Plastic Bank, den canadiske sociale virksomhed bag et af verdens største flaskeindsamlingsnetværk, bejler nu til flere filippinske virksomheder om at slutte sig til indsamlingen af plastaffald. Partnerskabet præsenteres som en praktisk vej for virksomheder til at nå deres mål for udvidet producentansvar. Det sagde stifter og administrerende direktør David Katz til journalister på sidelinjen af et forum under European Chamber of Commerce of the Philippines (ECCP) i Manila den 7. oktober 2026, skriver BusinessWorld.
FAKTA: Nøglefakta
- Organisation: Plastic Bank — canadisk social virksomhed grundlagt i 2013 af David Katz
- Milepæl i Filippinerne: to milliarder plastflasker indsamlet, svarende til 45 millioner kilo, pr. august 2026 (virksomhedens tal ifølge BusinessWorld)
- Model: flaskepant-program — brugte flasker veksles til penge og sociale ydelser og spores på en blockchain-sikret platform
- Appellen: hjælp filippinske virksomheder med at opfylde kravene om udvidet producentansvar
- Lokale partnere omfatter Pepsi-Cola Products Philippines, CDO Foodsphere, Pacific Synergy Food and Beverage Corp. og S.C. Johnson & Son
- Opererer også i Egypten, Thailand, Brasilien og Indonesien
- Baggrund: EU-Filippinernes partnerskab for grøn økonomi — et EU-tilskud på 60 millioner euro til Filippinernes grønne omstilling
To milliarder flasker — og optællingen fortsætter
Ifølge tal citeret af BusinessWorld har Plastic Bank alene i Filippinerne indsamlet to milliarder plastflasker, svarende til 45 millioner kilo plast, pr. august 2026. Flaskerne indsamles gennem et pantprogram, hvor folk veksler brugt plast til penge og adgang til sociale ydelser, og hver flaske spores på en blockchain-sikret platform, før den genanvendes i den cirkulære økonomi.
“Vi fortsætter med at investere og skaber mulighed for at invitere flere filippinske virksomheder til at deltage,” sagde Katz til journalisterne på ECCP-forummet.

Sådan fungerer indsamlingsmodellen
Plastic Bank beskriver sig selv som en social fintech-virksomhed: indsamlingsfilialerne betaler folk for den plast, de afleverer, og materialet omdannes til genanvendt råmateriale til nye produkter. Uafhængig rapportering om organisationen peger på, at dens netværk aflønner titusindvis af indsamlere i de lande, hvor den opererer, og at den har indgået partnerskab med mere end 200 virksomheder verden over om cirkulær emballage.
I Filippinerne omfatter de lokale partnere Pepsi-Cola Products Philippines, Inc., CDO Foodsphere, Inc., Pacific Synergy Food and Beverage Corp., S.C. Johnson & Son, Inc. samt fødevare- og drikkevarevirksomheder som Wendy’s Philippines, Conti’s Bakeshop and Restaurant og Goldilocks Bakeshop Philippines.
Udvidet producentansvar i fokus
Kernen i Katz’ appel er udvidet producentansvar — princippet om, at virksomheder, der bringer emballerede varer på markedet, skal bidrage til at finansiere og organisere indsamlingen af det affald, produkterne bliver til. Ved at slutte sig til Plastic Banks netværk kan virksomheder dokumentere verificerede indsamlingsmængder i forhold til deres ansvarsmål.
Dawn F. Cabigon, der leder ECCP’s afdeling for internationale handelsmesser, sagde, at flaskeindsamlingsprogrammet flugter med kammerets arbejde for at fremme cirkulær økonomi i Filippinerne. “Vi kan ikke løse affaldsproblemet i det nuværende system. Det kræver en grøn økonomi… og det kræver nye systemer, teknologier, løsninger samt et ændret mindset,” sagde hun.

EU bakker op om Filippinernes grønne omstilling
Cabigon pegede også på EU-Filippinernes partnerskab for grøn økonomi, hvor EU yder et tilskud på 60 millioner euro til den filippinske regering til landets omstilling til en grøn økonomi — den politiske ramme, som indsamlingssystemer som Plastic Banks skalerer op inden for.
Hvorfor det betyder noget for klimaet
Plastaffald er et klimaspørgsmål såvel som en forureningskrise: hver flaske, der holdes i kredsløb, er en flaske, der ikke ender på en losseplads eller i et vandløb, og verificeret indsamling mindsker efterspørgslen efter ny jomfruelig plast. Pant-og-sporingsmodeller som Plastic Banks viser, hvordan affaldspolitik, regler for virksomhedsansvar og lokalsamfunds levebrød kan trække i samme retning.
Følg Watan News’ klimadækning for mere om nul affald og den cirkulære økonomi.




































