LIVE
SENESTE
John Galliano vender tilbage: Første Zara-kollektion »Re{form} Vol. 1« lanceretLee opfordrer Nordkorea til dialog efter DMZ-eksplosion – men opruster samtidigFire år under Traoré: Burkina Faso markerer årsdag – Ghana får nye cedi-sedlerPrag, Krakow og Gdansk: Danskernes nye favoritbyer til efterårsrejsenStrudsefjer er modebranchens nye pels: Ny rapport afslører grusom virkelighed bag luksusmodeDanmark fører kampen mod madspild: Ny verdensstandard skal redde en tredjedel af verdens madHB Køge skriver historie med Champions League-triumfVenstre i bund: Ny måling chokerer Troels Lund PoulsenRadikale: Højtlønnede kan betale mere for boliglånSvinebonde trodsede stop: Kæmpe projekt kaster lys over regeringens politikFN tæller plastikflasker pr. minut, ikke pr. årRegeringer tilmelder COP31-delegerede i FN’s onlinesystemRedaktioner udpeger ét kontaktpunkt for at få COP31-pressekortPlastaftale: regeringer blev enige om et mandat, ikke tekstenFN’s mål: mindst 1 milliard hektar, og tre veje indSådan virker Youth4Climate-mentorskabet, og hvem det er tilTre COP31-udsendinge fra Stillehavet: Stege, Yamuna og SeruiratuFN: Én dollar til klima og ren luft kan give omkring 15 dollar igenGuterres: Kunstig intelligens kan samle turister få stederFiji og Tuvalu er værter for møderne før COP31John Galliano vender tilbage: Første Zara-kollektion »Re{form} Vol. 1« lanceretLee opfordrer Nordkorea til dialog efter DMZ-eksplosion – men opruster samtidigFire år under Traoré: Burkina Faso markerer årsdag – Ghana får nye cedi-sedlerPrag, Krakow og Gdansk: Danskernes nye favoritbyer til efterårsrejsenStrudsefjer er modebranchens nye pels: Ny rapport afslører grusom virkelighed bag luksusmodeDanmark fører kampen mod madspild: Ny verdensstandard skal redde en tredjedel af verdens madHB Køge skriver historie med Champions League-triumfVenstre i bund: Ny måling chokerer Troels Lund PoulsenRadikale: Højtlønnede kan betale mere for boliglånSvinebonde trodsede stop: Kæmpe projekt kaster lys over regeringens politikFN tæller plastikflasker pr. minut, ikke pr. årRegeringer tilmelder COP31-delegerede i FN’s onlinesystemRedaktioner udpeger ét kontaktpunkt for at få COP31-pressekortPlastaftale: regeringer blev enige om et mandat, ikke tekstenFN’s mål: mindst 1 milliard hektar, og tre veje indSådan virker Youth4Climate-mentorskabet, og hvem det er tilTre COP31-udsendinge fra Stillehavet: Stege, Yamuna og SeruiratuFN: Én dollar til klima og ren luft kan give omkring 15 dollar igenGuterres: Kunstig intelligens kan samle turister få stederFiji og Tuvalu er værter for møderne før COP31
Uddannelse

Skoleelever ramt af vold: Hver anden klasse berørt

usman javedOffentliggjort 1. oktober 2026
Skoleelever ramt af vold: Hver anden klasse berørt
Share this story

Vold i skolen er langt mere udbredt, end mange forestiller sig. En ny rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever inden for et skoleår. Volden rammer især indskolingen og klasser med særlige støttebehov, hvilket skaber bekymring blandt politikere og fagfolk. Historien kan også læses på Watan News’ danske hovedside.

FAKTA

  • Rapporten er udarbejdet af Epinion og Als Research for Børne- og Undervisningsministeriet.
  • Over 50 procent af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever inden for et skoleår.
  • I indskolingen (0.–3. klasse) har tre fjerdedele af klasserne oplevet vold eller udadreagerende adfærd.
  • 34 procent af klasserne oplever verbale eller digitale trusler om vold mindst én gang om måneden.
  • Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) kalder omfanget »mildest talt bekymrende«.
  • Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der giver lærere bedre redskaber til at gribe ind over for vold.

