Iran angreb tidligt onsdag den 18. november 2026 en amerikansk flybase i Kuwait og flere mål i Bahrain, dagen efter at amerikanske kampfly havde ramt et iransk missilanlæg på øen Qeshm i Hormuzstrædet. Angrebene er den seneste eskalering i den næsten ni måneder lange krig mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden.
FAKTA
- Angrebet i Kuwait: Irans hær angreb tidligt onsdag Ali Al Salem-flybasen, der huser amerikanske styrker, med kamp- og selvmordsdroner mod Patriot-luftforsvar og affyringsplatforme for droner og missiler.
- Kuwait svarer: Kuwaits militær oplyser, at luftforsvaret opsnappede dronerne, og at der ikke umiddelbart er meldt om skader. Udenrigsministeriet fordømte angrebene som “kriminelle”.
- Angrebene i Bahrain: Bahrains militær oplyser, at det opsnappede “et antal iranske luftangreb” tidligt onsdag. Indenrigsministeriet udsendte to gange advarsler om at søge ly og derefter melding om, at faren var ovre.
- Baggrunden: Tirsdag ramte amerikanske kampfly et missilaffyringsanlæg tilhørende Revolutionsgarden på Qeshm, efter at Iran havde angrebet et amerikansk radarcenter i Bahrain.
- Krigens start: Krigen begyndte den 28. februar 2026 med amerikanske og israelske angreb på Iran. En våbenhvile blev indgået den 8. april, men kampene er siden blusset op igen.
- Omfanget: Ifølge tænketanken International Institute for Strategic Studies affyrede Iran mellem den 28. februar og den 8. april over 1.200 droner og missiler mod Kuwait og over 700 mod Bahrain.
Angrebet på Ali Al Salem
Irans hær oplyste i en erklæring, der blev gengivet på statsligt tv, at “kamp- og selvmordsdroner” ramte amerikanske Patriot-systemer samt affyringsplatforme for droner og missiler på Ali Al Salem-basen i Kuwait. Det er første gang i over to måneder, at Iran angriber Kuwait.
Kuwaits militær oplyste, at eksplosioner, som beboere kunne høre, skyldtes luftforsvarets opsnapning af de indkommende droner. Der blev ikke meldt om skader eller ofre. Under krigens første fase blev basen ramt mindst 30 gange af Iran, og mindst 15 flyhangarer, adskillige lagre og ti bygninger nær et boligområde blev beskadiget eller ødelagt, ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet AP.

Bahrain ramt for tredje gang på en uge
I Bahrain lød luftalarmen to gange før solopgang, og eksplosioner kunne høres, mens luftforsvarets batterier skød. Bahrains militær oplyste senere, at det havde opsnappet en række iranske angreb, men gav ingen oplysninger om skader eller ofre. Bahrain, der huser den amerikanske flådes 5. flåde, anklagede Teheran for en “systematisk fjendtlig tilgang” mod kongeriget.
Det var tredje gang på en uge, at Bahrain blev ramt. Iran oplyste, at de seneste angreb – herunder angreb på amerikanske anlæg i Bahrain søndag og fredag – var svar på amerikansk droneovervågning og et angreb på iranske kommunikationstårne.

Sådan begyndte den seneste runde
Tirsdag oplyste Revolutionsgarden, at dens droner havde ramt et amerikansk radarcenter på Sheikh Isa-basen i Bahrain. Den amerikanske centralkommando CENTCOM oplyste, at dronerne blev opsnappet uden skader på amerikansk materiel eller personel.
Senere tirsdag ramte amerikanske kampfly et missilaffyringsanlæg på Qeshm, Irans største ø, i Hormuzstrædet. En amerikansk militær embedsmand beskrev angrebet som et “selvforsvar”, der var svar på iransk aggression mod amerikansk personel og aktiver. Iranske medier meldte om angreb flere steder på øen uden tab og uden skader på kritisk infrastruktur.
Angreb på skibsfarten og i Saudi-Arabien
Samtidig fortsætter Iran angrebene på skibe, der forsøger at passere Hormuzstrædet. Det statsejede emiratiske olieselskab ADNOC oplyste onsdag, at et besætningsmedlem på en af dets tankskibe var savnet efter et angreb i strædet tirsdag, mens 11 andre blev såret og får behandling.
I Saudi-Arabien oplyste den saudisk ledede koalition, at luftforsvaret havde opsnappet og ødelagt to krydsermissiler, som houthi-oprørere i Yemen havde affyret mod hovedstaden Riyadh. Alarmen lød også i tre andre saudiske byer. Dagen før havde koalitionen gennemført et større luftangreb mod oprørskontrollerede områder i Yemen, som houthierne oplyser dræbte mindst 17 mennesker.
Frygt for fejlvurdering
Eksperter advarer om, at ophobningen af militære hændelser på flere fronter øger risikoen for fejlvurdering, selv om ingen af parterne ønsker en bredere konfrontation. Hamidreza Azizi, senior Iran-analytiker ved tænketanken International Crisis Group, skrev efter de første meldinger om angrebet på Kuwait, at risikoen for eskalation vokser, når hændelserne hober sig op.
Den amerikanske præsident Donald Trump har sendt blandede signaler om de næste skridt og har sagt, at nye angreb er meget usandsynlige, men har samtidig sendt et tredje hangarskib og tusindvis af ekstra soldater til Mellemøsten. USA opretholder en flådeblokade, mens forhandlingerne om en diplomatisk løsning er gået i stå trods intens mægling fra Qatar.
Konklusion
Onsdagens angreb på Kuwait og Bahrain viser, at krigen i Golfen er trådt ind i en ny, farligere fase, hvor amerikanske baser hos Golfens allierede igen er direkte mål. Med blokaden af Hormuzstrædet, angreb på skibsfarten og missiler mod Riyadh er konflikten nu spredt over hele regionen, og vejen tilbage til forhandlingsbordet ser længere ud end længe.



























