I Jerevan er den første globale gennemgang af verdens plan for at standse naturtabet løbet ind i sit sværeste spørgsmål: Hvem skal betale for det? Mens FN’s biodiversitetskonference, COP17, går ind i sin afgørende uge, er regeringerne splittede over COP17 biodiversitetsfinansiering — om kredsen af lande, der finansierer naturbevarelse, skal udvides, og hvad man skal stille op med en flagskibsfond, der kun har modtaget få tusinde dollar.
Konferencen, der løber fra 19. til 30. oktober 2026 i den armenske hovedstad under temaet “Taking Action for Nature”, gennemfører den første gennemgang af Kunming-Montreal-rammeværket for biodiversitet, der blev vedtaget i december 2022. Rammeværket sætter 23 mål for at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. En FN-vurdering, der blev offentliggjort før forhandlingerne, fandt, at næsten 90 procent af landene har fastsat nationale biodiversitetsmål, men at færre end halvdelen af de vurderede mål er på rette spor.
Finansiering er blevet den centrale skillelinje, og ministrene tager argumentet op direkte ved højniveausegmentet den 27. og 28. oktober, før forhandlingerne afsluttes den 30. oktober.
COP17 biodiversitetsfinansiering: kampen om, hvem der betaler
I henhold til konventionen om biologisk mangfoldighed, der blev vedtaget i 1992, forventes de udviklede lande at finansiere naturbevarelse i udviklingslandene. Ifølge kontoret for Frankrigs minister for økologisk omstilling, Monique Barbut, har listen over bidragydende lande ikke ændret sig siden 2006, selv om verdensøkonomien har ændret sig meget siden da.
EU og Frankrig ønsker derfor at udvide kredsen af bidragydere til at omfatte store vækstøkonomier, især Kina og Indien, samt Golflandene. Ifølge Agence Europe, der rapporterede den franske holdning den 21. oktober, præsenterer Frankrig forslaget som et spørgsmål om retfærdighed og en måde at øge de tilgængelige ressourcer på. Forslaget møder stærk modstand.
Le Monde rapporterer, at Saudi-Arabien og Qatar blokerede relaterede forhandlinger i sommer, ifølge Juliette Landry, forsker i international biodiversitetsforvaltning ved Instituttet for Bæredygtig Udvikling og Internationale Relationer. Samme rapportering bemærker, at Kina allerede de facto bidrager i udviklingslande, men ikke ønsker en formel forpligtelse.
I forhandlingslokalerne er skellet blevet udtrykt klart. Senegal, der talte på vegne af Den Afrikanske Gruppe, opfordrede de udviklede lande til at overholde deres forpligtelser og forklare, hvordan de nødvendige ressourcer ville blive mobiliseret. Irland, der talte på vegne af EU, støttede udvidelse af finansieringskilderne og en bredere bidragyderkreds. Saudi-Arabien, der talte på vegne af Den Arabiske Liga, advarede mod at udvide finansielle ordninger ud over konventionens artikel 20. Sydafrika, der talte på vegne af de ligesindede megadiverse lande, understregede eksisterende finansielle forpligtelser.
Tallene bag kløften
Rammeværket kræver mindst 200 milliarder dollar om året fra alle kilder til biodiversitet inden 2030, herunder mindst 30 milliarder dollar om året i international biodiversitetsfinansiering til udviklingslande. Skøn fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sætter den årlige globale biodiversitetsfinansiering til mellem 74,9 og 92,4 milliarder dollar i 2023 til 2025 — væsentligt under 2030-ambitionen, selv om forskelle i datadækning betyder, at tallene ikke kan fastslå et præcist underskud.
En separat rapport fra Paulson Institute, The Nature Conservancy og WWF med titlen “Financing Nature: A Mid-Decade Update”, der blev offentliggjort den 23. september, anslår den årlige kløft i biodiversitetsfinansiering til 1,317 billioner dollar, op fra 711 milliarder dollar i 2020. Rapporten bemærker selv, at ændringer i metode og inflation betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige.
Regeringerne har også lovet at reducere miljøskadelige incitamenter med 500 milliarder dollar om året inden 2030, men der er sket små fremskridt, ifølge Agence France-Presse’s rapportering fra Jerevan. FN’s generalsekretær António Guterres kritiserede regeringerne for at “bruge penge på de forkerte ting” og sagde: “At subsidiere fossile brændstoffer er at subsidiere selvmord.”
