Et af Kinas mest magtfulde ægtepar i medicinalindustrien retter nu blikket mod de globale markeder for avanceret medicin. Sun Piaoyang, bestyrelsesformand for Hengrui Medicine, og hans hustru Zhong Huijuan, grundlægger af Hansoh Pharmaceutical, leder hver sin farmaceutiske gigant med voksende internationale ambitioner. Udviklingen kan give patienter verden over billigere og bedre behandling, men den vækker også bekymring i Danmark – hvor Novo Nordisk sammen med amerikanske Eli Lilly står i sigtekornet for den nye asiatiske konkurrence.
FAKTA: Ægteparret bag den asiatiske satsning
- Sun Piaoyang – bestyrelsesformand for Jiangsu Hengrui Medicine, en af Kinas største medicinalvirksomheder med fokus på blandt andet kræftmedicin.
- Zhong Huijuan – grundlægger og bestyrelsesformand for Hansoh Pharmaceutical; uddannet kemiker og tidligere kemilærer, i dag en af Asiens rigeste kvinder.
- Parret er gift og regnes blandt verdens rigeste biofarmaceutiske familier.
- I sigtekornet: Novo Nordisk og Eli Lilly – verdensførende inden for moderne diabetes- og fedmebehandling.
- Advarslen: Jörg Wuttke, formand for EU’s handelskammer i Kina, opfordrer Europa til at øge ambitionerne for ikke at blive overhalet.
Et medicinalægtepar med globale ambitioner
Sun Piaoyang overtog i 1990 den statsejede fabrik, der siden blev til Jiangsu Hengrui Medicine, og har forvandlet virksomheden til en af Kinas største producenter af blandt andet kræftmedicin. Hans hustru Zhong Huijuan kom ind i branchen ad en anden vej: hun sagde sit job som kemilærer op for at lede den nystartede Hansoh Pharmaceutical, som hun var med til at grundlægge i 1995.
I dag leder de hver sin farmaceutiske gigant, og begge virksomheder opruster internationalt med massive investeringer i forskning og udvikling. Strategien er klar: Kina skal ikke blot producere generisk medicin, men være en global leder inden for avanceret, egenudviklet medicin.
Fra kemilærer til medicinalmilliardær
Zhong Huijuans historie er blevet et symbol på Kinas hastige udvikling. Hun er uddannet kemiker fra Jiangsu Normal University og arbejdede som kemilærer på en mellemskole i Lianyungang, før hun i 1995 trådte ind i medicinalindustrien. Da Hansoh Pharmaceutical blev børsnoteret i Hongkong i 2019, blev hun kåret som Asiens rigeste selvgjorte kvinde.
Parrets samlede formue placerer dem blandt verdens rigeste biofarmaceutiske familier – et vidnesbyrd om, hvor langt Kinas medicinalindustri er nået på få årtier, og om de ressourcer, der nu sættes ind på at erobre de globale markeder.
Kinas næste erobring: medicinalindustrien
Kina har tidligere vist, at landet kan dominere globale markeder: fra elbiler og solceller til robotteknologi har kinesiske virksomheder – med statsstøtte og enorm skala – overhalet vestlige konkurrenter på få år. Nu er turen kommet til medicinalindustrien, hvor Beijing satser strategisk på innovation og egenudviklede lægemidler.
For Vesten er mønstret velkendt og bekymrende. Når kinesiske producenter for alvor træder ind på et marked, følger der typisk et voldsomt prispres, som æder marginerne hos de etablerede spillere – samtidig med at tempoet i udviklingen af nye produkter stiger.
Novo Nordisk og Eli Lilly i sigtekornet
De to selskaber, der mærker presset tydeligst, er danske Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly. De er verdensførende inden for de nye, banebrydende behandlinger mod diabetes og fedme – et marked med enormt globalt potentiale, som de kinesiske giganter nu har udset sig med egenudviklede lægemidler.
Den skærpede konkurrence kan presse priserne på livsvigtig medicin ned og give patienter verden over bedre adgang til behandling. Omvendt kan den true arbejdspladser og innovationskraft i den europæiske medicinalindustri – ikke mindst i Danmark, hvor Novo Nordisk er en hjørnesten i økonomien.
Læs også på watannews.dk: Asiatisk fokus på Novo og Eli Lilly: Godt for verden, bekymrende for Danmark
Europa opfordres til at øge ambitionerne
Jörg Wuttke, formand for EU’s handelskammer i Kina, har opfordret Europa til at skrue op for ambitionerne. Europa kan ikke tillade sig at blive overhalet i strategisk vigtige sektorer som medicinalindustrien, lyder advarslen fra en mand, der har fulgt Kinas erhvervsliv tæt i årtier.
En passiv tilgang kan få alvorlige konsekvenser for Europas økonomiske fremtid og globale konkurrenceevne, mener han. Der er brug for en mere proaktiv og ambitiøs erhvervsstrategi, hvis Europa vil bevare sin position som et globalt centrum for medicinsk forskning og produktion. Følg Watan News’ dækning af dansk og internationalt erhvervsliv på watannews.dk/dk.
Et dobbeltægget sværd
Udviklingen er et dobbeltægget sværd. På den ene side kan skarpere konkurrence give lavere medicinpriser og hurtigere udvikling af nye behandlinger til gavn for patienter over hele verden. På den anden side frygter man i Europa, at kontinentet kan miste sin innovationskraft, sine arbejdspladser og sin førerposition, hvis asiatiske virksomheder tager styringen på markedet.
Spørgsmålet er derfor, hvordan Europa – og Danmark – svarer igen: med protektionisme, med øgede investeringer i forskning, eller med partnerskaber, der både sikrer adgang til medicin og bevarer europæisk konkurrenceevne.
Konklusion
Fremmarchen for de asiatiske medicinal giganter – anført af profiler som Sun Piaoyang og Zhong Huijuan – markerer et nyt kapitel i den globale medicinalindustri. Potentialet for fremskridt og bedre adgang til medicin er enormt, men Europa står over for en presserende opgave med at styrke sin egen konkurrenceevne.
Uden en ambitiøs og proaktiv strategi risikerer Danmark og Europa at blive overhalet i et af verdens mest strategisk afgørende erhverv.
