Madrid/Paris, 17. november 2026: Om knap to uger går spanierne til valg ved et parlamentsvalg, der kan bringe det yderste højre ind i regeringen for første gang siden Spanien blev demokrati. Samtidig er Frankrig ramt af en protestbølge mod stigende leveomkostninger, der lørdag den 7. november nåede sin fjerde weekend i træk.
Spanien valg 29. november 2026 bliver landets sjette parlamentsvalg på 11 år. Valget blev udskrevet af premierminister Pedro Sánchez, efter at parlamentet forkastede regeringens nødtiltag mod boligkrisen – en krise, der nu præger valgkampen og har sendt millioner af spaniere på gaden.
FAKTA
- Valgdato: 29. november 2026 – Spaniens sjette parlamentsvalg på 11 år.
- Pladser i spil: Alle 350 pladser i Kongressen; 176 pladser giver absolut flertal.
- Meningsmålinger: PP omkring 130 pladser, PSOE omkring 110 og Vox omkring 63.
- Udløseren: Premierminister Pedro Sánchez udskrev valget den 5. oktober, efter at PP, Vox og Junts stemte regeringens nødtiltag mod boligkrisen ned.
- Frankrig: Fjerde protestlørdag den 7. november – 146.000 demonstranter ifølge indenrigsministeriet og 250.000 ifølge arrangørerne.
- Priserne i Frankrig: Forbrugerpriserne steg 3,4 procent i oktober i forhold til året før, mens energipriserne steg 24,1 procent.
Spanien valg 29. november 2026: Boligkrisen udløste valget
Pedro Sánchez, Spaniens socialistiske premierminister, udskrev det ekstraordinære valg den 5. oktober, efter at det konservative Folkeparti (PP), det yderste højreparti Vox og det catalanske parti Junts stemte regeringens nødtiltag mod boligkrisen ned. Valget var ellers først planlagt til 2027.
Boligkrisen er blevet valgkampens helt store emne. Ifølge Spaniens centralbank mangler landet omkring 750.000 boliger, og underskuddet ventes at vokse til over en million i 2028. Den gennemsnitlige husleje ligger på 1.176 euro om måneden – omkring 98,7 procent af en ung persons gennemsnitlige månedsløn.
Protesterne tog fart, efter at 87-årige Maricarmen Abascal den 23. september blev sat ud af den lejlighed i Madrid, hun havde boet i i 70 år, efter en kraftig huslejestigning. Hun døde i oktober. Den 11. november fulgte den første generalstrejke i Spanien i 14 år, hvor fagforeningerne ifølge dem selv fik mere end tre millioner mennesker på gaden under parolen om løn, bolig og priser.
Hvad siger meningsmålingerne?
Alle meningsmålinger peger på, at PP bliver størst ved valget, men at partiet ikke får flertal alene. Derfor kan partiet få brug for Vox for at kunne regere. En aftale mellem PP og Vox vil betyde, at det yderste højre kommer i regering i Spanien for første gang siden landet vendte tilbage til demokratiet efter general Franco døde i 1975.
| Parti | Leder | Måling (pladser) |
|---|---|---|
| PP (Folkepartiet) | Alberto Núñez Feijóo | Omkring 130 |
| PSOE (Socialisterne) | Pedro Sánchez | Omkring 110 |
| Vox | Santiago Abascal | Omkring 63 |
Der skal 176 pladser til for at få absolut flertal i Kongressen, som har 350 pladser. PP og Vox regerer allerede sammen i fire spanske regioner, så der findes et forbillede for et samarbejde mellem de to partier.
Vox og spørgsmålet om regeringsmagt
Vox’ leder Santiago Abascal siger, at hans parti står for at sætte egne borgere først, deregulering og skattelettelser. Partiet har fremlagt idéen om at udvise op mod otte millioner mennesker af udenlandsk oprindelse, fordi det ifølge partiet er meget svært for dem at vænne sig til spanske skikke.
For seks år siden afviste PP Vox som et parti, der førte en politik baseret på frygt, vrede og hævn. Siden har PP fået en langt venligere tone over for Vox, partiets indvandringspolitik og dets tale om tilbagesendelse af indvandrere. Valget den 29. november kan dermed afgøre, om otte år med socialistisk ledelse slutter, og om Vox for første gang får regeringsmagt.

Frankrig: Fjerde weekend med protester mod leveomkostningerne
Lørdag den 7. november gik franskmændene på gaden for fjerde lørdag i træk mod de stigende leveomkostninger. Indenrigsministeriet talte 146.000 demonstranter i hele landet, heraf 46.000 i Paris, mens arrangørerne opgjorde tallet til 250.000 på landsplan og 75.000 i Paris. Der blev gennemført 141 aktioner rundt om i landet.
I Paris gik den tilladte march fra Place de la République til Place de la Nation. Der opstod sammenstød i Paris, Lyon og Bordeaux, og politiet brugte tåregas ved Place de la Nation, da marchen blev opløst. Mere end 230 personer blev anholdt i løbet af dagen.
| Lørdag | Demonstranter (indenrigsministeriet) |
|---|---|
| 17. oktober | 550.000 |
| 24. oktober | 410.000 |
| 31. oktober | 320.000 |
| 7. november | 146.000 |
Bevægelsen begyndte i slutningen af september, da gymnasieelever protesterede mod overfyldte og nedslidte skoler. Siden har den bredt sig til en bredere protest mod leveomkostninger, lønninger og offentlige serviceydelser. To dage før den fjerde protestlørdag, torsdag den 5. november, holdt fagforeningerne en stor strejke- og demonstrationsdag, hvor indenrigsministeriet talte 575.000 deltagere, mens fagforbundet CGT opgjorde tallet til 1,6 millioner.
Budgettet og regeringens svar
Premierminister Sébastien Lecornus budget for 2027 lægger op til besparelser og merindtægter for 54 milliarder euro for at bringe underskuddet ned fra 5,4 til 5,0 procent af bruttonationalproduktet. Forslaget indebærer blandt andet indefrosne lønninger i den offentlige sektor og indefrosne pensioner for alle undtagen de laveste. Den 4. november forkastede Nationalforsamlingen budgettets indtægtsdel med 458 stemmer mod ingen.
Den 9. november mødtes Lecornu med fagforeninger og arbejdsgivere for at drøfte løn og købekraft. Dagen før, søndag den 8. november, holdt præsident Emmanuel Macron en tv-transmitteret tale til nationen, hvor han fordømte volden under protesterne og lovede, at de ansvarlige vil blive stillet til regnskab. Debatten om budgettet fortsætter i Senatet fra den 20. november, og fristen for budgettet er den 17. december.
Hvad sker der nu?
I Spanien afgøres det den 29. november, om otte år med socialistisk ledelse slutter, og om Vox kommer i regering for første gang i landets demokratiske historie. I Frankrig fortsætter presset på regeringen, mens lærerne har varslet yderligere strejker, og budgetforhandlingerne nærmer sig deres afgørende fase. Begge lande viser dermed, hvordan boligpriser og leveomkostninger er blevet det spørgsmål, der samler vælgerne og demonstranterne i Europa i efteråret 2026.



























