Donald Trump siger, at Europa vil frigive „enorme mængder“ diesel fra sine strategiske lagre. Bag udmeldingen ligger et massivt amerikansk pres: Trump-administrationen har ifølge Reuters bedt Tyskland og Frankrig om at tappe deres nødlagre af diesel — eller risikere et amerikansk eksportforbud. EU-landene drøftede fredag et fransk forslag om en koordineret frigivelse, men der er endnu ingen aftale om en selvstændig europæisk diesel-frigivelse.
FAKTA
- USA’s pres: Washington har bedt Tyskland og Frankrig om at frigive nøddiesel fra lagrene og truer med et potentielt amerikansk diesel-eksportforbud, ifølge tre kilder til Reuters.
- Tallene: USA har ifølge én kilde bedt EU om op mod 120 mio. tønder diesel over seks måneder; en anden kilde nævner 100 mio. tønder inden for 20 dage.
- Fransk forslag: EU-landene drøftede fredag et forslag om, at Europa frigiver 50 mio. tønder diesel, mens IEA-medlemmer frigiver 50 mio. tønder råolie.
- EU’s linje: Ingen selvstændig EU-frigivelse — beslutningen ligger hos medlemslandene, som ønsker et amerikansk tilsagn om at undgå et unilateralt eksportforbud.
- Baggrund: Irankrigen har ramt forsyningerne fra Mellemøsten, Rusland har indført eksportforbud efter ukrainske angreb på raffinaderier, og Kina har suspenderet sin brændstofeksport i oktober.
- Kontekst: IEA’s koordinerede frigivelse i marts på 400 mio. tønder — den største i historien — er ved at ebbe ud.
Trumps trussel: frigiv lagrene – eller vi lukker for eksporten
Trump overvejer et eksportforbud for at sænke de rekordhøje amerikanske dieselpriser frem mod midtvejsvalget den 3. november. Finansminister Scott Bessent har opfordret Europa til „øjeblikkeligt“ at tappe reserverne, mens energiminister Chris Wright siger, at han forventer, at europæiske lande snart annoncerer tiltag for at øge dieselforsyningen — med henvisning til bortfaldet af forsendelser fra Mellemøsten og Kina.
USA har ifølge en europæisk kilde bedt EU om at frigive omkring 120 mio. tønder diesel over de kommende seks måneder. Tyskland og Frankrig sidder tilsammen på mere end en tredjedel af EU’s strategiske dieselreserver, og netop de to lande har Washington lagt særligt pres på.
EU-landene drøfter diesel-frigivelse – men ingen aftale endnu
EU’s energitaskforce, der samler Kommissionen og de 27 medlemslande, holdt fredag morgen et møde om situationen. Allerede torsdag havde Kommissionen, Tyskland, Frankrig, Italien, Irland og Storbritannien drøftet en mulig frigivelse, oplyser to EU-kilder til Reuters.
Efter fredagens møde understregede Kommissionen dog, at EU ikke selvstændigt vil frigive diesel fra de strategiske lagre — beslutningen ligger hos de enkelte medlemslande. EU-landene ønsker samtidig et amerikansk tilsagn om at undgå et unilateralt eksportforbud som led i en eventuel aftale. Handelskommissær Maros Sefcovic siger, at EU ønsker en koordineret tilgang til lavere priser og advarer om, at amerikanske eksportrestriktioner vil skade Europas økonomi.
Hvorfor dieselkrisen er opstået
Tre overlappende forsyningschok har presset det globale dieselmarked. Irankrigen har blokeret forsendelser fra Mellemøsten, Rusland har forbudt eksport efter ukrainske angreb på landets raffinaderier, og Kina har suspenderet sin brændstofeksport i oktober for at beskytte de indenlandske lagre.
Samtidig er bufferen fra IEA’s historiske marts-frigivelse på 400 mio. tønder ved at slippe op, og USA’s egne strategiske reserver er tyndslidte — hvilket efterlader Washington med få andre redskaber end at presse de allierede. Læs også samme historie på watannews.dk.
Hvad sker der nu?
G7-lederne kan holde et opkald fredag eftermiddag for at drøfte de næste skridt. Frankrig har formandskabet for G7, og præsident Emmanuel Macron ventes at indkalde til et videomøde om brændstofpriser, forsyningssikkerhed og en koordineret frigivelse gennem Det Internationale Energiagentur (IEA).
Det afgørende spørgsmål er, om Tyskland og Frankrig går med til at tappe lagrene — og om Det Hvide Hus følger truslen om eksportforbud op, hvis Europa ikke handler. EU-landene er forpligtet til at holde nødlagre svarende til mindst 90 dages nettoimport, så regeringerne vejer nøje, hvor meget brændstof de kan frigive uden at svække deres eget beredskab.
Konklusion
Trumps krav til Europa markerer en ny fase i energipolitikken, hvor de strategiske lagre bruges som et aktivt pressionsmiddel frem for en sidste udvej. Europa står klemt mellem amerikanske trusler om eksportforbud og sine egne forsyningsforpligtelser — og udfaldet af fredagens drøftelser vil vise, om presset fører til en koordineret frigivelse eller til en åben strid mellem allierede.
Kilde: Reuters via Devdiscourse: Europa overvejer diesel-frigivelse efter amerikansk pres.
