LIVE
SENESTE
Klimaforandringer er det mindst underviste emne i verdens klasselokaler, viser UNESCO-måling17-årige Francisco Vera fra Colombia vinder International Children’s Peace Prize 2026 for klimaretfærdighedPATA viser kystdestinationer, hvordan turisme kan vokse uden at miste naturenStore Søer-regionen har plantet over 57 millioner træer på vej mod 250 millioner i 2033Spild ikke legene: Kampagne vil gøre LA28 til de første OL uden engangsplastikCOP31 udsat til lørdag: Udkast uden fossile brændstoffer, sundhed eller 120 milliarder dollar venter på tredje omskrivningUniqlo og Cecilie Bahnsen lancerer vinterkollektion med fleece i fokus52 millioner dollar skal holde 300.000 børn i skole i Libanon, Myanmar og SydsudanRussiske missiler og drone krydsede ind over Polen – NATO sendte kampfly i luftenKøbenhavnske lejlighedspriser falder for tredje måned i trækFormel 1 i Las Vegas: Grand Prix-weekend med kampen om andenpladsen i centrumUnge i hele Europa strejker: Kræver højere løn, billigere boliger og flere penge til uddannelseSådan dækkede verdenspressen COP31’s sidste dag: Ingen aftale og dommen ‘værste COP nogensinde’COP31’s fødevaresystemer: Landbrugsforhandlinger går i stå, mens nye løfter lanceresCOP31’s vindkøreplan: Fra rekordens 165 GW til 4 TW i 2035COP31’s sidste dag: Klimahandling for 24,4 milliarder dollar, mens aftalen stadig manglerTyrkiets 300 unge klimaudsendinge bringer en generations krav til COP31’s sidste dagCOP31’s klimachampions lukker handlingsagendaen i AntalyaCOP31’s sidste dag: Afsluttende plenum i gang, mens Green Zone holder sine sidste arrangementerCOP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste menneskerKlimaforandringer er det mindst underviste emne i verdens klasselokaler, viser UNESCO-måling17-årige Francisco Vera fra Colombia vinder International Children’s Peace Prize 2026 for klimaretfærdighedPATA viser kystdestinationer, hvordan turisme kan vokse uden at miste naturenStore Søer-regionen har plantet over 57 millioner træer på vej mod 250 millioner i 2033Spild ikke legene: Kampagne vil gøre LA28 til de første OL uden engangsplastikCOP31 udsat til lørdag: Udkast uden fossile brændstoffer, sundhed eller 120 milliarder dollar venter på tredje omskrivningUniqlo og Cecilie Bahnsen lancerer vinterkollektion med fleece i fokus52 millioner dollar skal holde 300.000 børn i skole i Libanon, Myanmar og SydsudanRussiske missiler og drone krydsede ind over Polen – NATO sendte kampfly i luftenKøbenhavnske lejlighedspriser falder for tredje måned i trækFormel 1 i Las Vegas: Grand Prix-weekend med kampen om andenpladsen i centrumUnge i hele Europa strejker: Kræver højere løn, billigere boliger og flere penge til uddannelseSådan dækkede verdenspressen COP31’s sidste dag: Ingen aftale og dommen ‘værste COP nogensinde’COP31’s fødevaresystemer: Landbrugsforhandlinger går i stå, mens nye løfter lanceresCOP31’s vindkøreplan: Fra rekordens 165 GW til 4 TW i 2035COP31’s sidste dag: Klimahandling for 24,4 milliarder dollar, mens aftalen stadig manglerTyrkiets 300 unge klimaudsendinge bringer en generations krav til COP31’s sidste dagCOP31’s klimachampions lukker handlingsagendaen i AntalyaCOP31’s sidste dag: Afsluttende plenum i gang, mens Green Zone holder sine sidste arrangementerCOP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste mennesker
Climate

Klimaforandringer er det mindst underviste emne i verdens klasselokaler, viser UNESCO-måling

News Desk 2Offentliggjort 21. november 2026
Klimaforandringer er det mindst underviste emne i verdens klasselokaler, viser UNESCO-måling
Share this story

Klimaforandringer er det emne, der mindst sandsynligt optræder i verdens skolers læseplaner, ifølge en ny global måling af klimauddannelse fra UNESCO. I 110 undersøgte lande er klimaforandringer det grønne emne, der indgår mindst — og i 78 af dem optræder det slet ikke i den nationale læseplan for 3. klasse.

