Antalya, Tyrkiet — Aserbajdsjan, Georgien, Tyrkiet og Bulgarien har underskrevet en mellemstatslig aftale ved COP31 om at bygge en grøn energikorridor, der skal transportere vedvarende elektricitet fra det kaspiske område til de europæiske markeder. Det er en af de mest konkrete grænseoverskridende energiaftaler på topmødet i Antalya.
Aftalen om strategisk partnerskab på området for ren energi blev underskrevet i Antalya den 10. november 2026 i marginen af FN’s klimatopmøde. Den blev underskrevet af Aserbajdsjans energiminister Parviz Shahbazov, Tyrkiets minister for energi og naturressourcer Alparslan Bayraktar, Georgiens vicepremierminister og minister for økonomi og bæredygtig udvikling Mariam Kvrivishvili samt Bulgariens energiminister Iva Petrova.
Hvad korridoren skal transportere
Korridoren skal transportere vind- og solstrøm fra det kaspiske bassin gennem Sydkaukasus og Tyrkiet til de europæiske markeder. De fire regeringer er blevet enige om at udvikle grænseoverskridende transmissionsledninger, skabe de tekniske og regulatoriske betingelser for elhandel og forbedre fiberoptisk kommunikation langs ruten.
Foreløbige skøn sætter korridorens transmissionskapacitet til 2.000–3.000 megawatt (MW). Aserbajdsjans energiminister havde tidligere sagt, at den indledende kapacitet ville være 1 GW. Tyrkiets energiminister Alparslan Bayraktar kaldte projektet for “elektricitetens TANAP” og sammenlignede det med gasrørledningen Trans-Anatolian Natural Gas Pipeline (TANAP), der fører aserbajdsjansk gas gennem Tyrkiet til Europa.
For Aserbajdsjan er korridoren en del af en bredere plan om at blive et interregionalt elknudepunkt, der forbinder vedvarende strøm fra Det Kaspiske Hav og Centralasien med Tyrkiet og Europa. Massive investeringer i indenlandsk vedvarende produktion, herunder land- og havvindprojekter i Det Kaspiske Hav, vil kræve eksportinfrastruktur for at være økonomisk levedygtige.
Hvorfor Europa vil have strømmen
Bulgariens rolle som underskriver er afgørende: Som medlem af EU giver landet korridoren en direkte forbindelse til EU’s elnet. Partnerskabet imødekommer Østeuropas ønske om at diversificere energiimporten og mindske afhængigheden af gamle fossile korridorer.
Ved at forbinde Sydkaukasus’ elnet direkte med Bulgarien vil de fire lande skabe en ny energiåre ind i det bredere europæiske net og give europæiske forbrugere en stabil, alternativ forsyning af CO2-fri elektricitet.
Fra idé til aftale
Korridoren har været undervejs i årevis. De fire lande blev først enige om at forfølge nye elforbindelser ved Istanbul Energy Forum den 22. november 2024, underskrev et memorandum i Baku i april 2025 og færdiggjorde projektets kommissorium og blev enige om at udarbejde en køreplan i maj 2026.
Ved COP31 fungerede Aserbajdsjans pavillon som centrum for drøftelserne om korridoren, og minister Shahbazov holdt møder med internationale virksomheder inden for vedvarende energi, herunder Vestas, ACWA Power og NKT, om elproduktion, energilagring og grænseoverskridende net.
FAKTA
- Fire lande — Aserbajdsjan, Georgien, Tyrkiet og Bulgarien — underskrev aftalen om strategisk partnerskab på området for ren energi ved COP31 i Antalya den 10. november 2026.
- Korridoren skal transportere vind- og solstrøm fra det kaspiske bassin gennem Sydkaukasus og Tyrkiet til de europæiske markeder.
- Foreløbige skøn sætter transmissionskapaciteten til 2.000–3.000 MW; et tidligere udsagn satte den indledende kapacitet til 1 GW.
- Aftalen omfatter også grænseoverskridende transmissionsledninger, betingelser for elhandel og fiberoptisk kommunikation.
- Initiativet går tilbage til Istanbul Energy Forum i november 2024, og et memorandum blev underskrevet i Baku i april 2025.
- Der er endnu ikke offentliggjort nogen pris eller tidsplan for idriftsættelse; de endelige tekniske specifikationer og finansieringsordninger mangler stadig at blive fastlagt.
- COP31 fortsætter i Antalya indtil den 20. november 2026.
Hvad der stadig mangler at blive afgjort
Aftalen er en strategisk udviklingsramme snarere end et fuldt finansieret infrastrukturprojekt. Kapacitetsestimatet er foreløbigt, og de endelige tekniske specifikationer, byggeomkostninger, finansieringsordninger og færdiggørelsesdatoer mangler stadig at blive fastlagt, ifølge rapporter fra underskrivelsen.
Georgiske embedsmænd har tilkendegivet, at de nationale transmissionsselskaber forventes at deltage i et joint venture til projektudvikling. Underskrivelsen omsætter ikke desto mindre mange års konceptuel planlægning til formelle forpligtelser mellem de fire regeringer.
COP31’s energiuge i kontekst
Korridoraftalen lander i en uge med energimeddelelser ved COP31. COP31-formandskabet har foreslået at øge elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug fra omkring 23 procent til 35 procent i 2035 under 35-by-35-løftet om elektrificering. FN’s generalsekretær António Guterres har opfordret landene til at tredoble kapaciteten for vedvarende energi i 2035, baseret på 2025-niveauerne.
Den 13. november lancerede Global Wind Energy Council og den tyrkiske vindenergiforening den globale vinderklæring for fremtidens energi ved COP31. Modellering fra rådet viser, at vindkraft er på vej mod 2 terawatt (TW) i 2029 og 3 TW i 2035 — og potentielt 4 TW i 2035 med stærkere støtte fra regeringerne. Branchen leverer nu næsten 1,3 TW kapacitet på verdensplan efter at have tilføjet rekordstore 165 GW sidste år.
Tidligere ved COP31 underskrev Tyrkiet og Kina en aftale om vedvarende energi for 15 milliarder dollar, der dækker 7 GW ny sol- og vindkraft, hvilket viser, hvordan topmødets energidagsorden bevæger sig fra mål til levering.
Hvad sker der nu
Den næste test for korridoren er detaljerne: tekniske undersøgelser, finansiering og en byggetidsplan mangler stadig, og de fire regeringer skal omsætte rammeaftalen til finansierbare projekter. COP31 fortsætter i Antalya indtil den 20. november.
