Antalya, 12. november 2026 — COP31’s klimachampion har lanceret en global udfordring for at skære ned på madspild og vende de en milliard måltider, der smides ud hver dag, til en opfordring til handling. Samed Ağırbaş, championen udpeget af COP31-formandskabet i Tyrkiet, lancerede One Billion Challenge på COP31 i Antalya den 10. november med Zero Waste Foundation i ryggen.
Kampagnen skal halvere madspild inden 2030. Den opfordrer husholdninger, virksomheder, byer, organisationer og lokalsamfund til at handle — forebygge spild, dele overskudsmad, måle det, der spares, og lære af hinanden. Udfordringen var igen i centrum den 12. november, da mere end 100 verdensledere samledes i Antalya til COP31’s ledertopmøde.
Vigtigste fakta
- Hvad: One Billion Challenge, lanceret af COP31’s klimachampion Samed Ağırbaş på COP31 i Antalya.
- Hvornår: Lanceret den 10. november 2026; fremhævet på COP31’s ledertopmøde den 12. november.
- Mål: Halvere madspild inden 2030 med udgangspunkt i den ene milliard måltider, der smides ud hver dag.
- Hvem deltager: Husholdninger, virksomheder, byer, organisationer og lokalsamfund med støtte fra Zero Waste Foundation.
- Hvorfor det betyder noget: Madtab og madspild står for 8–10 % af de globale drivhusgasudledninger.
Hvad udfordringen beder verden om
Udfordringen bygger på fire trin: forebygge spild, før det opstår, omfordele overskudsmad, der stadig kan spises, måle effekten af det, der gøres, og genvinde det organiske materiale, der ikke kan undgås, gennem cirkulære løsninger som kompostering. Lanceringsarrangementet, “Rethink Food. Reduce Waste.”, samlede de mennesker og organisationer, der arbejder med madspild på COP31, for at mobilisere handling, vise løsninger frem og dele resultater og erfaringer.
Malaysias minister for boliger og lokalstyre, Nga Kor Ming, talte ved lanceringen og opfordrede til større offentlig deltagelse i affaldshåndtering med henvisning til Malaysias Separation at Source-initiativ. Han sagde, at malaysiske familier og lokalsamfund sidste år indsamlede mere end 27.600 kilo brugt madolie på en enkelt dag — en national rekord — og viste, hvordan almindeligt husholdningsaffald kan blive til værdifulde ressourcer, herunder bæredygtigt flybrændstof og grøn energi. Malaysia kører også pilotprojekter for Zero Waste-distrikter i KLCC og Penang under sin Circular Economy Blueprint 2025–2035.
Hvorfor madspild er et klimaproblem
Mere end en milliard ton mad går tabt eller spildes hvert år i verden og står for omkring 8–10 % af de globale drivhusgasudledninger og koster den globale økonomi omkring 1 billion US-dollar om året, ifølge WRAP, den globale miljøorganisation. Når mad rådner på lossepladsen, frigiver den metan, en drivhusgas, der fanger 86 gange mere varme end kuldioxid over 20 år, ifølge Climate and Clean Air Coalition.
Affaldssektoren står for omkring 20 % af de menneskeskabte metanudledninger, og landbruget for omkring 42 %. Med de nuværende politikker er de globale metanudledninger på vej til at være omkring 5 % højere i 2030 end i 2020. Kommunalt affald kan samtidig stige fra 2,56 milliarder ton i 2022 til 3,86 milliarder ton i 2050, ifølge Verdensbanken. COP31-formandskabet har sat som mål at skære den forventede vækst i den globale produktion af kommunalt fast affald med mindst 50 % inden 2035 og at hæve den globale cirkulære materialeudnyttelse til mindst 15 %.
Tyve Zero Waste-distrikter slutter sig til
Den 11. november blev den første gruppe på 20 Zero Waste-distrikter annonceret under Istanbul Zero Waste Action Platform, som Ağırbaş lancerede tidligere i år. Distrikterne ligger i Latinamerika og Caribien, Afrika og Asien og omfatter Pakis-distriktet i Østjava, Indonesien, Abuakwa South i Kyebi, Ghana, og Bey-distriktet i Gaziantep, Tyrkiet.
Hvert distrikt dækker omkring en kvadratkilometer og vil i et helt år afprøve dokumenterede løsninger — kompostanlæg, fælles vaskefaciliteter og reparationsværksteder — og derefter rapportere resultaterne med de samme målemetoder, så der opbygges evidens for den offentlige politik. Målet er en anden gruppe på 100 distrikter inden for fem år.
“Byer er der, hvor klimaindsatsen skal levere resultater,” sagde Ağırbaş. “Disse distrikter vil levere målbare klimafordele og, vigtigere, skabe praktiske modeller, som andre byer verden over kan kopiere og skalere.”
