Fra 2. til 6. november 2026 er Kigali i Rwanda vært for det 38. partsmøde under Montrealprotokollen, kendt som MOP38. Op mod 1.000 delegerede fra regeringer, internationale organisationer, industri, videnskabelige institutioner og civilsamfundet ventes at samles i Kigali Convention Centre.
Mødet er en hjemkomst med et klart formål. For ti år siden, i oktober 2016, var den samme by vært for de forhandlinger, der førte til Kigali-ændringen. Nu vender delegaterne tilbage for at gøre status over et årti med fremskridt og for at beslutte, hvad det næste årti med gennemførelse skal levere.
Ti år efter Kigali-ændringen
Montrealprotokollen, der blev vedtaget i 1987, anerkendes bredt som en af de mest vellykkede miljøaftaler, der nogensinde er forhandlet. Den stod bag den globale udfasning af langt størstedelen af de ozonnedbrydende stoffer som chlorfluorcarboner (CFC’er) og hydrochlorfluorcarboner (HCFC’er).
Som følge heraf er ozonlaget på vej mod genopretning, hvilket mindsker risikoen for hudkræft, grå stær og skader på økosystemer. Protokollen gav også betydelige klimafordele, fordi mange af de kontrollerede stoffer samtidig var kraftige drivhusgasser.
Kigali-ændringen udvidede denne succes til klimaområdet. Den forpligter landene til en gradvis nedtrapning af hydrofluorcarboner (HFC’er), kemikalier der bruges bredt i køling, aircondition og varmepumper. HFC’er skader ikke ozonlaget direkte, men har meget høje globale opvarmningspotentialer.
Ifølge FN’s miljøprogram og rapportering fra Rwanda News Agency kan en fuld gennemførelse af ændringen undgå op mod 0,5 grader celsius global opvarmning inden århundredets udgang. Kombineret med forbedringer af køleudstyrs energieffektivitet kan klimafordelene blive væsentligt større.
Hvad står på dagsordenen
MOP38 er opdelt i to hovedsegmenter. Det forberedende segment løber fra 2. til 4. november og håndterer detaljerede tekniske og politiske forhandlinger. Højniveausegmentet følger den 5. og 6. november med ministererklæringer, præsentationer fra vurderingspanelerne og vedtagelse af beslutninger.
Centrale dagsordenspunkter omfatter genopfyldningen af den multilaterale fond for treårsperioden 2027 til 2029, som finansierer gennemførelsesstøtte til udviklingslande. Parterne vil også se på emissioner af HFC-23, muligheder for at styrke regional atmosfærisk overvågning af kontrollerede stoffer, organisatoriske spørgsmål i Teknologi- og Økonomivurderingspanelet, overholdelsesspørgsmål og status for ratificeringen af Kigali-ændringen.
Forud for hovedmødet afholdes beslægtede møder. Ifølge FN’s ozonsekretariat finder det 77. møde i Gennemførelsesudvalget sted den 30. og 31. oktober, et bureaumøde følger den 31. oktober, og en workshop den 1. november markerer ti år med Kigali-ændringen.
Hvorfor køling betyder noget nu
Efterspørgslen efter køling vokser hurtigt, drevet af stigende temperaturer, urbanisering og økonomisk udvikling. Det gør omstillingen presserende for fødevaresikkerhed, opbevaring af vacciner og medicin, landbrugets kølekæder og folkesundheden.
Rwandas miljøminister, dr. Bernadette Arakwiye, har beskrevet mødet som både en fejring og en opfordring til fortsat handling og siger, at samlingen er en mulighed for at anerkende fremskridt, samtidig med at man ser på, hvad der yderligere er brug for, for fuldt ud at gennemføre de forpligtelser, der blev indgået.
Megumi Seki, eksekutivsekretær for ozonsekretariatet, har understreget værdien af vedvarende samarbejde og bemærker, at det vil være vigtigt at fortsætte HFC-nedtrapningen, forbedre energieffektiviteten og bevæge sig mod universel ratificering af Kigali-ændringen for at realisere dens fulde klimafordele.
Kigalis eget program
Ud over de formelle forhandlinger arrangerer Rwanda et program med aktiviteter, der fokuserer på gennemførelse og innovation. Det omfatter en teknisk workshop på det afrikanske ekspertisecenter for bæredygtig køling og kølekæder (ACES), der dækker teknologier og kompetenceudvikling, en innovationsudstilling i Kigali Convention Centre, der viser klimavenlige køle- og kølekædeløsninger, et partnerskabsforum og særlige Kigali-ændringen fylder 10-arrangementer.
Landets egen Kigali-gennemførelsesplan styrer dets HFC-nedtrapning, og faciliteter som ACES placerer Rwanda som et regionalt knudepunkt for teknologitest, uddannelse og kølekædeudvikling. Mødet minder også om, at protokollens succes altid har hvilet på differentierede tidsplaner, finansiel støtte gennem den multilaterale fond og teknologioverførsel.
Få dage efter at MOP38 lukker, flytter verdens opmærksomhed til Antalya i Türkiye til COP31 fra 9. til 20. november 2026. De to samlinger vil tilsammen teste, om den samme ånd af pragmatisk samarbejde kan omsætte nedtrapningsforpligtelser til målbare reduktioner i superforurenende emissioner. Læsere kan følge beslægtet klimadiplomati i vores tidligere rapport om Congo-bassinet får stemme ved COP31, mens Tyrkiet nærmer sig Congo før Antalya.
Vigtige fakta
- Begivenhed: MOP38, det 38. partsmøde under Montrealprotokollen
- Datoer: 2. til 6. november 2026, med et forberedende segment 2. til 4. november og et højniveausegment 5. og 6. november
- Sted: Kigali Convention Centre, Kigali, Rwanda
- Forventet deltagelse: Op mod 1.000 delegerede
- Jubilæum: Ti år siden Kigali-ændringen blev vedtaget i Kigali i oktober 2016
- Vigtigt dagsordenspunkt: Genopfyldning af den multilaterale fond for 2027 til 2029
- Klimagevinst på spil: Op mod 0,5 grader celsius undgået opvarmning inden århundredets udgang, ifølge FN-tilknyttet rapportering, hvis Kigali-ændringen gennemføres fuldt ud
