Regeringen vil bruge 200 millioner kroner på en målrettet uddannelsessatsning for 100 folkeskoler, hvor eleverne klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik. Men det er endnu uklart, hvordan de 100 skoler skal udvælges – og det rejser spørgsmål om retfærdighed i fordelingen af millionerne.
FAKTA
- Indsatsen: 200 millioner kroner til 100 udvalgte folkeskoler på finanslovsforslaget for 2027.
- Målet: At løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik på de skoler, der klarer sig dårligst.
- Baggrunden: En PISA-undersøgelse for omkring en måned siden viste historisk dårlige resultater i naturfag, matematik og læsning blandt 15-årige.
- Hvem står bag: Undervisningsminister Magnus Heunicke (S), børneminister Jacob Mark (SF), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og minister for erhverv og konkurrencekraft Martin Lidegaard (R).
- Den større ramme: 900 millioner kroner i alt til folkeskolen – heraf 200 millioner til små folkeskoler i landdistrikter og 500 millioner til et generelt løft.
- Det uklare: De konkrete udvælgelseskriterier for de 100 skoler er endnu ikke offentliggjort.
Uddannelsessatsning: 200 millioner til de mest udfordrede skoler
Regeringen vil i sit finanslovsforslag for 2027 prioritere 900 millioner kroner til folkeskolen. Det fortalte fire ministre i et interview med Politiken. Af pengene skal 200 millioner kroner gå til en særlig indsats på 100 udvalgte skoler, hvor eleverne klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik.
De resterende 700 millioner kroner fordeles på to andre puljer: 200 millioner til små folkeskoler i landdistrikter og 500 millioner til et generelt løft af landets folkeskoler. Ifølge Politiken er der tale om en årlig investering.
| Pulje | Beløb | Formål |
|---|---|---|
| 100 udvalgte skoler | 200 mio. kr. | Særlig indsats i dansk og matematik |
| Små folkeskoler i landdistrikter | 200 mio. kr. | Støtte til små skoler uden for byerne |
| Generelt løft af folkeskolen | 500 mio. kr. | Løft af alle landets folkeskoler |
Baggrunden: historisk dårlige resultater
Meldingen kommer i kølvandet på en PISA-undersøgelse, der for omkring en måned siden viste, at danske 15-årige klarer sig historisk dårligt i naturfag, matematik og læsning. Kort efter undersøgelsen meldte regeringen, at den ville prioritere én milliard kroner til børneområdet på næste års finanslov – størstedelen til folkeskolen.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at hver niende elev i 9. klasse ikke bestod både dansk og matematik ved afgangsprøverne i 2025. På 102 folkeskoler er der mere end hver femte elev, som ikke opnår bestået i begge fag – og analysen peger på en tydelig sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og deres faglige resultater.
Udvælgelseskriterierne er ikke klar
Det er endnu ikke offentliggjort, hvordan de 100 skoler skal udvælges. Det skaber usikkerhed om, hvorvidt udvælgelsen vil bygge på objektive faglige data – som eksempelvis AE’s kortlægning af skolernes resultater – eller på andre og mere vilkårlige faktorer.
Kritikere frygter, at den manglende gennemsigtighed i praksis kan gøre udvælgelsen tilfældig: Skoler med et reelt stort behov risikerer at blive forbigået, mens andre skoler uden samme presserende behov kan ende i puljen. En klar og fagligt funderet proces er afgørende, hvis støtten skal nå de skoler, hvor den er mest nødvendig.
Flere lærere er regeringens primære ønske
Pengene er foreløbig kun fordelt i de tre puljer og er ikke øremærket konkrete initiativer. Et af regeringens primære ønsker er flere lærere – eksempelvis flere timer med to lærere i klassen. “Der er ingen tvivl om, at det er en stor del af løsningen. Der er meget, meget stærke resultater forbundet med det,” siger undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Trods manglen på folkeskolelærere har regeringen ikke planer om et lønløft, som Socialdemokratiet tidligere har stået bag for blandt andet sygeplejersker og pædagoger.
Konklusion
Regeringens uddannelsessatsning på 200 millioner kroner til 100 skoler er et markant løft af folkeskolen efter historisk dårlige PISA-resultater. Men så længe udvælgelseskriterierne ikke er offentliggjort, hænger der et spørgsmålstegn over retfærdigheden i fordelingen – og over, om pengene rammer de skoler, der har mest brug for dem. Læs mere om uddannelsessatsningen på Watan News.
