Tyrkiets kommunikationsdirektør Burhanettin Duran har opfordret journalister, der dækker klimaforandringer, til at give løsninger lige så meget plads som risici og advaret om, at uafbrudt negativ dækning kan øge offentlig angst og skabe “grøn træthed”. Han fremsatte bemærkningerne tirsdag ved et panel i Ankara med titlen Fra Zero Waste til COP31: Tyrkiets Klimadiplomati, mens Tyrkiet forbereder sig på at være vært for klimatopmødet COP31 i Antalya den 9.–20. november 2026.
For klimajournalistikken er budskabet vigtigt: COP31 bliver en af årets mest dækkede klimabegivenheder, og måden, historien fortælles på, vil præge, hvad publikum tager med sig fra forhandlingerne.
En opfordring til løsningsorienteret journalistik
Duran sagde, at COP31 er en vigtig mulighed for Tyrkiet for at dele sin vision for klimadiplomati med det internationale samfund. Klimaudfordringer som tab af biodiversitet, havforurening, ørkendannelse, vandproblemer, global opvarmning og affaldshåndtering har for længst oversteget, hvad et enkelt land kan løse med nationale ressourcer alene, sagde han.
“Klimadiplomati er et begreb, vi bruger netop af denne grund,” sagde han og tilføjede, at regeringspolitikker kun bliver meningsfulde gennem internationale forhandlinger, samarbejde og fælles forpligtelser. Han meddelte også, at en bog om klimadiplomati, som Kommunikationsdirektoratet har udarbejdet, skal samle Tyrkiets erfaringer, indsatser og vision og bidrage til politikudformning.
Videnskabelig viden alene er ikke nok, argumenterede Duran: den skal også afspejles positivt i politiske beslutningsprocesser. Han citerede politologen Joseph Nye, der har beskrevet klimaforandringer som en “trusselsmultiplikator” snarere end blot en økologisk krise, og sagde, at spørgsmålet er direkte forbundet med global retfærdighed og lighed. Lande med større ansvar for klimaforandringerne forventes at opbygge større kapacitet til teknologioverførsel og klimafinansiering inden for en retfærdig forhandlingsramme, der forener nationale interesser, sagde han.
Duran sagde også, at konflikter forskellige steder i verden har alvorlige miljø- og klimakonsekvenser. Han sagde, at Israels angreb på Gaza ikke blot truer menneskeliv, men også fordyber klimakrisen gennem de intensive drivhusgasudledninger, de frigiver, og hævdede, at kulstofudledningerne fra disse angreb siden oktober 2023 havde oversteget den årlige udledning fra hundredvis af lande.
Vigtigste fakta
- COP31 finder sted i Antalya, Tyrkiet, den 9.–20. november 2026.
- Tyrkiets Kommunikationsdirektorat organiserer medieture og akkrediterer journalister til COP31; af omkring 3.000 pressemedlemmer er procedurerne for 1.400 afsluttet, ifølge Duran.
- Der er forberedt et mediecenter til 4.000 pressemedlemmer på stedet, ifølge tidligere bemærkninger fra miljøminister Murat Kurum.
- Tyrkiet ratificerede Parisaftalen i 2021 og har sat et mål om netto-nuludledning i 2053.
- Anadolus “Green Line”-projekt, lanceret i 2022, leverer tilgængelig dækning af miljø- og klimaspørgsmål.
- FN’s Generalforsamling udpegede den 30. marts som International Zero Waste Day med støtte fra 105 lande under Tyrkiets ledelse.
Medieforberedelser til Antalya
Kommunikationsdirektoratet organiserer miljø- og klimamedieture, akkrediterer nationale og internationale journalister til COP31 og hjælper med at planlægge og etablere mediecentret på konferencestedet, sagde Duran. “Af omkring 3.000 pressemedlemmer er procedurerne for 1.400 afsluttet,” sagde han.
Tyrkiets vision for COP31 bygger på at genoprette tillid gennem dialog og omsætte løfter til konkrete resultater på jorden, tilføjede han. “Vores mål er at hjælpe med at omsætte klimaløfter til målbare og varige handlinger,” sagde Duran, og Tyrkiet sigter mod at fremskynde gennemførelsen af internationale forpligtelser og styrke samarbejdet mellem lande.
Læsere, der følger vejen til Antalya, kan også læse Watan News’ dækning af COP31-medfacilitatorernes samtaler i Antalya.
Klimaformidling i hverdagen
Duran sagde, at klimaforandringer er et langsigtet emne, der vil påvirke fremtidige generationer endnu mere end den nuværende, og opfordrede til håbefuld formidling på tværs af kommunikationsplatforme. Tyrkiet forestiller sig en mangefacetteret, langsigtet klimakommunikationsstrategi, herunder alderssvarende miljøundervisning for børn gennem eksperimenter, udflugter, bøger og historier.
Han understregede den tyrkiske public service-station TRT’s rolle i at fremme miljøbevidsthed gennem børneprogrammer. Han nævnte også Anadolus “Green Line”-projekt, lanceret i 2022, der skal levere tilgængelig dækning af miljø- og klimaspørgsmål, samt en fælles erklæring om middelhavsskovbrande underskrevet af nyhedsbureauer fra Italien, Spanien og Grækenland.
Miljøbevidsthed skal blive en del af hverdagen — herunder opvarmning af hjem, transport, forbrugsvaner, emballage og affaldshåndtering — snarere end at forblive begrænset til ekspertudtalelser, sagde Duran. Han advarede også om, at utilstrækkelig offentlig kommunikation kan efterlade klimaindsatser sårbare over for desinformation og social modstand, og bemærkede, at direktoratets Center for Bekæmpelse af Desinformation overvåger vildledende kampagner om klimaspørgsmål.
Hvorfor det betyder noget for klimajournalistikken
Appellen kommer på et tidspunkt, hvor klimajournalistikken er under pres fra begge sider: publikum har brug for at forstå krisens omfang, men konstant krisedækning alene kan slukke dem. Durans advarsel om “grøn træthed” genlyder debatten i redaktionerne om løsningsjournalistik — journalistik, der stadig holder magthavere ansvarlige, men også viser, hvad der virker, hvor og for hvem. Til COP31 vil denne balance blive testet dagligt i Antalya, hvor tusindvis af journalister skal omsætte komplekse forhandlinger til historier, som offentligheden kan bruge.