Distrikterne indgår i No Organic Waste-planen (NOW), hvis centrale mål er at holde organisk affald ude af lossepladser, omdirigere spiseligt overskudsmad til mennesker, der har brug for det, og fremme cirkularitet. Et af dens flagskibsinitiativer, Lowering Methane Emissions from Organic Waste (LOW-M), samler 35 organisationer, der støtter 20 byer i at skære metan fra mad- og organisk affald, med et mål om 40 byer inden 2030. Siden COP30 i Belém har yderligere fem byer, herunder Accra og Nairobi, færdiggjort ekspertunderstøttede planer for deres prioriterede indsatser, og seks byer har nu prissat deres prioriteter. Mexico City sigter mod at reducere madspild med 30 % og behandle mindst 30 % af sit organiske affald inden 2030.
Affaldsindsamlere og landmænd viser, hvad der virker
En tredje del af planen anerkender de mennesker, der allerede udfører en stor del af verdens genbrug. Affaldsindsamlere indsamler næsten 60 % af al plast, der indsamles i verden, ifølge UNEP. Fair Tons nye 1×100-kampagne skal nå 100.000 affaldsindsamlere verden over og genvinde en million ton affald på 400 dage, mens resultaterne spores undervejs. Projektet har allerede udstyret 53 affaldsindsamlerorganisationer i 12 lande med drivhusgasberegnere; hver organisation er netto-negativ og undgår i gennemsnit 3.639 ton CO2-ækvivalent om året. Målet er at nå 500.000 affaldsindsamlere i 49 lande.
“Før, når folk spurgte mig, hvad mit bidrag var, sagde jeg 40 år på gaden. Nu kan jeg sætte et tal på det,” sagde Soledad Mella fra Global Alliance of Waste Pickers.
Landmændene skærer også metan. I 2022 forpligtede Danone sig til at skære metan fra den friske mælk i sine mejeriprodukter med 30 % inden 2030 — den første fødevare- og landbrugsvirksomhed med et metanspecifikt mål. Fire år før tid er virksomheden nu på 29,8 %. Dens Jornada Flora-program dækker 151 leverandørgårde, der leverer omkring 65 % af virksomhedens mælk i Brasilien; siden 2021 har de deltagende gårde skåret metan pr. liter mælk med 42 %, mens deres nettomargin pr. ko steg 50 % mellem 2020 og 2024. I Dairy Methane Action Alliance har ti virksomheder, der repræsenterer 31 % af det amerikanske mejerimarked og 10 % af EU’s, oplyst metanudledninger i mindst et år; ni har offentliggjort handlingsplaner for mejerimetan, og virksomhederne skar deres metanudledninger med netto 192.046 ton CO2-ækvivalent mellem 2024 og 2025.
Presset bakkes også op af regeringer og ngo’er. En COP31-erklæring om at reducere madtab og madspild for klimaindsats, fødevaresikkerhed og modstandsdygtige fødevaresystemer blev lanceret på topmødet og er åben for landes tilslutning frem mod COP32. En koalition af globale madspildsorganisationer — herunder Global FoodBanking Network, World Resources Institute, Global Methane Hub, WWF, WRAP, Academy of Global Food Economics and Policy, ReFED og Ambition Loop — opfordrer COP31-formandskabet til at omsætte eksisterende forpligtelser om madtab og madspild til finansieret politik. WRAP’s Food Pact Network, der forbinder mere end 920 organisationer i ti nationale og regionale madpagter, har forhindret 220.000 ton mad i at gå til spilde og omfordelt 2,7 millioner ton overskudsmad — svarende til syv milliarder måltider — og undgået 680.000 ton CO2-ækvivalent.
Hvem står bag udfordringen
Ağırbaş er formand for Zero Waste Foundation i Tyrkiet og blev udpeget som COP31’s klimachampion i januar 2026 af den udpegede COP31-præsident Murat Kurum. Klimachampions mobiliserer ambitiøs klimaindsats fra virksomheder, byer, regioner og finansielle institutioner for at støtte regeringer i at nå Parisaftalens mål. Ağırbaş leder den globale klimaindsatsdagsorden og Marrakech-partnerskabet for global klimaindsats sammen med COP31-formandskabet og Dan Ioschpe, COP30’s klimachampion.
Udfordringen blev lanceret, mens COP31’s ledertopmøde samlede mere end 100 nationale ledere og FN’s generalsekretær António Guterres i Antalya. Tyrkiets førstedame Emine Erdoğan talte ved et lederarrangement om Zero Waste, og præsident Recep Tayyip Erdoğan var vært for et lederarrangement om elektrificering. COP31-formandskabet var også vært for et lederarrangement om grøn industrialisering, der byggede opbakning til Antalya Green Industrialisation Compact, samt en global dialog på højt niveau om metanudledninger fra affaldssektoren og lanceringen af Circularity Knowledge Sharing Network.
“Der er meget fælles grund mellem klimaindsats og national interesse,” sagde COP31-præsident Murat Kurum. “Veldesignet klimaindsats er en investering i velstand, sikkerhed og konkurrenceevne.”
COP31-årbogen viser, at klimachampionerne rapporterer ti års handling med resultater — den blev præsenteret, da klimachampionerne åbnede det globale klimaindsatsprogram på COP31.