Vold i skolen rammer især indskolingen

Rapporten peger på, at den fysiske vold er hyppigst blandt de yngste elever. Tre fjerdedele af klasserne i indskolingen — 0. til 3. klasse — har oplevet vold eller udadreagerende adfærd i løbet af et skoleår. Volden er sjældent planlagt: Ofte opstår den spontant, når leg eller sport går over gevind.

Undersøgelsen viser desuden, at problemerne i mange tilfælde kan tilskrives en eller få elever i klassen. Det understreger, at indsatserne bør være målrettede — ikke rettet mod hele klasser.

Trusler og chikane på skolebænken

Udover den fysiske vold har undersøgelsen kortlagt omfanget af verbale og digitale trusler samt chikane. 34 procent af skoleklasserne oplever trusler om vold mindst én gang om måneden, og grænseoverskridende bemærkninger samt digital chikane er ligeledes udbredt.

Et utrygt skolemiljø har konsekvenser: Hændelserne påvirker elevernes trivsel og faglige udbytte negativt, og forskning indikerer, at utryghed kan føre til øget angst og depressionssymptomer hos børn og unge.

Vold i skolen – elever i en dansk indskolingsklasse
Et klasselokale i en dansk folkeskole. Indskolingen er særligt hårdt ramt: Tre fjerdedele af klasserne har oplevet vold eller udadreagerende adfærd inden for et skoleår. – Foto: Watan News

Ministeren vil give lærerne nye redskaber

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) kalder omfanget af vold for »mildest talt bekymrende« og understreger, at skolen skal være et trygt sted for alle — et sted, hvor hverken elever eller lærere frygter at være.

Regeringen planlægger derfor at fremsætte et lovforslag, der skal styrke lærernes muligheder for at intervenere og håndtere voldelige episoder. Målet er et tryggere læringsmiljø og en bedre undervisningskvalitet.

Klasser med støttebehov særligt udsatte

Rapporten fremhæver, at klasser med elever med særlige støttebehov oplever en uforholdsmæssig stor andel af vold og udadreagerende adfærd. Her er behovet for målrettede indsatser og øget ressourcetildeling størst.

Manglende ressourcer og specialpædagogisk støtte kan forstærke problemerne og skabe et utrygt miljø for både elever og personale. En langsigtet strategi er nødvendig for at adressere de underliggende årsager til volden.

Vold i skolen – elever i skolegården under frikvarteret
Elever i skolegården under frikvarteret. Fysisk vold opstår oftest spontant i forbindelse med leg eller sport, der går over gevind. – Foto: Watan News

Ekspert: Et presset skolesystem skaber pressede børn

Forskere og pædagogiske eksperter peger på et generelt presset skolesystem som en medvirkende årsag til volden. Når systemet er presset — med store klasser og utilstrækkelige ressourcer — bliver børnene det også, og det kan manifestere sig i aggressiv adfærd.

Billedet bekræftes af en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening fra 2025, hvor 58 procent af lærerne oplevede en stigning i voldelige episoder mellem eleverne. Eksperterne efterlyser en bredere samfundsmæssig diskussion om skolens rolle og ressourcer — med fokus på forebyggelse og tidlig indsats.

Konklusion

Den nye rapport tegner et bekymrende billede af voldens udbredelse i danske skoler, hvor især indskolingen og klasser med støttebehov rammes hårdt. Ministeriets varslede lovforslag og en generel styrkelse af skolens ressourcer kan være skridt i den rigtige retning — men en langsigtet indsats, der involverer forældre, lærere, pædagoger og politikere, er afgørende for at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø for alle elever.

Ofte stillede spørgsmål

Planet og miljø

Klima & bæredygtighed

Nyheder, historier og løsninger, der skaber forandring mod en grønnere og mere bæredygtig planet for kommende generationer.

FN tæller plastikflasker pr. minut, ikke pr. år
Fremhævet historie

FN tæller plastikflasker pr. minut, ikke pr. år

UNEP: omkring 1 million plastikflasker købes i minuttet. Ingen årlig total, ingen daglig total, ingen ton for flaskeaffald.

Læs hele historien

GREEN JOURNALISM

Hver handling tæller

Små skridt i dag, stor effekt i morgen.

Udforsk flere historier
Skoleelever ramt af vold: Hver anden klasse berørt - Watan News International | Watan News International