EU-landene har torsdag vedtaget den omstridte tilbagesendelsesforordning, der åbner for oprettelse af udrejsecentre uden for EU’s grænser. Beslutningen blev truffet med kvalificeret flertal på et møde mellem EU’s indenrigsministre i Luxembourg, hvor kun Spanien stemte imod. Forordningen giver medlemslandene det juridiske grundlag for at sende afviste asylansøgere til centre i tredjelande – og Danmark står i spidsen for arbejdet med at få de første centre på plads.
FAKTA: Tilbagesendelsesforordningen vedtaget
Vedtaget: Torsdag den 1. oktober 2026 af EU’s indenrigsministre i Luxembourg.
Afstemning: Kvalificeret flertal – kun Spanien stemte imod.
Indhold: Juridisk grundlag for »return hubs« – udrejsecentre for afviste asylansøgere i lande uden for EU.
Fem-lande-gruppen: Danmark, Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland arbejder på at etablere de første centre.
Tidsplan: Aftale med et partnerland omkring nytår – første overførsler i 2027.
Betingelser: Kun aftaler med lande, der respekterer menneskerettighederne og non-refoulement-princippet. Uledsagede mindreårige er undtaget.
Sådan blev tilbagesendelsesforordningen vedtaget
Efter at Europa-Parlamentet gav grønt lys i juni, har Rådet nu formelt vedtaget tilbagesendelsesforordningen. Den er en del af EU’s store asylpagt, som trådte i kraft den 12. juni, og den indfører blandt andet en europæisk tilbagesendelsesordre, gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelser og skærpede regler for personer, der udgør en sikkerhedsrisiko.
Spanien var det eneste land, der stemte imod. Indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska forklarede, at den spanske regering tvivler på »lovligheden og proportionaliteten« af visse tiltag i teksten. Spanien peger samtidig på krisen i Ceuta som bevis på, at den europæiske lovgivning mangler redskaber til at håndtere ekstraordinære situationer, hvor tusindvis krydser grænsen på få dage. Læs mere om EU’s migrationspolitik i Watan News’ Europa-sektion.
Danmark i front for fem-lande-gruppen
Danmark har været drivkraften bag arbejdet med udrejsecentre uden for EU. Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov deltog torsdag morgen i et særskilt møde med kollegerne fra Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland – de øvrige lande i den såkaldte fem-lande-gruppe. Bødskov udtrykte glæde over vedtagelsen og kaldte den et skridt mod at styrke Europas ydre grænser.
Gruppen blev enige om en fælles model på et møde i København den 4. september og mødtes igen i München den 26. september. Målet er at indgå en aftale med et partnerland omkring nytår, så de første afviste asylansøgere kan overføres i løbet af 2027. Grækenlands migrationsminister Thanos Plevris har sagt, at det første center kan stå klar i andet halvår af 2027. Rwanda og Uganda nævnes i diplomatiske kredse som mulige værtslande, men intet er officielt bekræftet. Det er planen, at FN’s flygtningeorganisation UNHCR og IOM skal overvåge, at menneskerettighederne overholdes, mens de fem lande selv finansierer projektet. Mere baggrund om gruppens planer findes hos InfoMigrants.
Brunner: Reformerne virker – 55 procent færre krydsninger
EU-kommissær for migration Magnus Brunner kaldte torsdagen »en meget vigtig dag for tilbagesendelsesforordningen« og fastslog, at EU’s migrationsreformer virker. På ministermødet i München den 26. september oplyste han, at antallet af irregulære grænseovergange er faldet med 55 procent over de seneste to år og nu er på det laveste niveau siden 2021.
Brunner præsenterede samtidig en ny fempunktsplan: tættere samarbejde med tredjelande, før migranter når grænsen, et nyt og stærkere Frontex-mandat med udrykning på under 24 timer, bedre varslingssystemer, bekæmpelse af menneskesmugling og nye ruter for tilbagesendelser. Han annoncerede desuden 130 millioner euro ekstra til EU’s dronehandlingsplan for grænseovervågning, oven i de 250 millioner euro, der allerede er afsat.
Baggrunden for hastværket er blandt andet krisen i den spanske enklave Ceuta, hvor over 72.000 mennesker krydsede ind fra Marokko i slutningen af juli ifølge spanske myndigheder. Mindst 72 mennesker mistede livet under massebevægelsen. Brunner har bakket op om Spaniens bestræbelser på at sende personerne tilbage.
Sverige støtter – men vil gå sin egen vej
Sveriges fungerende migrationsminister Johan Forssell – regeringen er fortsat i en overgangsrolle efter valgnederlaget den 13. september – udtrykker støtte til arbejdet med udrejsecentre og ønsker at se et pilotprojekt, der kan evaluere modellen. Samtidig understreger han, at Sverige har haft succes uden centre: Antallet af hjemsendelser er steget med 60 procent, til 8.312, siden regeringen tiltrådte i 2022.
Forssell opfordrer EU-landene til at stramme deres nationale lovgivning og tage ansvar for hjemsendelserne. Øget europæisk samarbejde er vigtigt, mener han, men det kan ikke erstatte behovet for nationale lovstramninger.
Kritik: Menneskerettigheder og effektivitet
Vedtagelsen har affødt skarp kritik. Amnesty International kalder udrejsecentrene »juridiske sorte huller« og mener ikke, at ordningen kan gennemføres i overensstemmelse med menneskerettighederne. To medlemmer af Europa-Parlamentet, Tineke Strik og Anna Strolenberg, besøgte for nylig Rwanda og kaldte de fem landes planer »urealistiske, umenneskelige og dyre«.
Den luxembourgske organisation Passerell advarer mod, at EU »outsourcer« sit migrationsansvar til lande, hvor risikoen for menneskerettighedskrænkelser er høj, og 16 FN-rapportører har advaret mod teksten. Kritikere peger desuden på, at det fortsat er uafklaret, hvilke tredjelande der vil indgå aftaler – og om centrene reelt fører til flere hjemsendelser eller blot flytter problemet.
Konklusion
Med tilbagesendelsesforordningen har EU taget et historisk skridt mod en langt mere restriktiv migrationspolitik. Det juridiske grundlag for udrejsecentre uden for EU er nu på plads, og Danmark står i spidsen for at omsætte det til praksis allerede i 2027. Om centrene bliver et effektivt redskab – eller en dyr og kontroversiel blindgyde – vil de kommende års forhandlinger med tredjelande og menneskerettighedsorganisationernes overvågning afgøre. Læs Rådets pressemeddelelse om vedtagelsen og Spaniens begrundelse for at stemme imod.
