USA’s højesteret har mandag den 9. november 2026 givet Trump-regeringen grønt lys til at genoptage byggeriet af grænsebarrierer i Big Bend-regionen i Texas. Afgørelsen om Big Bend grænsemur er et stort skridt for et af præsident Donald Trumps mest omtalte projekter, selv om selve retssagen om byggeriet fortsætter.
Læs denne historie på Watan News:
FAKTA
- USA’s højesteret afgjorde mandag den 9. november 2026, at byggeriet af grænsebarrierer i Big Bend-sektoren i Texas kan genoptages, mens retssagen fortsætter.
- Afgørelsen satte en midlertidig kendelse fra distriktsdommer Kathleen Cardone fra den 2. oktober 2026 ud af kraft. Kendelsen havde stoppet alt byggeri i regionen.
- Kun dommer Ketanji Brown Jackson stemte offentligt imod at give regeringen medhold.
- Sagen hedder Mullin mod Friends of the Ruidosa Church. Regeringen er repræsenteret af minister for indenlandsk sikkerhed Markwayne Mullin.
- Big Bend-sektoren dækker omkring 800 kilometer af grænsen mellem USA og Mexico – næsten en fjerdedel af hele grænsen.
- I Big Bend National Park er der planlagt et 27 kilometer langt, ikke-sammenhængende system af køretøjsbarrierer – ikke en 9 meter høj stålmur.
- Den amerikanske kongres bevilgede sidste sommer 46 milliarder dollar til projektet med grænsebarrierer.
Big Bend grænsemur: Hvad højesteret afgjorde
Højesteret tog stilling til en hastesag fra regeringen, som bad domstolen om at sætte distriktsdommerens kendelse ud af kraft. Domstolen gav regeringen medhold og fastslog, at loven i høj grad begrænser dommeres mulighed for at gribe ind, når regeringen beslutter, at hurtigt byggeri af grænsebarrierer er nødvendigt. Afgørelsen er midlertidig: Den afgør ikke, om regeringens dispensationer i sidste ende er lovlige.
Byggeriet havde været stoppet, siden dommer Cardone den 2. oktober blokerede projektet. Hun fandt, at kongressen sandsynligvis ikke klart havde givet tilladelse til så brede dispensationer i et område, der har den laveste rate af pågrebne migranter langs hele grænsen. Regeringen kaldte hendes kendelse grundløs og gik til højesteret den 21. oktober.
| Big Bend i tal | Tal |
|---|---|
| Sektorens længde | Omkring 800 kilometer |
| Barrierer i nationalparken | 27 kilometer køretøjsbarrierer |
| Bevilling fra kongressen | 46 milliarder dollar |
| Grænsevagtens byggetempo | 19 kilometer barrierer om ugen |
En stålgænsemur i ørkenen ved USA’s grænse til Mexico. Arkivfoto.
Striden om miljødispensationerne
Kernen i sagen er tre dispensationer, som regeringen har udstedt i 2026. Først udstedte den daværende minister Kristi Noem i februar en dispensation for omkring 260 kilometer, og siden udstedte hendes efterfølger Markwayne Mullin yderligere dispensationer for veje og barrierer, blandt andet i Big Bend National Park. Dispensationerne er udstedt efter en lov fra 1996, som giver ministeren for indenlandsk sikkerhed ret til at tilsidesætte »alle lovkrav«, når det er nødvendigt for at bygge grænsebarrierer hurtigt.
Uden dispensationerne skulle projektet overholde en række love, blandt andet loven om truede arter, loven om miljøvurderinger og loven om beskyttelse af historiske steder. Sagsøgerne – miljøorganisationen Center for Biological Diversity, foreningen Friends of the Ruidosa Church og en flodguide fra Big Bend-området – mener, at ministrene har overskredet deres beføjelser. De peger på det såkaldte major questions-princip, som kræver klar tilladelse fra kongressen til beslutninger af stor betydning.
Regeringen argumenterer omvendt for, at kongressen klart har givet ministeren denne beføjelse, og at distriktsdomstole ikke har kompetence til at behandle denne type klager over dispensationer. I august satte regeringen selv byggeriet i nationalparken på pause, efter at bulldozere var blevet set i gang med at rydde land i parken, og kritikken voksede fra begge politiske fløje.
Modstand fra begge partier i Texas
Projektet møder modstand fra grundejere, erhvervsdrivende, miljøforkæmpere og lokale politikere i Big Bend-regionen – fra begge partier. Modstanderne kalder barriererne spild af penge, som truer det unikke landskab og den lokale økonomi, i et område med historisk lav illegal indvandring. De mener, at overvågningsteknologi som droner ville være et bedre redskab.
Den afgående republikanske senator fra Texas, John Cornyn, skrev samme dag som afgørelsen en kronik imod projektet, hvor han argumenterede for, at moderne teknologi, tilstrækkelig bemanding og samarbejde med lokale myndigheder og grundejere er en mere fornuftig vej end barrierer. Laiken Jordahl fra Center for Biological Diversity kaldte afgørelsen forfærdelig og sagde, at den baner vejen for at bulldoze uberørt ørken, før domstolene har afgjort, om ødelæggelsen er lovlig.
Regeringen og grænsevagten fremhæver omvendt, at der foregår illegale grænseovergange og narkotikabeslaglæggelser i Big Bend, og at et hul i barriererne kan trække mere trafik til området. Grænsevagtens chef, Rodney Scott, har sagt, at området hurtigt vil blive overrendt af karteller, hvis det står uden barrierer, mens andre dele af grænsen bliver befæstet. Regeringen har gentagne gange understreget, at der ikke er planlagt stålmure inde i nationalparken.
Hvad sker der nu
Byggeriet kan nu genoptages, mens retssagen fortsætter ved distriktsdomstolen. Grænsevagten har ikke umiddelbart svaret på, hvor hurtigt arbejdet genoptages. Styrelsen var begyndt på en første del af muren i regionen, før dommerens kendelse stoppede arbejdet.
Højesterets afgørelse er kun et midlertidigt skridt. Hvis regeringen rettidigt indgiver en begæring om, at højesteret tager sagen op, og domstolen afslår at behandle den, ophører den midlertidige tilladelse automatisk. Tager domstolen sagen op, gælder tilladelsen, indtil dommen foreligger. Uanset hvad er Big Bend-sagen dermed langt fra afsluttet – men for nu kan entreprenørerne vende tilbage til ørkenen i det vestlige Texas.
