Demokraterne har vundet kontrollen over begge kamre i den amerikanske Kongres ved midtvejsvalget den 3. november 2026. Ifølge Associated Press’ opgørelse har Demokraterne fået 229 pladser i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne har fået 138, og resultaterne giver samtidig Demokraterne flertal i Senatet. Valget betyder, at præsident Donald Trump får en delt regering i de sidste to år af sin embedsperiode.
Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus var på valg, og 218 pladser giver flertal. Før valget havde Republikanerne 219 pladser mod Demokraternes 214 samt to uafhængige. Ved valget mistede Republikanerne mindst 25 pladser i Huset, og i Senatet, hvor 35 pladser var på valg, vendte Demokraterne mindst syv republikansk holdte pladser.
FAKTA
- Valgdato: 3. november 2026
- Repræsentanternes Hus: Demokraterne har fået 229 pladser (AP’s opgørelse), Republikanerne 138 – 218 giver flertal
- Senatet: Demokraterne har vendt mindst syv pladser og får flertal; to valgkredse er endnu ikke afgjort
- Guvernører: Demokraterne vandt fem nye guvernørposter og beholdt 17
- Endnu ikke afgjort: Senatvalgene i Alaska og Mississippi
Syv senatspladser skiftede parti
I Senatet vandt Demokraterne i Iowa, Kansas, Maine, North Carolina, Ohio, South Carolina og Texas. I Texas vandt demokraten James Talarico senatsvalget, og i Kansas vandt demokraten Adam Hamilton – den første demokratiske senator fra Kansas siden 1932. I Maine vandt demokraten Troy Jackson over den siddende senator Susan Collins, der har siddet i Senatet siden 1997.
I Michigan vandt demokraten Abdul El-Sayed, der bliver den første muslimske senator i USA’s historie. I New Hampshire vandt demokraten Chris Pappas, der bliver den første åbent homoseksuelle mand valgt til Senatet. I Minnesota beholdt Demokraterne deres plads, da Peggy Flanagan vandt senatsvalget.
To senatsvalg var onsdag endnu ikke afgjort: Alaska og Mississippi. I Mississippi var demokraten Scott Colom og den siddende republikanske senator Cindy Hyde-Smith adskilt af en meget lille margin.
Demokraterne vandt også guvernørvalgene
Guvernørvalg blev afholdt i 36 stater samtidig med de føderale valg. Demokraterne vandt fem nye guvernørposter – i Nevada, Texas, Iowa, Ohio og Georgia – og beholdt 17 andre. Republikanerne har indtil videre ikke vendt nogen stater og har beholdt 12 af de 18 poster, der var på valg.
I Texas vandt demokraten Gina Hinojosa guvernørvalget over den siddende republikanske guvernør Greg Abbott, og hun bliver Texas’ første kvindelige guvernør med latinamerikansk baggrund. I Georgia vandt demokraten Keisha Lance Bottoms, og i Californien bliver demokraten Xavier Becerra statens første guvernør med latinamerikansk baggrund. I Florida vandt republikaneren Byron Donalds, der bliver Floridas første sorte republikanske guvernør.
I Californien, den eneste demokratisk ledede stat, der gennemførte en ny valgkredsinddeling, sendte Demokraterne fem ekstra repræsentanter til Huset – i alt 48 af statens 52 pladser.
Historiske resultater i flere stater
Demokraterne vandt for første gang siden 1994 et delstatsvalg i Texas, og partiet vandt både guvernørposten og senatsvalget i Iowa, Minnesota og Ohio. I Huset vandt Demokraterne valgkredse, som Trump vandt med 20 procentpoint for blot to år siden, og partiet brød republikanske supermajoriteter i delstatsparlamenter i blandt andet Indiana og Missouri.
Demokraterne opnåede dog ikke et flertal på to tredjedele i Senatet – 67 pladser – som ville være nødvendigt for at kunne fjerne præsidenten gennem en rigsretssag alene, og partiet ventes heller ikke at få et tilsvarende flertal på 290 pladser i Huset til at tilsidesætte et præsidentielt veto.
Hvad sker der nu?
Det nye flertal i Kongressen tiltræder i januar 2027. Demokraterne får dermed mulighed for at sætte dagsordenen i begge kamre, undersøge regeringens beslutninger og påvirke de føderale udgifter, mens præsidenten fortsat kan nedlægge veto mod lovgivning. Vicepræsident JD Vance har peget på krigen mod Iran som en årsag til Republikanernes nederlag, mens præsident Trump har sagt, at han ikke fortryder sin valgstrategi.
Stemmeoptællingen fortsætter i flere vestlige stater, hvor nogle valgkredse endnu ikke er afgjort, og de endelige tal kan derfor ændre sig i de kommende dage.
Vælgere afgav deres stemmer ved valgsteder over hele USA den 3. november 2026.
Konklusion
Midtvejsvalget 2026 har ændret magtbalancen i Washington markant. Demokraterne kontrollerer nu både Senatet og Repræsentanternes Hus, og de kommende to år bliver præget af forhandlinger mellem Kongressen og præsidenten. De sidste uafgjorte valgkredse afgøres, efterhånden som optællingen afsluttes.
Læs mere på Watan News: USA’s midtvejsvalg 2026
