Kinas samlede vind- og solkapacitet har for første gang passeret 2 terawatt og nåede 2,01 terawatt ved udgangen af september 2026, viser elstatistik offentliggjort af Kinas nationale energimyndighed (NEA) den 26. oktober 2026. Milepælen bringer vind og sol op på næsten halvdelen af landets samlede elproduktionskapacitet.
Vigtigste fakta
- Samlet vind- og solkapacitet: 2,01 terawatt (TW) ved udgangen af september 2026, første gang over 2 TW.
- Solkapacitet: 1,31 TW, op 16,5 procent år til år; vindkapacitet: 700 gigawatt (GW), op 20,4 procent.
- Ny vind- og solkapacitet i januar–september 2026: ca. 170 GW.
- Vind- og solproduktion i samme ni måneder: 1.933,3 terawatt-timer, svarende til 64 procent af væksten i Kinas elforbrug.
- Vind og sols andel af Kinas samlede installerede kapacitet: 48,7 procent, ud af en national total på 4,13 TW.
Milepælen i tal
NEA’s tal viser, at sol står for det meste i absolutte tal, mens vind voksede hurtigere i procent. Solkapaciteten var 1,31 TW ved udgangen af september, op 16,5 procent fra året før, og vindkapaciteten nåede 700 GW, op 20,4 procent. Tilsammen udgør de 48,7 procent af Kinas samlede installerede elkapacitet på 4,13 TW, som i sig selv er steget 11,2 procent år til år.
Nye vind- og solanlæg på ca. 170 GW alene i årets første ni måneder er større end hele elsystemet i de fleste lande. Ifølge Kinas elråd svarer de 2 TW til omtrent halvdelen af verdens samlede installerede vind- og solkapacitet, og Kina har i årevis rangeret først i verden for vind- og solinstallationer.
Væksten aftog — men forblev enorm
Milepælen kommer samtidig med en kraftig opbremsning i nye solanlæg. Kina tilføjede 110,83 GW solkapacitet i januar–september 2026, et fald på 53,9 procent fra 240,27 GW i samme periode i 2025, efter et rekordår sidste år. Vindtilføjelserne var mere stabile med 60,66 GW, kun 0,7 procent lavere år til år.
September gav dog et mere positivt signal: månedlige solinstallationer nåede 13,64 GW, op 41,2 procent fra september 2025 og 23,6 procent over august, efter justeringer af landets prissystem for vedvarende energi. Tilføjelser af termisk kraft steg 16,9 procent til 66,25 GW i samme ni måneder — en påmindelse om, at der stadig bygges fossil kapacitet, selv om vedvarende energi dominerer det samlede billede.
Vind og sol bærer nu væksten i efterspørgslen
Produktionstallene er mindst lige så vigtige som kapacitetstallene. Vind og sol producerede 1.933,3 terawatt-timer i januar–september 2026, en stigning på 193,7 terawatt-timer fra året før — svarende til 64 procent af stigningen i Kinas elforbrug i samme periode. På sommerens dag med størst efterspørgsel i 2026 oversteg vind- og solproduktionen omkring middag 40 procent af den samlede systembelastning.
Investeringerne følger samme retning: vind og sol stod for ca. en tredjedel af de færdiggjorte investeringer i Kinas energisektor i årets første ni måneder. De gennemsnitlige udnyttelsestimer for produktionsudstyr var 2.174 timer, et fald på 194 timer år til år, hvilket afspejler både den hurtige kapacitetsvækst og begrænsninger i nettet.
Netudfordringen bag milepælen
Netbegrænsningen er nu den centrale udfordring. Chefen for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), Francesco La Camera, sagde ved Singapore International Energy Week den 27. oktober, at verden i 2026 vil tilføje mindre ren energikapacitet end i 2025 for første gang i fem år, hovedsagelig fordi transmissions- og distributionsnettene ikke har holdt trit med produktionen. Kina, bemærkede han, afviste i første halvår 2026 nok ren energi til at forsyne Mexico i et år.
Budskabet for den globale omstilling er dobbelt: at bygge vind og sol i rekordskala er nu bevist muligt, men net, lagring og fleksibelt forbrug skal vokse i samme tempo, ellers vil ren strøm i stigende grad blive spildt. Læs om et andet lands milepæl for vedvarende energi her: Tyrkiets vedvarende kapacitet passerer 80 GW.
Hvorfor det betyder noget
Kinas 2 TW-milepæl ændrer det globale energibillede på tre måder. For det første viser den, at vind og sol kan skaleres til en størrelse, der kan sammenlignes med et helt kontinents elsystem. For det andet bekræfter den, at vedvarende energi — ikke fossile brændsler — nu bærer det meste af væksten på verdens største elmarked. For det tredje skærper den det næste politiske spørgsmål — fra hvor hurtigt man bygger, til hvor hurtigt man tilslutter, lagrer og bruger den rene strøm.
Mens klimaforhandlingerne fortsætter frem mod COP31, vil milepælen sandsynligvis indgå i debatten om, hvorvidt verdens største udleder kan toppe og derefter reducere emissionerne, samtidig med at den hurtigt stigende elefterspørgsel dækkes.
