Antalya, Tyrkiet — Mens COP31’s klimakortfilmfestival afslutter sin festivaluge i Antalya i dag, har 279 kortfilm fra hele verden konkurreret under temaet “Our World, Our Common Home” — og førsteprisen gik til Common Pear, en slovensk film, der forestiller sig en nær fremtid ødelagt af klimakrisen. Fejringen af ny klimafortælling kommer i et øjeblik, hvor journalistikken, der dækker selve forhandlingerne, skrumper hurtigt.
Den globale nyhedsdækning af klimaforandringer faldt 14 procent i 2025 sammenlignet med 2024, ifølge Media and Climate Change Observatory (MeCCO) ved University of Colorado Boulder — 38 procent under toppen i 2021. Og faldet er fortsat ind i 2026: I årets første syv måneder var dækningen faldet med omkring 28 procent i forhold til samme periode i 2025, fortalte MeCCO’s Max Boykoff til magasinet Sierra.
En festival slutter, mens forhandlingerne når deres sidste dag
COP31 Climate Short Film Competition, arrangeret i samarbejde med Tyrkiets ministerium for miljø, byplanlægning og klimaforandringer, afholdt sin festivaluge fra 11. til 19. november i Antalya. Fiktions-, dokumentar- og animationsfilm på op til 20 minutter konkurrerede om temaer som klimakrisen, vandmangel, genbrug og nul affald, tab af biodiversitet og klimamigration. Film lavet med kunstig intelligens kunne ikke deltage.
Ti film nåede finalen, ifølge rapporter fra Antalya. Førsteprisen — 5.000 euro og en statuette — gik til Common Pear af den slovenske instruktør Gregor Bozic. Andenprisen gik til Bit by Bit af Theingi Win Tin, og tredjeprisen til Sikoqqinngisaannassooq af Adam Sebire. I alt blev der uddelt 14.000 euro i præmier og visningshonorarer. Hver tilmelding kostede 3 euro, som bruges til at plante et træ i en COP31-mindeskov.
Festivalen var ikke den eneste filmhistorie ved COP31. Den 11. november var Kinas pavillon vært for et særarrangement under den 10. Handle Climate Change Film Festival, som oplyste, at den havde modtaget 1.026 film fra 94 lande og regioner, og som annoncerede en ny Blue Dot Award. Juryformanden, instruktøren Lu Chuan, præsenterede årets indkaldelse af bidrag.

Tallene bag stilheden
MeCCO overvåger 131 avis-, radio- og tv-kilder i 59 lande. Dets årsoversigt for 2025 viste, at den verdensomspændende klimadækning kun lå på 10. pladsen i de 22 år, observatoriet har overvåget emnet. Selv COP30, FN’s klimakonference i Belém i Brasilien i november 2025, gav kun et midlertidigt løft: Den globale dækning steg 23 procent fra oktober til november, med latinamerikansk dækning op med næsten 48 procent — men november lå alligevel 24 procent under november 2024. I december var dækningen faldet 40 procent på en måned.
I USA offentliggjorde de fem store aviser i et af MeCCO’s datasæt tilsammen 362 klimarelaterede artikler i november 2025 — tæt på pandemitiperiodens lavpunkt på 297 i juni 2020. Imens er den atmosfæriske CO2 nu omkring 50 procent højere end ved begyndelsen af den industrielle revolution, og de 10 seneste år har været de 10 varmeste år, der er målt.
FAKTA
- Den globale klimadækning faldt 14 % i 2025 i forhold til 2024 — 38 % under toppen i 2021 (MeCCO).
- Dækningen i årets første syv måneder af 2026 var faldet med omkring 28 % i forhold til samme periode i 2025.
- 279 kortfilm deltog i COP31-konkurrencen; 10 nåede finalen.
- Førstepris: Common Pear af Gregor Bozic (Slovenien) — 5.000 euro.
- 3.645 journalister er akkrediteret ved COP31 — det næststørste pressekorps i COP-historien.
Redaktionerne mister deres klimajournalister
Faldet i dækningen handler ikke kun om opmærksomhed — det handler om job. Washington Post fyrede de fleste af sine klimajournalister i februar 2026, NPR lukkede sin klimaredaktion, Politico lukkede sit særlige energi-, miljø- og klimamedie E&E News i slutningen af august 2026, og CBS News skar kraftigt i sit klimaproduktionsteam.
På de tre store amerikanske tv-netværk — ABC, CBS og NBC — faldt klimadækningen med 35 procent i 2025, ifølge en analyse fra Media Matters. Det var tredje år i træk med fald. I løbet af fire uger med ekstrem varme i juli sendte de tre netværk tilsammen 194 indslag om varmen — ikke ét af dem nævnte klimaforandringer. Mark Hertsgaard, administrerende direktør for Covering Climate Now, bemærkede, at tilbagetrækningen “i høj grad er et amerikansk fænomen”, mens The Guardian, Agence France-Presse og The New York Times er blandt undtagelserne, der stadig investerer i klimajournalistik.
Nye fortællere træder frem
Ved COP31 er pressekorpset stadig stort: 3.645 journalister er akkrediteret i Antalya, det næststørste pressekorps i COP-historien, som Watan News rapporterede den 16. november. Seksten af dem dækker deres første COP som fellows under Climate Change Media Partnership, herunder to creator-journalister, der når publikum på sociale platforme. Og COP31-journalister har lært studerende at rapportere live fra Antalya. De europæiske aviser følger stadig slutspillet tæt: En presserundschau den 19. november viste aviser fra Italien til Irland diskutere, hvilken vej forhandlingerne vil gå, mens de endelige tekster tager form.
Hvorfor det betyder noget
Færre journalister, der overvåger forhandlingerne, betyder færre øjne på den endelige aftale — og en offentlighed, der er mindre informeret om, hvad den betyder. “Vi lider alle som offentlighed,” sagde Boykoff. “Det mindsker de berøringspunkter, vi alle har, for blot at forstå, hvad der foregår i denne verden.” Hans råd er at støtte uafhængige medier, der er engagerede i at dække klimakrisen. I Antalya i denne uge kommer den dækning ikke kun fra nyhedsredaktioner, men fra filmskabere, studerende og førstegangs-COP-reportere — nye fortællere, der bærer en historie, som de gamle medier fortæller mindre og mindre.























