NASHVILLE — Den 50-årige dødsdømte amerikanske kvinde Christa Pike ligger i kritisk tilstand på hospitalet, efter at et forsøg på at henrette hende med dødelig indsprøjtning mislykkedes onsdag aften. Trods to fulde doser af stoffet pentobarbital overlevede Pike den mere end halvanden time lange procedure i dødskammeret på Riverbend-fængslet i Tennessee.
FAKTA
- Hvad skete der: Christa Pike overlevede onsdag den 30. september et forsøg på henrettelse med dødelig indsprøjtning i Riverbend-fængslet ved Nashville, Tennessee.
- Metoden: To doser pentobarbital blev givet, men Pike forblev ved bevidsthed i mere end 90 minutter — hun talte, sang og snorkede højlydt.
- Hendes tilstand: Kritisk tilstand på hospitalet, i respirator og under livreddende behandling. Prognosen er uklar.
- Dømt for: Drabet på den 19-årige Colleen Slemmer i 1995. Pike blev dømt til døden i 1996.
- Konsekvenser: Guvernør Bill Lee har stoppet alle henrettelser i Tennessee i resten af 2026, beordret en uafhængig undersøgelse — og fængselsdirektør Frank Strada går af.
To doser pentobarbital virkede ikke på Christa Pike
Henrettelsen var fastsat til den 30. september, og efter en dag med juridiske kampe i sidste øjeblik — der nåede helt til USA’s højesteret — blev det afgjort, at henrettelsen kunne gennemføres inden midnat. Men selve proceduren udviklede sig til en fiasko. Ifølge vidner brugte henrettelsesteamet omkring en time på at anlægge et intravenøst drop og stak mindst syv nåle i Pikes venstre arm; én nål så ud til at være bøjet.
Herefter blev to fulde doser pentobarbital — det stof Tennessee bruger til henrettelser — sprøjtet ind. Men Pike viste fortsat livstegn. Vidner fortalte, at hun forblev ved bevidsthed, talte, sang og snorkede højlydt i mere end 90 minutter i dødskammeret, inden medieviddnerne blev bedt om at forlade bygningen. Onsdag aften blev hun kørt på hospitalet.
Torsdag oplyste hendes advokater, at hun var i kritisk tilstand og modtog »livreddende behandling«. I et retsdokument fremgik det, at hun var bevidstløs og i respirator, og at hun var ankommet til hospitalet med betydelig hævelse samt forbrændinger og blærer på begge arme. Det er uklart, om hun kan have fået hjerneskade som følge af iltmangel.
Advokat: Prognosen er uklar for Christa Pike
Pikes advokat, Randy Spivey, sagde på et pressemøde torsdag, at der ikke er nogen klar prognose: »Vi har ingen fornemmelse af hendes prognose og kun få opdateringer om hendes helbred lige nu. Men vi ved, at hun er i live lige nu.« Spivey kaldte forløbet grusomt og torturlignende og sagde, at han var »hjemsøgt« af at have set og hørt Pike tale, synge og snorke højlydt under de mere end 90 minutter i dødskammeret.
I dagene op til henrettelsen havde Pike påkaldt sig national opmærksomhed med en appel i sidste øjeblik, en benådningsansøgning samt ønsker om alternative henrettelsesmetoder og et henrettelsesteam bestående udelukkende af kvinder. En appeldomstol havde udsat henrettelsen, men højesteret afgjorde, at den kunne gennemføres inden midnat — hvorefter der gik omkring ni timer, før selve indsprøjtningsforsøget begyndte.
Fængselsdirektøren går af efter den fejlslagne henrettelse
Lørdag den 3. oktober meddelte guvernør Bill Lee, at chefen for Tennessees fængselsvæsen, Frank Strada, fratræder i løbet af oktober. Strada havde selv tilbudt sin opsigelse, og guvernøren accepterede den. »Kommissær Strada har tjent med integritet,« sagde Lee i en erklæring, »og jeg værdsætter hans vilje til at sætte tennesseanernes interesser først i dette svære øjeblik.«
Strada sagde selv, at det er »i tennesseanernes bedste interesse«, at han træder til side, mens den uafhængige undersøgelse pågår, og kaldte undersøgelsen »fuldt ud passende og nødvendig«. Han fastholder, at fængselsvæsenet handlede i overensstemmelse med den fastlagte protokol. Fængselsvæsenet har i en erklæring forsvaret forløbet: Man fulgte »hvert trin i delstatens lovlige, fastlagte henrettelsesprotokol«, og protokollen »giver ikke mulighed for yderligere procedurer ud over dem, der blev gennemført den aften«.
Guvernør Lee har kaldt hændelsen »dybt foruroligende«, beordret en uafhængig tredjepartsundersøgelse af proceduren og sat alle henrettelser i Tennessee på pause resten af året — herunder den henrettelse af den dømte morder Gary Sutton, der var planlagt til den 3. december.
Baggrunden: Drabet på Colleen Slemmer i 1995
Christa Pike blev i 1996 dømt til døden for drabet på sin 19-årige klassekammerat Colleen Slemmer året forinden. Pike var 18 år, da hun sammen med sin daværende kæreste, Tadaryl Shipp, tævede, torturerede og dræbte Slemmer. Motivet var jalousi — Pike mente, at Slemmer forsøgte at tage kæresten fra hende.
Siden dommen har Pike siddet på dødsgangen i 30 år. Hun skulle have været den første kvinde, der blev henrettet i Tennessee i mere end 200 år.
Offerets mor, May Martinez, var rejst til Nashville for at overvære henrettelsen. Bagefter sagde hun til nyhedsbureauet AP: »Jeg fik ikke retfærdighed for min datter. Jeg så det hele. Hun var vågen. Hun grinede. Hun bevægede hovedet, bevægede fødderne. Hun forsøgte at sætte sig op. Det virkede ikke første gang, de gav hende indsprøjtningen. Det virkede ikke anden gang.«
Anden fejlslagen henrettelse i Tennessee i år
Det er anden gang i 2026, at Tennessee ikke har kunnet gennemføre en planlagt henrettelse. I maj blev henrettelsen af Tony Carruthers stoppet, efter at personalet i halvanden time forgæves havde forsøgt at finde en brugbar vene at anlægge nålen i.
De gentagne fejl har genantændt debatten om delstatens henrettelsesprocedurer — herunder brugen af indsprøjtninger med ét enkelt stof — og om dødsstraffens menneskelighed i det hele taget. En ekspert i dødsstraf har beskrevet det fejlslagne forsøg mod Pike som uden fortilfælde.
Samme historie på vores hovedside: Advokat usikker på kvindes overlevelse efter fejlslagen henrettelse i USA.
Konklusion
Den fortsatte usikkerhed om Christa Pikes helbred kaster et mørkt lys over dødsstraffens praksis i Tennessee. Med en uafhængig undersøgelse på vej, en fængselsdirektør på vej ud og alle henrettelser sat på pause resten af året kan udfaldet få varige konsekvenser for, hvordan — og om — delstaten fremover fuldbyrder dødsdomme.
