Demokraterne har vundet kontrollen over begge kamre i den amerikanske Kongres ved midtvejsvalget den 3. november 2026. Resultatet er et markant nederlag for præsident Donald Trump og Republikanerne, og det udløser nu en magtkamp i det republikanske parti, hvor formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, træder tilbage som republikansk leder.
FAKTA
- Valgdag: Tirsdag den 3. november 2026 – midtvejsvalg til Kongressen i USA.
- Repræsentanternes Hus: Demokraterne har ifølge Associated Press vundet 243 mandater og fører i yderligere 18 kredse. Der skal 218 mandater til flertal. Før valget havde Republikanerne 219 mandater mod Demokraternes 215.
- Senatet: Demokraterne har vundet mindst syv republikanske mandater og dermed flertallet. Før valget havde Republikanerne 53 mandater mod Demokraternes 47.
- Mike Johnson: Formanden for Repræsentanternes Hus stiller ikke op som republikansk mindretalsleder.
- Hakeem Jeffries: Den demokratiske leder i Huset ventes at blive ny formand for Repræsentanternes Hus.
- Donald Trump: Præsidenten siger, at han ikke fortryder valgkampen, og at han kan samarbejde med den nye demokratiske Kongres.
Demokraterne vinder begge kamre
Valget den 3. november blev en omfattende demokratisk sejr. I Repræsentanternes Hus har Demokraterne ifølge Associated Press vundet mindst 30 republikanske mandater, og i Senatet har partiet vundet mandater i stater, der længe har været regnet som sikkert republikanske.
Blandt senatssejrene er Roy Cooper i North Carolina, Annie Andrews i South Carolina, Sherrod Brown i Ohio, James Talarico i Texas og Josh Turek i Iowa. Resultatet i Alaska var torsdag morgen endnu ikke afgjort. Demokraterne skulle vinde mindst fire mandater for at overtage Senatet – og de vandt mindst syv.
Den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, ventes nu at blive husets nye formand. Han har beskrevet resultatet som en “amerikansk tsunami” og siger, at tiden er forbi, hvor Repræsentanternes Hus fungerede som et datterselskab af Trump-administrationen.
Johnson træder tilbage som republikansk leder
Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har meddelt sine medarbejdere, at han ikke vil stille op som leder af den republikanske gruppe i mindretal. Det bekræftede hans talsmand onsdag. Johnson har været formand i tre år og har kæmpet for at holde sammen på et snævert republikansk flertal på 218 mod 214 mandater.
Under valgkampen insisterede Johnson gentagne gange på, at Republikanerne ville udvide deres flertal. I stedet mistede partiet kontrollen over Huset. Hvem der skal efterfølge ham som republikansk leder, er endnu uklart. Der ventes en intern afstemning i næste uge, og den republikanske repræsentant Jim Jordan fra Ohio har meldt, at han vil søge posten.
Trump: Ingen fortrydelse – og et tilbud om samarbejde
Præsident Donald Trump, der holdt omkring 30 valgmøder på lige så mange dage og satte sig selv i centrum af valgkampen, siger onsdag, at han ikke fortryder sin tilgang til valgkampen eller sit afsluttende budskab. Samtidig har han slået en mere forsonlig tone an og sagt til tv-kanalen CNBC, at han kan samarbejde med Demokraterne om “mange flere ting, end folk forstår”.
Trump har desuden sagt, at han vil acceptere valgresultatet, og han har peget på, at han selv ikke stod på stemmesedlen, som en forklaring på nederlaget. Det Hvide Hus har samtidig mindet amerikanerne om, at Trump fortsat er præsident og har vetoret i resten af sin embedsperiode.
Vicepræsidenten peger på krigen som årsag
Vicepræsident J.D. Vance har på sociale medier skrevet, at årsagen til nederlaget er krigen – USA’s krig mod Iran. “Grunden til, at vi tabte, er krigen,” skrev han. Trump har sagt, at Vances vurdering “stort set er rigtig”, men at han ikke ville have ændret sin beslutning.
Vælgernes utilfredshed med økonomien og med krigen mod Iran, der har sendt benzinpriserne markant op, nævnes af flere medier som de vigtigste årsager til det demokratiske gennembrud. Jeffries har selv sagt, at Demokraterne vandt på spørgsmålet om leveomkostninger: “Vi vandt på, at tingene skal kunne betales,” lød det fra ham.
Unge og latinamerikanske vælgere skiftede side
Valgresultatet viser også store bevægelser blandt vælgergrupper. Ifølge opgørelser fra valgnatten svingede latinamerikanske vælgere 22 procentpoint mod Demokraterne sammenlignet med 2024, mens vælgere under 30 år svingede med 36 procentpoint i Demokraternes favør.
Flere republikanske profiler har beskrevet nederlaget i dramatiske vendinger. Floridas guvernør Ron DeSantis har kaldt resultatet “tæt på en begivenhed på udryddelsesniveau for Republikanerne i mange dele af landet”, mens Trumps tidligere kongresforbindelse Marc Short har talt om “fuldstændig katastrofe for Republikanerne”.
Hvad sker der nu efter midtvejsvalget?
Med demokratisk flertal i begge kamre går USA ind i to år med delt regeringsmagt. Demokraterne får nu mulighed for at sætte dagsordenen i Kongressen, indkalde til høringer og blokere dele af præsidentens program – mens Trump fortsat har vetoret og kan regere gennem præsidentielle dekreter.
De sidste mandater er endnu ikke talt færdigt, så de endelige tal kan ændre sig en smule. Men hovedbilledet står fast: Demokraterne har taget Kongressen, Republikanerne skal finde en ny leder i Huset, og Trump står over for to år, hvor han skal forhandle med et demokratisk flertal.
Konklusion
Midtvejsvalget den 3. november 2026 blev en klar demokratisk sejr, der giver partiet kontrollen over både Senatet og Repræsentanternes Hus. Mike Johnsons beslutning om at træde tilbage som republikansk leder viser, hvor dybt nederlaget rammer Republikanerne, mens Trump signalerer både accept af resultatet og vilje til samarbejde. De næste uger vil vise, hvem der skal lede Republikanerne i mindretal – og hvordan den nye magtbalance i Washington kommer til at fungere.
Læs også vores tidligere dækning af valget: Demokraterne vinder begge kamre ved midtvejsvalget i USA og Amerikanerne stemmer ved midtvejsvalget 2026: Kongressen på spil.
