Europa-Parlamentets COP31-mandat blev vedtaget torsdag den 22. oktober og fastlægger, hvad Parlamentet ønsker, at EU skal arbejde for ved COP31-klimaforhandlingerne i Antalya, Türkiye, den 9.-20. november. Mandatet kræver hurtigere klimaindsats for fossile brændsler, finansiering og sårbare lande, og det blev vedtaget ved håndsoprækning.
Ifølge Europa-Parlamentet forventes COP31 at fokusere på at fremme overgangen væk fra fossile brændsler, lancere den næste globale statusopgørelse og operationalisere det klimafinansieringsmål, der blev aftalt ved COP29, det nye kollektive kvantificerede mål (NCQG). En delegation på 15 medlemmer af Europa-Parlamentet, ledet af Lídia Pereira, deltager i forhandlingerne den 16.-20. november.
Europa-Parlamentets COP31-mandat: hvad blev vedtaget
I deres resolution peger medlemmerne af Europa-Parlamentet på 2025 som et af de varmeste år nogensinde og på Europa som det hurtigst opvarmende kontinent. De argumenterer for, at EU ikke har råd til at sætte farten ned på klimaindsatsen.
Parlamentet bemærker, at EU fortsat er på vej mod en reduktion af emissionerne på 54 % i 2030 i forhold til 1990-niveauerne, hvis medlemslandene leverer på eksisterende planer. Samtidig peger medlemmerne på, at foreløbige Eurostat-tal viser, at emissionerne faktisk steg med 1 % mellem 2024 og 2025. Medlemslandene og Europa-Kommissionen skal nu lukke dette gab, hedder det i resolutionen, som understreger, at alle EU-politikker skal forblive i overensstemmelse med Parisaftalen og være styret af den bedste tilgængelige videnskab.
Den samlede Parlaments afstemning følger miljøudvalgets udkast til prioriteter for forhandlingerne, som fastlagde den samme brede retning tidligere. Den vedtagne tekst er nu Parlamentets forhandlingsmandat for Antalya.
Hurtigere udfasning af fossile brændsler
Teksten opfordrer alle parter til at fremme køreplanen for overgangen væk fra fossile brændsler, som aftalt ved den foregående klimakonference, COP30. Medlemmerne opfordrer EU til at tage en ledende rolle i forhandlingerne om en traktat om ikke-spredning af fossile brændsler og til tidsbundne planer for udfasning af subsidier til og produktion af fossile brændsler.
Resolutionen opfordrer EU til at gå foran med egen tidsplan og strategi for en økonomidækkende udfasning. Den fremhæver også de sårbarheder, som afhængigheden af fossile brændsler skaber i en tid med geopolitisk ustabilitet, og betydningen af dekarbonisering for EU’s strategiske autonomi.
Lukning af klimafinansieringsgabet
Medlemmerne understreger, at gabet mellem behovene for klimafinansiering og det, der i øjeblikket ydes, er betydeligt og voksende, og opfordrer til, at det adresseres hurtigst muligt. Samtidig med at de bemærker, at EU og dets medlemslande fortsat er de største ydere af offentlig klimafinansiering, opfordrer de til fortsatte stigninger i bidragene, især gennem tilskud og meget favorable lån.
Resolutionen advarer mod dobbelttælling eller omkategorisering af eksisterende midler for at nå det nye kollektive kvantificerede mål for klimafinansiering (NCQG). Den opfordrer også til, at klimafinansiering fordeles, så den ikke forværrer gældsbyrden for klimasårbare lande, med prioritet til tilskudsbaseret finansiering og gældssaneringsinstrumenter.
Tilpasning, tab og skader: fra løfter til levering
Med bemærkning om, at op til 3,6 milliarder mennesker lever i sammenhænge, der er meget sårbare over for klimaforandringer, opfordrer medlemmerne til hurtig opskalering af forudsigelig og tilgængelig finansiering til fonden for tab og skader. De opfordrer også alle parter til at levere på målet om at tredoble tilpasningsfinansieringen inden 2035.
Resolutionen opfordrer til hurtig operationalisering af den retfærdige omstillingsmekanisme, der blev aftalt ved COP30, og til, at klimaindsatsen parres med tiltag, der støtter grønne job, omskoling og social dialog.
Som baggrund fastlagde den europæiske klimalov målet om, at EU bliver klimaneutralt inden 2050 og reducerer nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne. I februar 2026 opdaterede Parlamentet loven med et reduktionsmål for 2040 på 90 %, ifølge Parlamentet.
FAKTA
- Hvad: Europa-Parlamentet vedtog sit forhandlingsmandat for COP31 den 22. oktober 2026.
- Hvor og hvornår: COP31 finder sted i Antalya, Türkiye, den 9.-20. november 2026; Parlamentets delegation deltager den 16.-20. november.
- Fossile brændsler: Mandatet kræver tidsbundne planer for udfasning af subsidier til og produktion af fossile brændsler samt EU-lederskab om en ikke-spredningstraktat.
- Finansiering: Mere tilskudsbaseret og meget favorabel klimafinansiering, ingen dobbelttælling mod NCQG og tredobling af tilpasningsfinansieringen inden 2035.
- EU’s emissioner: På vej mod 54 % reduktion i 2030 mod 1990-niveauerne, hvis eksisterende planer leveres, men foreløbige tal viser en stigning på 1 % mellem 2024 og 2025.
Konklusion
Mandatet fastlægger Parlamentets åbningsposition for Antalya: hurtigere bevægelse væk fra fossile brændsler, mere og mere retfærdig klimafinansiering samt levering på tilpasning og tab og skader. Hvad det bliver til i det endelige COP31-resultat, afhænger af forhandlingerne med andre parter i november, og denne desk følger forhandlingerne.
Læs mere om Parlamentets tidligere COP31-prioriteter og vejen til Antalya.