Cali-fonden: store ambitioner, lille saldo
Et af de skarpeste illustrationer af finansieringsproblemet er Cali-fonden, en mekanisme til fordeling af fordele, der blev oprettet efter COP16 i Cali, Colombia, i 2024. Den skal indsamle bidrag fra virksomheder, der tjener kommercielt på digital sekvensinformation — genetiske data fra naturen — og lede en andel af indtægterne til naturbevarelse og de lokalsamfund, der forvalter biodiversiteten.
Store virksomheder forventes at bidrage med 1 procent af deres årlige overskud eller 0,1 procent af deres årlige indtægter, ifølge Le Monde. Fordi systemet hviler på frivillige bidrag, har det indsamlede beløb været ubetydeligt. Ifølge The Guardian, citeret i konferencedækningen, havde fonden pr. 19. oktober kun modtaget 10.656 dollar i tilsagn, hvoraf 7.085 dollar var indbetalt — langt under ambitionen om at rejse 1 milliard dollar om året. Le Monde rapporterede separat, at kun 6.000 dollar var blevet indbetalt af to virksomheder.
Tre uenigheder blokerer fonden
Forhandlingerne har afsløret tre store uenigheder: hvem der skal bidrage, hvordan ressourcerne skal fordeles, og hvem der skal styre mekanismen. Egypten, der talte på vegne af Den Afrikanske Gruppe, advarede mod udelukkende at stole på virksomhedernes frivillige bidrag. EU og Rusland ønskede større juridisk sikkerhed, herunder klarere ordninger for bidrag og certificering. Fiji, der talte på vegne af små udviklingsøstater i Stillehavet, foretrak FN’s vurderingsskala under hensyntagen til sårbare landes forhold. Brasilien støttede en midlertidig fordelingsformel sammen med en produktbaseret bidragsmodel, mens Colombia foreslog foreløbig godkendelse ved COP17 med yderligere finpudsning ved COP18.
Hvad sker der nu i Jerevan
Ministrenes højniveausegment den 27. og 28. oktober skal give politisk momentum til forhandlingernes sidste dage. Ifølge EU’s Tjeneste for Ekstern Handling vil EU-kommissær Jessika Roswall lede EU’s forhandlingshold under segmentet og lancere et nyt initiativ, Friends of Credits for Nature and Biodiversity, der undersøger, hvordan biodiversitetskreditter kan tiltrække private investeringer.
Forhandlerne arbejder også på en foreslået Jerevan-vej, der skal omsætte den første globale gennemgang til konkrete tiltag for hurtigere gennemførelse. Vejen er stadig under forhandling og er adskilt fra Jerevan-erklæringen, der blev vedtaget den 16. oktober ved Leaders for Nature-topmødet.
Uden for forhandlingslokalerne deltager Den Afrikanske Udviklingsbanks delegation, ledet af Anthony Nyong, direktør for klima og grøn vækst, i drøftelser på finansdagen og ministersessioner og opfordrer til stærkere finansiel og teknisk støtte, så afrikanske lande kan gennemføre deres nationale biodiversitetsstrategier. Ved et sidearrangement i den grønne zone i denne uge krævede kvinder, unge og oprindelige ledere også direkte adgang til biodiversitetsfinansiering og større beslutningskraft til de lokalsamfund, der beskytter naturen.
Som Watan News rapporterede ved konferencens åbning, er forhandlingerne i Jerevan den første test af, om verdens 2030-naturløfter kan omsættes til finansieret handling: COP17 åbner i Jerevan med opfordring til at omsætte løfter til handling.
Fakta
- COP17, det 17. partsmøde under konventionen om biologisk mangfoldighed, løber fra 19. til 30. oktober 2026 i Jerevan, Armenien.
- Kunming-Montreal-rammeværket for biodiversitet, vedtaget i december 2022, sætter 23 mål for at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030.
- Rammeværket kræver mindst 200 milliarder dollar om året fra alle kilder inden 2030, herunder mindst 30 milliarder dollar om året i international finansiering.
- Frankrig og EU ønsker at udvide bidragyderkredsen, der har været uændret siden 2006, til at omfatte Kina, Indien og Golflandene; forslaget møder stærk modstand.
- Cali-fonden, der skulle rejse op til 1 milliard dollar om året, havde pr. 19. oktober kun modtaget omkring ti tusinde dollar i tilsagn, ifølge The Guardian.
- Ministrene mødes ved højniveausegmentet den 27. og 28. oktober; forhandlingerne afsluttes den 30. oktober.
Konklusion
Forhandlingerne i Jerevan har gjort én ting klar: Verden mangler ikke naturmål, den mangler enighed om, hvem der finansierer dem. Om ministerugen kan bygge bro over bidragyderkløften og give Cali-fonden rigtige penge, afgør, om COP17 huskes som en gennemgang, der blot listede mangler — eller som konferencen, der endelig betalte for handling.
