Forskere, der tror, at teknologi stort set vil løse de problemer, som klimaforandringerne skaber, tager målbart færre klimatiltag selv. Det viser en ny undersøgelse af mere end 9.000 forskere i 115 lande. Forskningen kommer fra London School of Economics og er offentliggjort i Environmental Research Letters. Den finder, at disse “tekno-optimistiske” forskere underskriver færre underskriftsindsamlinger, protesterer mindre og foretager færre livsstilsændringer med stor effekt end deres kolleger.
Hovedforfatter Fabian Dablander og kolleger spurgte forskerne, om de var enige i udsagnet om, at teknologi stort set vil løse de problemer, som klimaforandringerne skaber. Samlet set var 27 procent enige, 44 procent uenige og 29 procent hverken enige eller uenige. Forskerne sammenlignede derefter, hvad hver gruppe faktisk gjorde.
Tekno-optimistiske forskere handler mindre
Forskellene var konsistente. I gennemsnit på tværs af alle borgerlige tiltag var andelen af tekno-optimistiske forskere, der deltog i et borgerligt tiltag, 7 procentpoint mindre end blandt ikke-tekno-optimistiske forskere — i gennemsnit 23 procent lavere deltagelse. Tekno-optimisterne underskrev færre underskriftsindsamlinger (41 procent mod 52 procent), protesterede mindre (17 procent mod 28 procent) og udførte mindre advocacy (25 procent mod 33 procent). De var også 18 procent mindre tilbøjelige til at foretage livsstilsændringer med stor effekt, såsom at flyve mindre eller spise plantebaseret.
De troende var ikke klimabenægtere: de fleste sagde, at de var bekymrede for klimaet. De gjorde ifølge undersøgelsens resultater blot mindre ved det.
Hvem er mest tekno-optimistiske?
Tekno-optimistiske synspunkter var mest udbredte blandt forskere med højreorienterede politiske holdninger og inden for anvendte videnskaber (31 procent) og naturvidenskaber (29 procent). De var mindst udbredte inden for samfunds- og adfærdsvidenskaberne (23 procent) og humaniora (23 procent). Påfaldende nok varierede tekno-optimisme næsten ikke med, hvor tæt forskernes egen forskning var på klimaforandringer — hvilket tyder på, at bredere verdensbilleder, ikke ekspertise, former eksperters syn på klimaløsninger.
Teknologi kan ikke erstatte samfundsforandring
Forfatterne advarer om, at troen på teknologi kan føre til overforbrug af uprøvede løsninger på bekostning af de vidtrækkende socioøkonomiske forandringer, der er nødvendige for at håndtere klima- og naturkrisen. De påpeger, at nuværende scenarier for klimabegrænsning i høj grad bygger på en fremtidig udrulning af spekulative negative-emissionsteknologier — en afhængighed, der hæmmer udviklingen af alternative dekarboniseringsveje med fokus på de adfærdsmæssige, politiske og strukturelle forandringer, der er nødvendige for en bæredygtig omstilling.
“Teknologiske løsninger er ofte politisk attraktive, fordi de lover at håndtere klimaforandringerne uden at kræve ændringer i, hvordan folk lever og forbruger,” sagde Dablander. “Alligevel kan teknologi ikke erstatte de bredere samfundsforandringer og de store skift i forbruget, som også er nødvendige.”
Da undersøgelsen er baseret på en spørgeundersøgelse foretaget på ét tidspunkt, viser den en sammenhæng mellem tekno-optimisme og mindre klimatiltag, ikke et bevis for, at det ene forårsager det andet.
Læs flere klimahistorier fra Watan News i vores klimaside.
Vigtigste fakta
- Studie: Dablander, Cologna, Sachisthal og Haslbeck (2026), Environmental Research Letters, 21(19), 194012
- Undersøgelse: Mere end 9.000 forskere i 115 lande
- Tekno-optimister: 27 % mente, at teknologi stort set vil løse klimaproblemerne; 44 % var uenige; 29 % neutrale
- Borgerlig deltagelse: 23 % lavere i gennemsnit blandt tekno-optimister (underskriftsindsamlinger 41 % mod 52 %; protest 17 % mod 28 %; advocacy 25 % mod 33 %)
- Livsstilsændringer: 18 % mindre tilbøjelige til at flyve mindre eller spise plantebaseret
- Mest udbredt i: anvendte videnskaber (31 %) og naturvidenskaber (29 %); højreorienterede politiske holdninger
- Hovedbudskab: Teknologi kan ikke erstatte bredere samfundsforandring
