Fire år under Traoré: Burkina Faso markerer årsdag – Ghana får nye cedi-sedler

Det er fire år siden, at kaptajn Ibrahim Traoré ved et kup greb magten i Burkina Faso og lovede befolkningen en „progressiv og folkelig” revolution. Onsdag den 30. september markerede militærstyret årsdagen med fejring af suverænitet og fremskridt – mens kritikere, herunder eksilerede journalister, taler om tiltagende undertrykkelse og en jihadistisk trussel, der fortsat presser landet. Samtidig forbereder nabolandet Ghana den største omlægning af sin valuta i næsten to årtier: den 3. november lanceres den nye „Heritage Series” af cedi-sedler.

Fire år under den „progressive og folkelige” revolution

Da den dengang 34-årige kaptajn Ibrahim Traoré den 30. september 2022 afsatte den siddende militærjunta i Ouagadougou, lovede han at genoprette sikkerheden i et land, hvor store områder lå uden for statens kontrol på grund af den jihadistiske oprørsbevægelse. I dag sammenligner han sig åbent med landets revolutionsikon Thomas Sankara og taler om at holde „Burkina Fasos genfødsels fakkel brændende” – Sankara kalder han „nationens helt” og „kompas”, skriver RFI.

Styret peger på konkrete resultater: nationalisering af guldminer, satsning på lokale industrier og infrastrukturprogrammet Faso Mebo, der skal bygge veje og udvikle byer med lokale ressourcer. Blandt de annoncerede prestigeprojekter er et guldraffinaderi i Ouagadougou og en motorvej mellem Ouagadougou og Bobo-Dioulasso. Den 1. september 2026 viste præsidentskabet i en dokumentar i anledning af fireårsdagen desuden et kinesisk Sky Dragon-luftforsvarssystem – ifølge forsvarsmedier som DefenceWeb, Military Africa og Janes den første bekræftede dokumentation for systemet i landet.

Traoré og Sankara: to røde baretter, to forskellige veje

Sammenligningen mellem Traoré og Thomas Sankara er uundgåelig: Begge kom til magten som unge kaptajner med rød baret ved et kup og med løfter om panafrikanisme, national suverænitet og økonomisk uafhængighed. Men hvor Sankara førte, hvad han kaldte en „demokratisk og folkelig revolution” med fokus på uddannelse, kvinders rettigheder og selvforsyning, erklærer Traoré åbent, at „demokrati ikke er for os burkinabéer”.

	Thomas Sankara	Ibrahim Traoré
Magtovertagelse	Kup 1983, 33 år gammel	Kup 30. september 2022, 34 år gammel
Regeringstid	Fire år (1983–1987), myrdet 1987	Fire år (2022–2026) og fortsat ved magten
Ideologi	„Demokratisk og folkelig revolution”, debat og åbenhed	Suverænitet og sikkerhed – „demokrati er ikke for os”
Økonomi	Selvforsyning, lokal produktion	Nationalisering af guldminer, Faso Mebo-infrastruktur
Udenrigspolitik	Anti-imperialisme, panafrikanisme	Brud med Frankrig, tættere på Rusland, Sahel-konføderation

Undertrykkelse og jihadistisk pres

Mens styret fejrer, tegner eksilerede kritikere et dystert billede. RFI har talt med Inoussa Ouédraogo, tidligere udgivelsesdirektør for ugeavisen Bendré og formand for sammenslutningen af private presseudgivere i Burkina Faso, som nu lever i eksil. Han beskriver et land, hvor journalister, dommere og civilsamfundsfolk jævnligt bortføres og til tider sendes til fronten for at forstærke kampen mod jihadisterne.

„Uanset om det er provokation eller overbevisning, er det ligegyldigt. Han kom til magten med våbenmagt,” siger Ouédraogo om Traorés demokrati-afvisning og tilføjer, at regimet ønsker „et land uden kontrol med hans magt – et sted, hvor man kan forsvinde af den mindste grund”. En organisation, Anti-Putschist Front, har ifølge RFI dokumenteret over 200 bortførte, fængslede og torturerede personer; 82 af dem indgår i et billeddossier, der offentliggøres den 30. september.

På sikkerhedsfronten er billedet fortsat alvorligt. Styret hævder, at jihadisterne har mistet terræn, men ifølge Ouédraogo fortæller virkeligheden på jorden en anden historie – og myndighederne anerkender selv, at næsten 30 procent af territoriet fortsat er uden for deres kontrol. Samtidig mærker befolkningen inflationen: brændstof, cement, ris og olie er steget i pris, mens lønningerne står stille, og der trækkes bidrag til en såkaldt patriotisk fond til krigsindsatsen.

Regionalt har Sahel-landene markeret sig samlet: Nigers premierminister Ali Mahaman Lamine Zeine brugte FN’s generalforsamling til at kræve, at Sahels ressourcer bliver i regionen – et signal om den nye selvbevidsthed i Burkina Faso, Mali og Nigers fælles konføderation.

Ghana lancerer nye cedi-sedler den 3. november

I nabolandet Ghana forbereder centralbanken den største valutaomlægning i næsten to årtier. Bank of Ghanas direktør, Johnson Pandit Asiama, annoncerede den 24. september 2026 efter det 132. pengepolitiske udvalgsmøde, at en ny „Heritage Series” af cedi-sedler sættes i omløb fra den 3. november 2026 med officiel lancering på Bank Square i Accra.

Serien omfatter alle otte eksisterende valører – GH¢1, GH¢2, GH¢5, GH¢10, GH¢20, GH¢50, GH¢100 og GH¢200 – men ændrer ikke cediens værdi. Temaet er „The Cedi, Our Future Secured; Designed to Last”, og sedlerne får forstærkede sikkerhedselementer, bedre holdbarhed og moderne design, der hylder Ghanas kulturarv, nationale helte og identitet. Centralbanken understreger, at de nuværende sedler fortsat er gyldige og vil cirkulere side om side med de nye – ingen behøver at skynde sig at veksle. Samtidig afviser banken rygter på sociale medier om en ny GH¢500-seddel: Der indføres ingen valør over GH¢200.

Konklusion

Fire år efter kuppet står Burkina Faso ved en skillevej mellem to fortællinger: styrets om suverænitet, guldnationalisering og infrastruktur – og kritikernes om bortførelser, lukkede medier og en uløst sikkerhedskrise. Sammenligningen med Sankara vil følge Traoré, men som den eksilerede udgiver minder om, kan man ikke „befri et folk ved at kneble det”. I Ghana venter i mellemtiden en mere håndgribelig forandring, når de nye cedi-sedler rulles ud den 3. november. Watan News følger udviklingen i Vestafrika tæt – læs flere internationale nyheder i vores verden-sektion.