Indonesien. Og dette er betaling for resultater,« sagde Aasland.
Det er det femte resultatbaserede bidrag under det indonesisk-norske klima- og skovbrugspartnerskab, som har kørt i 16 år, og bringer Norges samlede støtte op på 316 millioner dollars. Ifølge den norske regering reducerede Indonesien emissionerne fra skovrydning og skovforringelse med omkring 270 millioner ton kuldioxid mellem 2020 og 2023, og Norge betaler for 10 millioner ton af disse reduktioner. Midlerne kanaliseres gennem den indonesiske miljøfond til at støtte Indonesiens plan om, at skovbrugs- og arealanvendelsessektoren skal optage flere drivhusgasser, end den udleder, i 2030 — målet FOLU Net Sink 2030 — herunder skov- og mangrovegenopretning og brandforebyggelse.
Norge og Indonesien underskrev også en aftale om køb af reduktionsresultater ved COP31, Indonesiens første sådanne aftale under artikel 6.2 i Parisaftalen, der dækker op til 12 millioner ton kulstofkreditter fra solenergiprojekter til en rapporteret pris på 20 til 40 dollars pr. ton — en potentiel værdi på op til 480 millioner dollars.
Jakartas bredere skovløfter
Ved ledertopmødet den 12. november fremlagde præsident Prabowo Subiantos særlige udsending for klima og energi, Hashim Djojohadikusumo, en bredere række skovforpligtelser. Indonesien vil øge antallet af skovfogeder og skovbrandfolk fra 8.000 til 70.000, forbedre uddannelse og tidlige varslingssystemer og trække på mere end 25.000 lokale beboere, der allerede er involveret i skovbrandsforebyggelse.
Hashim sagde, at Indonesien ikke vil åbne skove, især primærskove, for landbrugsudvidelse for at opnå fødevareselvforsyning, men i stedet vil søge at øge produktiviteten på forringet jord. Regeringen har oprettet et nationalt agentur for tørvemoser og mangrover under præsidenten og planlægger at vedtage en lov om retfærdig klimahåndtering.
Programmet for social skovbrug har givet mere end 1,4 millioner familier adgang til 8 millioner hektar skov, sagde Hashim, og Indonesien har udpeget 400.000 hektar som sædvaneretsskov med et mål om at øge arealet til 1,4 millioner hektar i 2029. Mere end halvdelen af Indonesiens landareal er fortsat skovdækket, og mere end 285 millioner mennesker er afhængige af pålidelig fødevare- og energiforsyning, job, rent vand og et sikkert miljø.
Vigtige fakta
- Program: ART TREES jurisdiktionelt REDD+-program, lanceret 11. november 2026 ved COP31 i Antalya, dækker ni provinser og omkring 38,6 millioner hektar — cirka 40 procent af Indonesiens skovareal.
- To metoder: Riau, Jambi, Øst-Kalimantan og Central-Sulawesi optjener kreditter ved at reducere skovrydning; fem provinser i Papua og Maluku deltager under High Forest, Low Deforestation-metoden.
- Norges betaling: 100 millioner dollars for verificerede emissionsreduktioner i 2021–2023, det femte bidrag under partnerskabet, hvilket bringer Norges samlede støtte op på 316 millioner dollars.
- Brandstyrke: Skovfogeder og skovbrandfolk stiger fra 8.000 til 70.000, med mere end 25.000 lokale beboere involveret i forebyggelse.
- Lokalsamfund: Social skovbrug når mere end 1,4 millioner familier på 8 millioner hektar; sædvaneretsskov vokser fra 400.000 hektar til 1,4 millioner hektar i 2029.
- Mål: FOLU Net Sink 2030 — Indonesiens skovbrugs- og arealanvendelsessektor skal optage mere kulstof, end den udleder, i 2030.
Prøven forude: tabene stiger stadig
Løfterne kommer, mens Indonesiens skove fortsat er under pres. Data fra Global Forest Watch, offentliggjort i april 2026, viste, at verden mistede 4,3 millioner hektar tropisk primærskov i 2025 — et fald på 36 procent fra rekordåret 2024 med 6,7 millioner hektar, men stadig 46 procent over niveauet for et årti siden. Det efterlader verden langt fra målet om at standse og vende skovtabet i 2030, som mere end 140 lande blev enige om under Glasgow-erklæringen om skove.
Indonesien registrerede 296.000 hektar primærskovtab i 2025, en stigning på 14 procent i forhold til året før, men stadig langt under niveauerne fra midten af 2010’erne. Den indonesiske NGO Auriga Nusantara rapporterede med et bredere mål for samlet skovtab 433.751 hektar for 2025, og Forest Watch Indonesia rapporterede omkring 1,06 millioner hektar naturlig skov tabt i 2024–2025, en stigning på 37 procent. Forskere tilskriver en del af tabet regeringens fødevareprogram i Syd-Papua, som stod for omkring 10.000 hektar primærskovtab, og kritikere, herunder miljøforbundet WALHI, har advaret om, at placeringerne af de foreslåede sukkerrørsplantager ikke er offentliggjort, og at rydningen fortsætter.
På den baggrund vil ART TREES-lanceringen blive bedømt på levering: Kreditter udstedes kun efter uafhængig verifikation, og registreringsdokumenterne fastsætter de basislinjer, som Indonesiens provinser måles imod. Tropical Forest Forever Facility, fonden for stående tropiske skove, der dominerede COP31’s skovtopmøde i den første uge, holder et statusmøde i Antalya mandag den 16. november — et år efter lanceringen i Belém — mens Brasiliens køreplan mod skovrydning viser, hvordan verdens største regnskovsland planlægger at nå det samme 2030-mål.
Konklusion
Indonesien kom til COP31 med den mest komplette skovpakke af noget land ved konferencen: en markedsmekanisme, der dækker 40 procent af landets skove, en betaling på 100 millioner dollars for allerede leverede resultater og et løfte om at mangedoble brandbekæmpelsesstyrken næsten ni gange. Om programmet bliver en model for andre skovnationer, afhænger af, hvad der sker nu — verificerede resultater, gennemsigtige basislinjer og skove, der bliver stående.
