New York, 30. oktober 2026 — Kulstofkreditmarkeder er muligvis ikke i overensstemmelse med landenes internationale forpligtelser på klima- og menneskerettighedsområdet, advarer en ny FN-rapport, som opfordrer til en hurtig revurdering af et værktøj, som langt de fleste lande benytter.
Rapporten, “Rethinking carbon credits according to international climate and human rights obligations” (A/81/217), er skrevet af Elisa Morgera, FN’s særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i forbindelse med klimaforandringer, til FN’s Generalforsamlings 81. session. FN’s menneskerettighedskontor offentliggjorde resultaterne den 29. oktober 2026.
Hvad rapporten fandt
Ifølge rapporten viser forskning, domstolsafgørelser og lokalsamfundenes levede erfaringer, at kulstofkreditordninger tilskynder til kreditter af lav kvalitet, overkreditering og greenwashing, hvilket forsinker emissionsreduktioner. Hver kulstofkredit skal repræsentere ét ton kuldioxidækvivalent i reducerede eller fjernede emissioner — men rapporten argumenterer for, at ækvivalensen mellem forskellige typer emissioner ofte er mangelfuld.
“Da langt de fleste lande er afhængige af kulstofkreditter, kan vi ikke ignorere de beviser, der sår alvorlig tvivl om de internationale kulstofkreditmarkeders effektive bidrag til klimabegrænsning,” sagde Morgera.
“I det omfang kulstofmarkeder bidrager til øgede drivhusgasemissioner, skader de alles ret til et sundt miljø, herunder børn og fremtidige generationer,” tilføjede hun.
Skade beskrevet som systemisk, ikke enkeltstående
Rapporten fastslår, at de veldokumenterede negative virkninger af kulstofkreditprojekter på oprindelige folks, bønders og kvinder på landet menneskerettigheder ikke er enkeltstående fejl i gennemførelsen, men systemiske problemer, der er rodfæstet i markedernes design og de incitamenter, de skaber.
Den advarer desuden om, at de økonomiske aktører, der profiterer mest på de internationale kulstofkreditmarkeder, er dem, der har en interesse i at fastholde en fossilbaseret økonomi, herunder store teknologivirksomheder. “Enhver form for internationalt samarbejde, herunder kulstofkreditter, kan ikke hjælpe eller gavne klimaødelæggende økonomiske aktører, især når de samme aktører beskæftiger sig med klimadesinformation og obstruktion,” sagde Morgera.
Rapporten henviser også til bekymring over den ukontrollerede vækst i datacentre og kunstig intelligens samt til FN’s generalsekretærs opfordring til, at forurenere betaler for klimaskader i stedet for at fortsætte med at tjene store profitter på dem.
Hvad sker der nu
Morgera opfordrer til en hurtig revurdering af kulstofkreditter — internationalt og nationalt — i overensstemmelse med Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse om staternes klimaforpligtelser. Tekniske reformer, der i øjeblikket drøftes under Parisaftalen, er efter hendes vurdering muligvis utilstrækkelige til at løse de strukturelle problemer.
Advarslen kommer lige før COP31 i Antalya i november 2026, hvor reglerne for kulstofmarkeder under Parisaftalens artikel 6 fortsat er en del af forhandlingsdagsordenen. Rapporten opfordrer ikke til at opgive internationalt klimasamarbejde; den argumenterer for, at samarbejdet ikke må gavne aktører, der skader klimaet.
Vigtige fakta
- Rapport: “Rethinking carbon credits according to international climate and human rights obligations” (A/81/217) af FN’s særlige rapportør Elisa Morgera.
- Offentliggjort: FN’s menneskerettighedskontors pressemeddelelse, 29. oktober 2026, New York.
- Hovedfund: Beviser sår alvorlig tvivl om kulstofkreditmarkeders effektive bidrag til klimabegrænsning.
- Problemer nævnt: kreditter af lav kvalitet, overkreditering, greenwashing, forsinkede emissionsreduktioner.
- Berørte grupper: oprindelige folk, bønder og kvinder på landet — skaden beskrives som systemisk.
- Anbefaling: Hurtig international og national revurdering i overensstemmelse med Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse.
Læs flere klimahandlingshistorier på Watan News.