Resultatet kommer fra UNESCOs nye indikator for grønne læseplaner, som FN’s uddannelsesorganisation beskrev i sin Global Education Monitoring Report den 12. november 2026. Det er første gang, at landenes læseplaner er blevet bedømt på en fælles skala for, hvor meget grønt indhold de faktisk rummer.

Hvad den nye måling fandt

Indikatoren dækker 110 lande og giver hvert land en score ud af 100. Det globale gennemsnit er 40, og scorerne spænder fra 9 til 66. Men hovedpointen er forskellen mellem de tre temaer, den måler.

Miljø og bæredygtighed er det bedst dækkede tema med en median på 55. Biodiversitet følger med 31. Klimaforandringer ligger sidst med en median på kun 21 — det mindst integrerede af alle tre temaer.

Forskellen er størst for de yngste elever. Klimaforandringer mangler i de nationale læseplaner i 78 lande i 3. klasse, i 50 lande i 6. klasse og i 28 lande i 9. klasse. Mere end 50 lande udelader klimaforandringer, biodiversitet eller begge dele helt fra deres nationale læseplaner.

Forskellene mellem landene skyldes først og fremmest, om et tema overhovedet er nævnt, snarere end hvor dybt det behandles, når det er med, ifølge UNESCO Institute for Statistics’ papir bag indikatoren.

FAKTA

  • 110 lande blev bedømt i den første beregning af UNESCOs indikator for grønne læseplaner.
  • 40 ud af 100 er det globale gennemsnit; de nationale scorer spænder fra 9 til 66.
  • 21 er medianen for klimaforandringer, mod 55 for miljø og 31 for biodiversitet.
  • 78 lande nævner ikke klimaforandringer i deres læseplaner for 3. klasse; 50 gør det ikke i 6. klasse og 28 ikke i 9. klasse.
  • 53 procent af de nationale læseplaner nævnte overhovedet klimaforandringer i UNESCOs tidligere undersøgelse fra 2021 af 100 lande.

Sådan fungerer indikatoren

Indikatoren blev formelt vedtaget som en del af indikator 4.7.1 under FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i den omfattende gennemgang af SDG-overvågningsrammen i 2025. UNESCOs forslag blev først fremsat i juli 2024, godkendt af Education Data and Statistics Commission og tilsluttet af den interinstitutionelle ekspertgruppe for SDG-indikatorer i oktober 2024.

Den følger tre temaer — miljø og bæredygtighed, klimaforandringer og biodiversitet — gennem 13 repræsentative nøgleord, herunder “klimaforandringer”, “global opvarmning”, “drivhusgas”, “biodiversitet” og “vedvarende energi”. Nøgleordene er oversat til 40 sprog og valideret af eksperter.

Dækningen måles i nationale læseplaner og i natur- og samfundsfaglige læseplaner for 3., 6. og 9. klasse. Metoden er i overensstemmelse med Greening Education Partnerships vejledning, som dækker seks begreber: klimavidenskab, økosystemer og biodiversitet, klimaretfærdighed, modstandsdygtighed, post-kulstoføkonomier og bæredygtige livsstile.

Sådan ser god klimauddannelse ud

I samme uge, som UNESCO offentliggjorde indikatoren, rapporterede organisationen også om et projekt, der viser, hvordan hullet kan lukkes. I kystregionen Tabasco i Mexico har mere end 700 folkeskoleelever på 13 skoler i det seneste år lært at genkende klimatrusler, beskytte deres lokalsamfund og forberede sig på naturkatastrofer.

Mellem maj 2025 og september 2026 arbejdede lærere og uddannelsesmyndigheder i Andrés Sánchez Magallanes sammen med UNESCOs kontor i Mexico City og Eni México om at bygge undervisning op om de risici, eleverne kan se fra deres egen dør: kysterosion, ekstremt vejr og skader på de økosystemer, deres familier lever af.

Skolebørn deltager i en praktisk læringsaktivitet om klimaforandringer med planter og jord

På Don Venustiano Carranza Primary School undersøgte elever i 2. klasse kysterosion på observationsgange og i samtaler med ældre beboere og tegnede derefter et risikokort over sårbare steder omkring deres skole. Nogle familier havde allerede mistet deres hjem til det fremrykkende hav, og skolen var selv tidligere blevet flyttet på grund af kysterosion.

Elever i 6. klasse på General Francisco Villa Primary School kortlagde risici for hjem, laguner og mangrover og lavede informationsfoldere, et fælles vægmaleri og forslag til katastrofeforebyggelse. De involverede lærere sagde, at vejledningen gjorde undervisningen mere relevant for elevernes liv — og bad om mere efteruddannelse og klarere vejledning, så klimauddannelse bliver en fast del af klasselivet og ikke et engangsprojekt.

