Om fire dage åbner COP31 i Antalya. Mere end 190 lande samles i den tyrkiske ferieby ved Middelhavet for at forhandle om klimaets fremtid – og i år handler det først og fremmest om penge. Hvem skal betale for klimatilpasningen i de lande, der har bidraget mindst til klimakrisen, men rammes hårdest af den? Og kan verdens lande overhovedet blive enige om et nyt finansieringsmål, når det gamle løfte om 100 milliarder dollar om året aldrig blev holdt?
FAKTA
- COP31: FN’s 31. klimakonference, 9.-20. november 2026 i Antalya, Tyrkiet. Mere end 190 lande deltager. Tyrkiet er vært og har formandskabet, mens Australien leder forhandlingerne sammen med stillehavsøerne.
- Topmøde for ledere: Verdensledernes topmøde holdes den 11.-12. november.
- Det store spørgsmål: Klimafinansiering – det nye kollektive kvantificerede mål (NCQG), der skal erstatte det brudte løfte fra 2009 om 100 milliarder dollar om året til udviklingslandene.
- Kravet: V20-gruppen af klimasårbare udviklingslande kræver et gulv på 1,3 billioner dollar om året. FN’s Miljøprogram vurderer, at udviklingslandene alene til tilpasning har brug for omkring 305 milliarder dollar om året.
- Klimaplanerne: 127 nye nationale klimaplaner fra 154 parter peger på, at udledningerne i 2035 kun bliver 6 procent lavere end i 2019 – mens 1,5-gradersmålet kræver en reduktion på omkring 60 procent.
- Anden globale statusopgørelse: COP31 indleder den anden femårlige gennemgang af Parisaftalens fremskridt.
Et løfte, der aldrig blev holdt
Historien om klimafinansiering er historien om et løfte, der blev givet i København i 2009 og aldrig rigtig blev indfriet: De rige lande skulle give 100 milliarder dollar om året til udviklingslandene til klimatilpasning og grøn omstilling. Løftet blev formelt nået først langt senere – og i mellemtiden er behovet vokset voldsomt.
Det nye mål, NCQG, har været under forhandling siden 2021. Nu – fem år senere – findes der fortsat ingen aftalt struktur. Udviklingslandene, anført af V20-gruppen og G77+Kina, kræver et gulv på 1,3 billioner dollar om året. Om Antalya kan levere et politisk gennembrud, er det spørgsmål, som hele konferencen vil blive målt på.
Klimaplanerne rækker ikke til 1,5 grader
En FN-syntese fra den 27. oktober viser, hvor langt verden er fra målet. De 127 nye nationale klimaplaner, der er indleveret af 154 parter og dækker omkring 71 procent af verdens udledninger i 2019, peger på, at udledningerne i 2035 i gennemsnit bliver 6 procent lavere end i 2019. Regnes betingede løfter med, er tallet omkring 9 procent.
En vej, der er forenelig med 1,5 grader, kræver en reduktion på omkring 60 procent. På de nuværende planer ventes opvarmningen at lande på omkring 1,7 til 2,3 grader. I formandskabets fjerde brev til parterne hedder det, at verden sandsynligvis vil overskride 1,5 grader inden for få år – med et højdepunkt på omkring 1,8 grader i det bedste tilfælde.
Indien går til Antalya med en ny plan
Indien, et af verdens største lande, går til Antalya med en ny klimaplan for 2031-35, der blev godkendt af regeringen i marts og indleveret til FN. Planen sigter mod omkring 60 procent ikke-fossil elkapacitet i 2035 og en reduktion på 47 procent i udledningsintensiteten af BNP i forhold til 2005-niveauet.
Hvad skal der ellers ske på COP31 i Antalya?
Ud over finansieringen skal COP31 indlede den anden globale statusopgørelse – den femårlige gennemgang af, hvor langt Parisaftalen er nået. Parterne skal også drøfte tilpasning, herunder Belém-tilpasningsindikatorerne og arbejdet med at tredoble tilpasningsfinansieringen.
Tyrkiet som vært lægger vægt på gennemførelse: initiativer om ren energi, fødevaresikkerhed, modstandsdygtige byer, grønnere industri, havene og affaldsreduktion. FN’s særlige rådgiver for klimaindsats, Selwin Hart, har sagt, at konferencen bør bedømmes ikke kun på den endelige forhandlingstekst, men også på det praktiske samarbejde og de nationale tilsagn, der annonceres undervejs.
Der er også debat om rammerne: Talere i den grønne zone, som forvaltes af værtslandet, er blevet bedt om at underskrive en erklæring om, at deres oplæg overholder loven og “den offentlige moral”. Bestemmelsen findes ikke i FN’s adfærdskodeks for klimakonferencer, og den har vakt opsigt blandt deltagere og observatører.
Teknologien er klar – men når den ikke ud
Et lyspunkt er, at de grønne løsninger findes og breder sig hurtigt. I 2025 var hver fjerde nye bil, der blev solgt i verden, elektrisk, solenergiudbygningen oversteg 600 gigawatt, og batterilagerkapaciteten var 11 gange større end i 2021.
Problemet er, at løsningerne ikke når ud til de lande, der har mest brug for dem. Det er netop det, COP31 skal ændre på: at fjerne barriererne mellem eksisterende teknologi og de mennesker, der har brug for den. Den europæiske vejr- og klimatjeneste ECMWF deltager blandt andet med de nyeste fremskridt inden for AI-baserede klimamodeller.
Konklusion
COP31 i Antalya bliver ikke konferencen, der løser klimakrisen på to uger. Men det kan blive konferencen, hvor verden enten finder et troværdigt svar på finansieringsspørgsmålet – eller bekræfter, at det gamle løftebrud fortsætter. Med klimaplaner, der kun skærer 6 procent af udledningerne i 2035, og et finansieringsbehov på hundredvis af milliarder dollar om året, er indsatsen sjældent så klar, som den er i Antalya: Pengene skal findes, før tilliden kan genopbygges.
Læs også: COP31 åbner i Antalya på mandag: Hvad står på spil ved FN’s klimatopmøde, Oceaniens oprindelige klimafortalere tager deres budskab med til COP31 i Antalya og Indien fremlægger COP31-prioriteter: Forudsigelig klimafinansiering, ingen nye topstyrede mål.
