Letlands premierminister Andris Kulbergs‘ parti Forenet Liste står til en suveræn sejr ved lørdagens parlamentsvalg i Letland. Ifølge exit polls ved Letlands parlamentsvalg 2026 får partiet 35,6 procent af stemmerne – langt mere end meningsmålingerne forudså og en markant fremgang fra 11,1 procent ved valget i 2022. Resultatet peger mod en fortsat proeuropæisk og proukrainsk kurs i Letland, men Kulbergs står samtidig over for vanskelige forhandlinger om en ny regering.
FAKTA: Letlands parlamentsvalg 2026
- Hvornår og hvordan: Parlamentsvalg til Saeima lørdag den 3. oktober 2026. Der vælges 100 medlemmer, spærregrænsen er 5 procent, og omkring 1,5 millioner vælgere var stemmeberettigede. 14 lister stillede op.
- Exit polls (SKDS/LTV for det lettiske public service-medie LSM, ca. 6.500 adspurgte): Forenet Liste 35,6 %, Letland Først 11,3 %, De Progressive 11,1 %, Suveræn Magt 10,8 %. De Grønne og Bøndernes Union (3,7 %) ser ud til at ryge ud af parlamentet.
- Vinderen: Forenet Liste (Apvienotais saraksts) med premierminister Andris Kulbergs, 47, der har siddet på posten siden maj 2026.
- Valgdeltagelse: Foreløbige tal peger på godt 51 procent – lavt for et lettisk parlamentsvalg.
- Regeringsdannelse: Kulbergs ønsker at forblive premierminister, men har afvist at regere med Letland Først og udelukket ethvert samarbejde med prorussiske partier.
Exit polls: Forenet Liste langt foran alle
Exit pollen fra SKDS/LTV placerer Forenet Liste på 35,6 procent – markant højere end de 22-24 procent, partiet stod til i september-målingerne, og næsten tre gange så meget som de 11,1 procent, partiet fik ved valget i 2022. “Det er bemærkelsesværdigt godt. Et sådant resultat havde jeg ikke forventet,” sagde Kulbergs på valgaftenen i partiets hovedkvarter i Riga. De foreløbige optællinger peger i samme retning, og de 100 mandater fordeles efter Sainte-Laguës metode.
Populisterne rykker frem – regeringspartnerne svækkes
Partiet Letland Først (Latvija pirmajā vietā) med Ainārs Šlesers i spidsen står til 11,3 procent og bliver dermed næststørst – knebent foran De Progressive på 11,1 procent. Letland Først har ført en populistisk valgkamp med inspiration fra den amerikanske MAGA-bevægelse og har bejlet til landets russisktalende mindretal. De Progressive er et proeuropæisk, socialdemokratisk parti.
Det prorussiske parti Suveræn Magt (Suverēnā vara) med Jūlija Stepaņenko i spidsen står til 10,8 procent. Partiet siger, at det ønsker Ukraine sejr, men at støttekronerne er bedre brugt hjemme i Letland. De fleste øvrige partier har på forhånd udelukket et regeringssamarbejde med Suveræn Magt.
Samtidig er Kulbergs’ hidtidige regeringspartnere svækket: De Grønne og Bøndernes Union står til 3,7 procent og risikerer dermed at ryge under spærregrænsen og ud af parlamentet, mens Ny Enhed – der vandt valget i 2022 med 19,2 procent – kun står til 6,7 procent.
Kulbergs afviser Letland Først og prorussiske partier
Kulbergs har gjort det klart, at han ønsker at forblive premierminister, men at han ikke vil regere sammen med Letland Først. Han har desuden afvist ethvert samarbejde med prorussiske partier og advarer mod, at økonomiske bånd til Rusland kan gøre Letland sårbar over for udnyttelse. “Vi kan ikke være det svageste led. Vi skal være stærke,” sagde han på valgdagen i Riga og pegede på Letland som Europas ydre grænse, der skal holdes stærk.
Med svækkede partnere skal Kulbergs nu finde nye allierede for at samle et flertal i Saeima. Hvem det bliver, er endnu uvist, og vanskelige koalitionsforhandlinger venter forude.
Sikkerhed og leveomkostninger prægede valgkampen
Valgkampen var præget af frygt for russiske hybridtrusler: sabotage, cyberangreb og pres ved grænsen til Hviderusland har fyldt meget i den offentlige debat i de baltiske lande. Kulbergs kom til magten i maj, efter at den foregående koalition brød sammen over en række drone-hændelser, hvor droner fløj uopdaget ind i Letland. Myndighederne gav Rusland skylden for at have afledt ukrainske droner fra deres kurs.
Som modsvar har Kulbergs lovet flere anti-drone-kapaciteter og at fastholde forsvarsudgifterne på 5 procent af bruttonationalproduktet – blandt de højeste niveauer i NATO. Ved siden af sikkerheden handlede valgkampen om stigende leveomkostninger, lave lønninger, pres på sundhedsvæsenet og den langsigtede befolkningsnedgang.
Konklusion
Valget tegner et billede af et Letland, der bakker op om Kulbergs’ kurs: en klar vestlig orientering, et stærkt forsvar og fortsat støtte til Ukraine. Men med svækkede regeringspartnere og et fremadstormende populistisk højre bliver selve regeringsdannelsen den første store prøve for valgsejren.