Hvorfor hullet er vigtigt

Hullet i klasselokalet har konsekvenser også uden for skolen. Når den formelle undervisning ikke forklarer klimaforandringer, fylder andre kilder tomrummet — og ikke alle er pålidelige.

En undersøgelse offentliggjort den 19. november 2026 fandt, at misinformation om klimaforandringer på den kinesiske sociale medieplatform Weibo tiltrak mere online engagement end andet klimaindhold, og at konspirationsrelateret indhold trak den stærkeste respons. Undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet Environmental Communication, identificerede tre brede rammer og ni typer misinformation i opslag indsamlet mellem juli og december 2024.

En europæisk litteraturgennemgang offentliggjort i oktober 2026 af LAB University of Applied Sciences som del af det EU-medfinansierede CLIMAware-projekt nåede en lignende konklusion: misforståelser om klimaforandringer skyldes sjældent kun mangel på viden. Den fandt, at videnskabeligt baserede svar virker bedst, når de kombinerer klar formidling af den videnskabelige konsensus, klimaforståelse, vaccination mod misinformation og budskaber tilpasset bestemte målgrupper.

Den offentlige bekymring er allerede til stede. En meningsmåling blandt omkring 2.000 voksne i Storbritannien, gennemført af Opinium mellem den 30. oktober og den 3. november 2026 og rapporteret af Newcastle University den 12. november, viste, at 39 procent føler sig magtesløse over for de globale udledninger og konsekvenserne af ekstremt vejr. Mere end halvdelen — 54 procent — støttede en regeringsledet national strategi for offentlig inddragelse i risiciene ved ekstremt vejr og fødevare- og vandusikkerhed.

UNESCOs egne tidligere data peger samme vej. I undersøgelsen fra 2021 af 100 lande nævnte kun 53 procent af de nationale læseplaner overhovedet klimaforandringer, færre end 40 procent af de 58.000 adspurgte lærere følte sig sikre på at undervise i alvoren, og kun omkring en tredjedel følte sig i stand til at forklare virkningerne for deres egen region.

Hvad der sker nu

COP31-formandskabet i Antalya satte et klart mål for at lukke hullet: klimaforandringer i de nationale læseplaner senest i 2030 og klimabevidsthed for alle senest i 2035 under Antalya-protokollen for handling, der blev aftalt med Greening Education Partnership, UNESCO, OECD og Tyrkiets undervisningsministerium. Protokollen var et centralt tema for COP31s uddannelsesarrangementer i Antalya, og det bevidsthedshul, den adresserer, blev dokumenteret i Watan News’ rapportering fra topmødets sidste dage.

UNESCO udvider nu målearbejdet gennem sit 3G MapEd-projekt, der kortlægger, hvordan grøn omstilling, globalt medborgerskab og ligestilling optræder i de nationale læseplaner, og organisationen har bedt landene om at dele læseplansdokumenter, så indikatoren kan opdateres. Mere end 110.000 skoler verden over har allerede tilsluttet sig UNESCOs standard for grønne skoler, ifølge organisationen — et tegn på, at forandringen i klasselokalerne er i gang, selv om læseplansdokumenterne endnu ikke har indhentet den.

For nu giver den nye indikator hvert land det samme: et tal på en fælles skala, der viser, hvor meget klimaforandringer dets børn faktisk bliver undervist i. Det første tal er 21 ud af 100 — og arbejdet med at hæve det begynder i klasselokalet.

Læs mere: COP31: Klimabevidsthedsgabet — de fleste er stadig ikke nået, mens topmødet lukker og COP31: Middelhavsuniversiteter sætter klimauddannelse i centrum for Antalya-forhandlingerne.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede historier

Planet og miljø

Klima & bæredygtighed

Nyheder, historier og løsninger, der skaber forandring mod en grønnere og mere bæredygtig planet for kommende generationer.

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst
Fremhævet historie

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst

Supertyfonen Champi har igen styrket sig til kategori 5 med vindstød på op til 260 kilometer i timen, efter at den natten til lørdag passerede blot 16 kilometer syd for Guam og slog halvdelen af øens strøm ud. Vejrmyndighederne følger nu stormens bane mod Taiwan og de japanske Ryukyu-øer — samtidig bygger en nor'easter sig

Læs hele historien

GREEN JOURNALISM

Hver handling tæller

Små skridt i dag, stor effekt i morgen.

Udforsk flere historier