En ny trend inden for mejeriprodukter vinder frem på det danske marked: ad libitum mælk. Konceptet går ud på, at kalven får lov at die frit af yveret i en længere periode efter fødslen i stedet for at blive fjernet fra koen kort efter kælvningen. Det udfordrer den traditionelle mælkeproduktion, men viser sig at være både dyrevenligt og populært hos forbrugerne – selvom det giver ekstra arbejde for producenterne.
FAKTA
- Hvad er det: Ad libitum-mælk er mælk fra bedrifter, hvor kalven får lov at die efter behov hos koen i en længere periode efter fødslen.
- Forskellen: I konventionel mælkeproduktion fjernes kalven typisk fra koen inden for de første 24 timer efter fødslen.
- Salg: Hos Thise Mejeri er salget af ad libitum-mælk steget med 20 procent over de seneste to år.
- Pioner: På Majbrit Guldbergs gård arbejder man målrettet med at balancere dyrevelfærd og praktisk mælkeproduktion.
- Forbrugerne: Nye navne på mælkekartonerne signalerer den anderledes produktionsform, og efterspørgslen stiger.
Hvad er ad libitum-mælk?
Ad libitum er latin og betyder »efter behag«. I mælkeproduktionen betyder det, at kalven ikke fjernes fra koen umiddelbart efter fødslen, men får lov at die, når den selv har behov for det – ligesom i naturen. Det står i skarp kontrast til den konventionelle produktion, hvor adskillelsen typisk sker inden for det første døgn.
Konceptet bygger på idéen om at respektere kalvens naturlige behov og adfærd. Tilhængerne peger på, at både ko og kalv oplever mindre stress, når de får lov at blive sammen, og at det giver en mere rolig besætning.
Majbrit Guldbergs gård går forrest
På Majbrit Guldbergs gård har man taget konceptet til sig og arbejder målrettet med at få det til at fungere i praksis. Hun bruger adskillige timer dagligt på at observere køernes adfærd for at sikre, at både ko og kalv trives under de nye forhold.
Det tætte kendskab til dyrenes adfærd er afgørende for at lykkes med systemet. Gården har indrettet sig, så dyrevelfærd og praktisk mælkeproduktion kan gå hånd i hånd – blandt andet gennem tilpassede fodringsstrategier og stalddesign.
Ad libitum mælk vinder frem hos forbrugerne
Selvom produktionsformen giver ekstra arbejde for landmændene, tager forbrugerne godt imod mælken. Mejerierne har lanceret nye produktnavne, der tydeligt signalerer den anderledes produktionsform, og salgstallene peger opad.
Hos Thise Mejeri er salget af ad libitum-mælk steget med 20 procent over de seneste to år. Udviklingen tyder på, at danske forbrugere i stigende grad efterspørger mejeriprodukter med fokus på dyrevelfærd og naturlig produktion – og er villige til at betale for det.
Bøvlet bag produktionen
At drive en bedrift med ad libitum-mælk kræver en dybere forståelse for koens adfærd end konventionel produktion. Landmanden skal kunne aflæse, hvornår koen er mæt, og tilpasse malkningen efter kalvens naturlige di-rytme.
Det betyder ændrede rutiner, mere observation og ofte praktiske tilpasninger i stalden. Den ekstra indsats ses af producenterne som en investering – både i dyrevelfærd og i et produkt, forbrugerne efterspørger.
Fremtiden for ad libitum-mælken
Ad libitum-mælk er mere end et nyt produkt på hylderne – det er udtryk for en voksende bevidsthed om dyrevelfærd og bæredygtighed i fødevareproduktionen. Konceptet udfordrer den traditionelle tankegang og skaber en ny dialog om forholdet mellem landbrug, dyr og forbrugere.
I en tid med stigende fokus på klima og miljø kan modellen inspirere andre dele af landbrugssektoren til at gentænke deres praksis. Fremtiden kan byde på flere lignende initiativer, hvor dyrenes velfærd sættes først.
Konklusion
Ad libitum-mælk viser, at der er et marked for produkter, der prioriterer dyrenes trivsel – også selvom det kræver ekstra arbejde af producenterne. Den stigende forbrugertilslutning vidner om, at mange danskere synes, det er »bøvlet værd«. Historien kan også læses på Watan News’ danske hovedside.
