Tyrkiet har præsenteret en omfattende national energiplan 2040, der skal mere end firedoble landets vind- og solkapacitet til 175 gigawatt, øge elektrificeringen til 36 procent af energiforbruget og reducere udledningerne med 40 procent i 2040 — et skifte til 500 milliarder dollar, der blev præsenteret i Istanbul få dage før landet er vært for klimatopmødet COP31 i Antalya.
Energiminister Alparslan Bayraktar præsenterede planen, kaldet Milli Enerji 2040, den 5. november. Den beskriver, hvordan COP31-værtslandet — fortsat Europas største producent af kulkraft — vil bevæge sig væk fra kul og over mod ren elektricitet, samtidig med at forsyningssikkerheden bevares og minejob beskyttes.
Hvad Tyrkiet energiplan 2040 lover
Ifølge planen skal den samlede vind- og solkapacitet stige fra omkring 44–45 gigawatt i dag til 175 gigawatt i 2040. Den samlede installerede elkapacitet skal vokse fra 123 gigawatt til 281 gigawatt, mens vedvarende energis andel stiger fra 63 procent til 77 procent, ifølge tal rapporteret af Reuters.
Elektricitet skal dække 36 procent af Tyrkiets energiforbrug i 2040, op fra omkring en femtedel i dag — samme retning som COP31-formandskabets 35-by-35-løfte om global elektrificering, der beder verden om at nå 35 procent elektrificering i 2035. Bayraktar sagde, at antallet af elbiler på tyrkiske veje vil stige fra omkring 500.000 i dag til 20 millioner i 2040, og at det samlede elforbrug vil nå 680 terawattimer, op fra 365 terawattimer sidste år.
Planen sætter også et mål om 6 gigawatt havvind i 2040, med første udbud planlagt til april 2027, og vil øge elforbindelseskapaciteten til nabolandene fra 5,4 gigawatt til 15 gigawatt. Kernekraftkapaciteten skal nå 10 gigawatt i 2040, herunder Akkuyu-værket, der nu nærmer sig drift, plus 5 gigawatt mere, og dække omkring 11 procent af elforbruget.
En regning på 500 mia. dollar — og hvem betaler
Bayraktar vurderede, at omstillingen vil kræve omkring 500 milliarder dollar over de næste 13 år. Omkring 210 milliarder dollar af beløbet skal komme fra tyrkiske statslige energiselskaber, mens en stor del af resten skal komme fra udenlandske investeringer.
Omkring 100 milliarder dollar er øremærket til vind- og solproduktion, og udbygningen af produktionskapaciteten samlet set vil kræve omkring 190 milliarder dollar, hvoraf cirka 95 procent går til energi uden eller med lav udledning. Investeringer i elektrificering og energieffektivitet skal nå 15 milliarder dollar om året, men planen regner med samlede besparelser på omkring 240 milliarder dollar, fordi efterspørgselsvæksten bremses — det samlede energiforbrug vil nå 199 millioner ton olieækvivalent i 2040 i stedet for 230 millioner ton ved uændret kurs.
“Hvis verden mener det alvorligt med klimaneutralitet, og hvis vi vil finansiere kampen mod klimaforandringer og global opvarmning, er vi nødt til at finde pengene,” sagde Bayraktar. “Alle er nødt til at tage ansvar og bidrage med penge.”
Kul er fortsat den store udfordring
Planens sværeste prøve er kul. Kul var fortsat Tyrkiets største elkilde sidste år og leverede omkring 33 procent af produktionen, mens sol og vind tilsammen leverede næsten 23 procent. Ifølge energitænketanken Ember er Tyrkiet Europas største producent af kulkraft.
Bayraktar understregede, at omstillingen skal være retfærdig for kulsamfundene. “Vi ønsker en retfærdig omstilling fra kul til relativt renere energikilder … men vi har brug for kul af hensyn til forsyningssikkerheden,” sagde han og bemærkede, at kulminedrift giver mindst 30.000 til 40.000 mennesker arbejde. “Hvordan skal vi gøre disse minearbejdere til AI-eksperter eller højteknologiske eksperter? Det bliver ikke let. Vi har brug for en retfærdig overgangsperiode.”
Trods målet om at bryde med kul vil Tyrkiet fortsat være afhængig af andre fossile brændsler i en overskuelig fremtid — især naturgas. Produktionen fra gasreserverne i Sortehavet vil fordobles til 7,5 milliarder kubikmeter om året i de kommende år, sagde Bayraktar.
Hvorfor det betyder noget før COP31
Planen lander tre dage før COP31 åbner i Antalya den 9. november og sætter værtslandets egen energirekord i søgelyset. Topmødets handlingsdagsorden indeholder allerede Tyrkiets 35-by-35-løfte om elektrificering, som tidligere rapporteret i COP31: Tyrkiet lancerer 35-by-35-elektrificeringsløfte og AI-pagt og lover gennemførelse frem for nye løfter.
“Når vi når 2040, vil vi reducere vores udledninger med 40 procent. Denne store ændring i elektrificeringen vil gøre det muligt,” sagde Bayraktar. Målet er ifølge ham et “paradigmeskift” i den måde, energi bruges på i landet — og et skridt mod Tyrkiets løfte om at nå netto nuludledning i 2053.
Den uafhængige kontrol vil være tæt. Climate Action Tracker, der måler landenes fremskridt i forhold til målene i Parisaftalen fra 2015, vurderer Tyrkiets klimamål og -politikker som “kritisk utilstrækkelige”. Bayraktar sagde, at hans budskab på COP31 vil være, at landene skal vedtage “responsive og realistiske politikker” for at opnå klimaneutralitet.
Om de 500 milliarder dollar kan rejses — og om kullenes andel virkelig falder, mens vind og sol firedobles — vil afgøre, om planen huskes som et vendepunkt eller et løfte. Indtil videre har COP31-værten lagt sine egne tal på bordet, før forhandlingerne begynder.
FAKTA
- Planen: National energiplan 2040 (Milli Enerji 2040), præsenteret af energiminister Alparslan Bayraktar den 5. november 2026 i Istanbul
- Vind og sol: Fra omkring 44–45 GW i dag til 175 GW i 2040
- Samlet installeret kapacitet: Fra 123 GW til 281 GW; vedvarende energis andel fra 63 % til 77 %
- Elektrificering: 36 % af energiforbruget i 2040; 40 % lavere udledninger; netto nul i 2053
- Investeringer: Omkring 500 mia. dollar over 13 år; omkring 100 mia. dollar til vind og sol
- Elbiler: Fra omkring 500.000 til 20 millioner i 2040
- Kul: Omkring 33 % af elproduktionen sidste år; 30.000–40.000 job i kulminedrift
- COP31: 9.–20. november 2026, Antalya, Tyrkiet
