USA’s præsident Donald Trump har på sociale medier afvist, at Hormuzstrædet er årsagen til de stigende benzinpriser. I stedet lægger Trump skylden på Ukraines angreb på russiske raffinaderier og på lukningen af amerikanske raffinaderier – mens analytikere mener, at både krigen mod Iran og de ukrainske angreb presser priserne op.
FAKTA
- Trumps påstand: På sociale medier har Donald Trump skrevet, at stigningen i verdens dieselpriser “for det meste er forårsaget af krigen mellem Rusland og Ukraine, ikke Iran”.
- G7’s svar: Den 2. oktober 2026 besluttede G7-landene en koordineret frigivelse af 100 millioner tønder råolie og diesel over fire måneder gennem Det Internationale Energiagentur (IEA) – med en stor dieselportion allerede inden for de første 20 dage.
- Rekordpriser: Amerikansk diesel har ramt rekordniveauer over 6 dollar pr. gallon, og benzinpriserne er steget over 40 procent på et år.
- Ukrainske angreb: I august 2026 ramte Ukraine 21 russiske olieraffinaderier – en krigsrekord. Rusland har forlænget sit dieseleksportforbud til udgangen af oktober.
- Hormuzstrædet: Iran har erklæret strædet lukket siden krigen brød ud 28. februar 2026, men omkring 16,5 millioner tønder olie om dagen nåede ud af regionen i september via rørledninger og omlastning til søs.
- Amerikanske raffinaderier: Tre store lukninger – LyondellBasells Houston (marts 2025), Phillips 66’s Los Angeles (oktober 2025) og Valeros Benicia (2026) – har reduceret USA’s raffinaderikapacitet med omkring 400.000 tønder om dagen.
Trump afviser Hormuz som årsag til stigende benzinpriser
Trump mener ikke, at spændingerne i Mellemøsten er hovedårsagen til de høje brændstofpriser. “Dette er ikke gjort af Mellemøsten. Dette er gjort af det, der sker med Rusland og Ukraine,” har han sagt og opfordret Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj til at stoppe angrebene på russiske dieselraffinaderier.
På sociale medier har Trump yderligere hævdet, at store mængder olie fortsat bevæger sig gennem Hormuzstrædet. Det sker midt i en tid, hvor Iran selv fastholder, at strædet forbliver lukket, indtil USA accepterer Teherans syvpunkts-plan for genåbning.
Ukraines angreb på russiske raffinaderier rammer dieselforsyningen
Ukraine har intensiveret sin kampagne mod Ruslands energiinfrastruktur. I august 2026 ramte ukrainske droner 21 russiske olieraffinaderier – en krigsrekord ifølge ukrainske data. Ifølge ukrainske vurderinger er over 45 procent af Ruslands raffinaderikapacitet slået ud.
Det har fået direkte konsekvenser for verdensmarkedet: Rusland, traditionelt verdens næststørste dieseleksportør, har forlænget sit forbud mod dieseleksport til udgangen af oktober. IEA har da også peget på angrebene på russiske raffinaderier som en af årsagerne til de særligt pressede dieselmarkeder.
Hormuzstrædet: erklæret lukket, men olien finder andre veje
Siden USA og Israel angreb Iran 28. februar 2026, har Teheran søgt kontrol over Hormuzstrædet og erklæret det lukket. Transitgennemstrømningen faldt med omkring 95 procent i ugerne efter, og Brent-råolie steg til over 126 dollar pr. tønde.
Men forsyningerne har delvist tilpasset sig: I september nåede mindst 16,5 millioner tønder olie om dagen ud af regionen – svarende til førkrigsniveauet, når Iran fraregnes. Omkring 40 procent af regionens råolie transporteres nu uden om strædet via saudiarabiske og emiratiske rørledninger, og store tankskibe omlaster last til søs ud for Oman og Fujairah. Iran fastholdt den 4. oktober, at strædet forbliver lukket, indtil USA opfylder alle syv betingelser i det indgåede aftalememorandum.
Amerikanske raffinaderier lukker – især i Californien
Trump peger også på lukningen af amerikanske raffinaderier som en medvirkende faktor til de høje priser. Den bekymring er reel: Tre store anlæg er lukket på kort tid – LyondellBasells Houston-raffinaderi i marts 2025 (264.000 tønder om dagen), Phillips 66’s Los Angeles-raffinaderi i oktober 2025 (139.000 tønder om dagen) og Valeros Benicia-raffinaderi i Californien (145.000 tønder om dagen).
Ifølge det amerikanske energiagentur EIA er USA’s samlede raffinaderikapacitet faldet til omkring 18,2 millioner tønder om dagen – mere end 250.000 tønder under niveauet et år tidligere. Californien er særligt hårdt ramt, fordi staten har unikke brændstofspecifikationer og ingen større rørledningsforbindelse til Golfkysten.
G7 frigiver 100 millioner tønder gennem IEA
Som svar på de stigende priser blev G7-lederne den 2. oktober enige på et virtuelt møde om energisikkerhed om at koordinere en frigivelse af 100 millioner tønder råolie og diesel fra nødlagre over fire måneder. En væsentlig mængde diesel skal frigives allerede inden for de første 20 dage, og IEA skal overvåge gennemførelsen med en opfølgningsrapport om 20 dage.
G7-landene blev også enige om at koordinere vedligeholdelsesplaner for raffinaderier, så kapacitet ikke lukkes ned samtidigt, og om at afstå fra eksportrestriktioner på energi mellem G7-lande. Det kommer, efter at Trump overvejede et amerikansk dieseleksportforbud – en idé, han siden har lagt fra sig og kaldt “aldrig rigtigt på bordet”.
Konklusion
Trumps budskab er klart: Det er Ukraine, ikke Hormuz, der driver benzinpriserne. Virkeligheden er mere nuanceret. Analytikere peger på, at både krigen mod Iran, Ukraines raffinaderi-angreb og svindende vestlig raffinaderikapacitet presser markedet – med diesel som det hårdest ramte segment. Med priser på rekordniveau og midtvejsvalg i USA i november er energikrisen blevet et af Trumps største politiske problemer, og G7’s reservefrigivelse er et forsøg på at dæmpe bølgerne.
